« Tilbage til søgeresultaterne
Indland og Udland
Norge.
En gift Lærerinde ved Kommuneskolen i. Stavanger fik i Aar 1897 sin Afsked af Skolebestyrelsen, da hun for anden Gang anmodede om Barselferie. Hun gik da til Domstolen og forlangte en Skadeserstatning, men tabte. Sagen er af stor principiel Betydning, og af den Grund agter Lærerinden at appellere Dommen.
For første Gang har en Kvinde faaet Ansættelse ved Kristiania Universitet, idet Frk. Kristine Bonnevie er udnævnt til Konservator ved det zootomiske Musæum.
Holland,
I dette Land hæver sig advarende Stemmer imod Cykling af Kvinder: „Cyklen vil kun lokke den lille Pige fra hendes Dukker og den gifte Kvinde fra hendes Pligter.” Kvindebladet de Vrouw bemærker hertil, at de Teselskaber, der nu betragtes som overmaade kvindelige, netop har den Egenskab at lokke Konen fra Hjemmet, uden at Godtfolk dog løber Storm imod dem.
Frankrig.
Af en Beretning for den højere Pigeskole ses det, at der i de sidste 20 Aar af Staten er bleven oprettet 40 Lyceer og 28 Colleges. De fleste franske Pigebørn bliver dog opdragne i Klostre. I Aar 1789 fandtes i Frankrig 37,000 Nonner, 1878 var deres Antal vokset til 127,000, og i Følge Folketællingen af 1899 er det steget til 150,000!
Ungarn.
Frk. Erika Paulas fra Bistritz i Siebenbürgen aflagde forleden Aar i Buda-Pest Eksamensprøve som Arkitekt. For kort Tid siden gik hun af med Sejren ved en Konkurrence om en Hospitalsbygning i Mediasch, og i disse Dage er der kommen Efterretning om, at hun til Trods for en meget hæftig Konkurrence, er bleven tilkendt første Præmie for Tegningen til Statens Forstdirektionspalads i Bistritz.
Kapstaden.
Den 9. Juli fandt i Kapstaden et Kvindemøde Sted for at protestere imod Anneksionen af de sydafrikanske Republikker. Fru Koopmann aflagde en Beretning, der viste, at de sydafrikanske Kvinder, lige ved de første Krigsrygter, havde gjort Forsøg paa at tilstille Dronningen af England Olive Schreiners gribende Opraab. Man fik dog til Svar, at „i Følge en bestemt Regel kan alle Publikationer over politiske Statsspørgsmaal kun foredrages Dronningen af hendes ansvarlige Minister.”
Efter dette mislykkede Forsøg satte man en Petition i Gang, der fik 16,750 Underskrifter. Efter mange Vanskeligheder opnaaede man, at Mr. Chamberlain virkelig forelagde den for Dronningen, men noget Svar fik man aldrig.
England.
Miss Jane Harrison er udnævnt til Professor i klassisk Arkæologi ved Newnham College i Cambridge.
Italien.
Signora Lydia Poët er Dr. jur., men som Kvinde er det blevet hende nægtet at føre Sager for Retten i Italien. Hun optraadte i Kriminalkongressen i Brüssel med en Redegørelse for de Grundsætninger, der bør følges ved den internationale Udlevering af Forbrydere.
Amerika.
I Milwaukee Wisconsin kan man paa Døren af et Sagførerkontor læse følgende:
Kate Pier.
Kate H. Pier.
Caroline H. Pier.
Harriet H. Pier.
Sagførere.
Den første af disse Damer, der er Enke, og hendes 3 vel lærte unge Døtre er alle højt ansete for deres Forretningsdygtighed; to af dem er ansatte ved Højesteret.