« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Lykke

Af: Camilla Eegholm

« Se emneord

Forfatteren Paolo Lombroso har gjort følgende interessante Iagttagelser, bygget paa personlige Erfaringer: Han deler Kvinderne i 3 Klasser, de fuldt lykkelige, de middelmaadig lykkelige og de ulykkelige. Af 100 Kvinder var 20 fuldt, 64 middelmaadig lykkelige og 16 helt ulykkelige. Blandt de fuld­stændig lykkelige var kun gifte Kvin­der, af middelmaadige 25 Procent ugifte og af ulykkelige 10 Procent ugifte.

Af .1. Klasse (de lykkelige) var 75% Inklinationspartier, af 2. Klasse 40%; de øvrige mer eller mindre tvungne, hvoraf dog fremgaar at For­nuftpartier kan skabe Lykke for en Kvinde. Kvinderne i første Klasse havde Børn allesammen, gennemsnitlig 4. Det spiller en saa stor Rolle med Børn, at var disse ikke, saa vilde en stor Del af de Kvinder, der nu er i 2. Klasse flyttes ned i 3. Hvad Rigdom angaar, betyder den mindre, end man skulde vente; 20% af Kvinder i 1. Klasse sad i ganske tarvelige Kaar, ligesaa 50% af dem i 2. Klasse. Dette peger hen paa, at det ordentlige Udkomme i langt højere Grad end Overflod betinger den borgerlige Lykke. Den økonomiske Omsorg og de daglige Beskæftigelser med Husets Styrelse er et Led i Lykken og begrunder den. Hos de fuldt lykkelige Kvinder er Virksomhedstrangen - Moderplig­terne, Evnen til at ofre sig for andre, m. m. - den fremherskende Egenskab. I Mandens Lykke spiller Rigdom en langt større Rolle. Den Kvinde, som ejer Rigdom maa eje Klogskab, saa at hun kan forstaa at anvende den Tid og de Midler, Rigdommen stiller til hendes Disposition, ellers naar hun ikke op i 1. Klasse.

I 3. Klasse er Armoden Ulykkens vigtigste Aarsag, hvorimod Skæbnens Omskiftelser spiller Hovedrollen i de andre Klasser. Organismen kan gaa uskadt ud af store Kriser, naar den ellers er sund; kun hvor der er Syg­dom i Organismen, kan den enkelte Ulykke efterlade ødelæggende Spirer, som ender med at lægge hele Livslykken øde.

Lombroso kommer til det Resultat, at Kvinden har flere Betingelser end Manden for at naa frem til fuldkommen Lykke.

1.  Ægteskab,  indgaaet af Kærlighed­er et væsentlig Punkt i hendes Lykke; ligesaa at hun bliver Mo­der; barnløse Kvinder yde et be­tydeligt Kontingent til de ulykke­lige Kvinders Klasse.

2.  Ægteskab i en ung Alder har størst Udsigt til at blive lykkeligt.

3.  En middelstor Formue er en sik­rere Faktor i Lykken end den store Rigdom.

4.  Intelligens og Skønhed  spiller en næsten forsvindende Rolle for Kvinders Lykke. Det er den jævne In­telligens og den Skønhed, som kan betegnes med, „som Folk er flest”, der findes hos de fleste virkelig lykkelige Kvinder. En stor Intel­ligens kan ganske vist hjælpe En til at naa Lykkens højeste Top; men den kan ogsaa skænke den dybeste Ulykke; thi ligesom den paa den ene Side giver den fulde Bevidsthed om Lykken, saa til­spidser den ogsaa Følelsen af Ulyk­ken. Paa den Maade er den som et Sværd, der hugger til begge Si­der. Den jævne Lykke skabes af den jævne Intelligens, der ikke lader Individet fordybe sig i egne Følelser og lægger et mildt Slør om Lykken.

De Kvinder, der er barnløse og erstatte Moder- og Kærlighedslykken ved at udfolde andre Anlæg i kunst­nerisk og videnskabelig Henseende, komme frem til en vis Lykke. Ved Lykken forstaas den fuldkomne Over­ensstemmelse mellem Individet - dets Higen og Tragten - og de Omgivelser, det lever i, saaledes, at alle Egenskaber udfolde sig og vinde frem til den høj­este Udvikling og harmonere med Om­givelserne. Denne ydre og indre Til­stand, det er Lykken.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner