« Tilbage til søgeresultaterne

Sydfrugtsudstillingen

« Se emneord

Det er velgørende, midt i det bar­ske Efteraars Slud og Mørke at faa et Glimt af Sydens Herligheder at se. Naar man kommer fra Stormen og Regnen udenfor, standser man helt betaget over alle de rige Farver, der i disse Dage fylder Værelserne i „Da­mernes Formiddagsklub.” Det virker som koncentreret Solglød mod det graa Tusmørkedagslys udenfor.

Helhedsindtrykket er maaske ikke saa kunstnerisk givet, som ved Tuli­panudstillingen i Foraaret, men Enkelthederne er fuldt ud saa interessante og lærerige at gennemgaa.

Sikkert har vi aldrig haft Saa mange og saa smukke Repræsentanter af Sydens Frugter samlede paa et Sted.

Af Orangefamilien findes ret mange, gode Arter. De Eksemplarer af Citraten, Succatplanten, som man har sendt fra Spanien, er dog langt fra saa store og smukke, som dem man kan have Lejlighed til at se i Italien, særlig paa Sicilien. Det spanske Peber derimod overtræffer i Størrelse alt hvad vi har set i den Retning.

Vi noterer i Flæng: friske Oliven og Figenkaktus fra Sicilien, pragtfulde Granatæbler. Grene med friske Mand­ler, Kakifrugten fra Japan, der ligner en lysegul Tomat, den sorteblaa Æggefrugt, Yams og Mangos, meksikanske Kirsebær, Araucariafrugter i mange forskellige Former og Størrelser, en Ananas, der ligner en Fyrrekogle og en Frugt af Udseende som en sorte­blaa Pære med et orangefarvet Hjærte indeni, der hedder Aquacates men iøvrigt er aldeles ukendt af vore hjem­lige Botanikere.

Som et Eksempel paa Moder Na­turs sære Luner kan nævnes den ko­lossale Maledivnød, der ligner et ved Knæerne overskaaret menneskeligt Le­geme.

At Norden med Hæder kappes med Syden viser den overordentlig pragtfulde Drueudstilling fra Bregentved. De blaa Gros Coleman kan godt staa sig ved Siden af Sydens skøn­neste.

I et Værelse har Fru Nimb en Separatudstilling af Tomater, tilberedte paa, efter hvad der opgaves 20 for­skellige Maader, og trykt Vejledning findes til Købs paa Stedet.

Udstillingen er aaben idet mindste hele denne Uge; og vi raader hver, der kan, at gaa og se den. Det even­tuelle Udbytte vil gaa til Oprettelse af kunstindustrielle Fagskoler for Kvinder.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder