« Tilbage til søgeresultaterne

Meningen?

Af: Mariane Nielsen

« Se emneord

Gensvar til Helga Johansen.

Jeg takker Dem for Deres Svar. Det har glædet mig, thi De gør mig deri en stor Indrømmelse, idet De siger, at Generationer skal fødes og dø, førend kvindelig Intelligens faar tildannet et Sprog, hvori kvindelige, uabstrakte Tanker kunne meddeles Samfundet. Det siger De; og dog har De i strænge Ord bebrejdet os, at vi ikke forlængst har forstaaet, at det er i Kraft af vort uabstrakte Væsen, at vi, gørende Front mod de mandlige Abstraktioner, skulle sejre og vinde Hæderspladsen i det Sam­fund, som vore friske Evner skulle forny og forbedre. - Sandelig, vi kunde med større Ret tilraabe Dem: Skab først det Sprog, hvori de Tanker, for hvilke De vil vinde os, lader sig ud­trykke, tal da til os i dette Sprog, overbevis os, væk vor Begejstring - da ville vi gøre alt hvad De fordrer!

Det er aldeles ikke uhørt, at Mænd har dannet sig en ny Sprogform, naar ingen af de gamle Former har passet til deres Tanker; skulde da ikke en Kvinde som De med de samfundsfornyende Evner, som De tillægger vort Køn, kunne gøre det samme? - „Gre­gers Werler”, der, uden selv at kunne finde og magte en Opgave, gaar om­kring og præsenterer „den ideale For­dringen” i Husmandshytterne, har vi nok af.

De mener, at København er en Ørken, god nok for Dem. Vist ja, jeg har slet ikke tænkt paa noget be­stemt geografisk Sted. Højst sand­synligt er det i København, at hint frygtelige, ophøjede Øjeblik skal times Dem, da De første Gang bliver Dem hele Deres Evners mægtige Rigdom bevidst. Da hvisker Fristelsen Dem i Øret: „Brug dine Evner med Kløgt, underlæg Dig Jorden, nyd Livet - se hvor herligt dets Glæder lokke, talløse og blændende som Lysets Brydninger i en Ædelstens Facetter.” Da gælder det, om den rette Kærlig­hed vil løfte sin Guddomsrøst i Deres Indre og udtale sit: „Vig bort! - for mig gives der kun en Lykke: at følge Sandhedens og Retfærdighedens Spor, om end gennem Ydmygelser, om end i Døden.”

„Fristelsen i Ørkenen” er den Ilddaab, hvorigennem den Profet maa gaa, som skal kunne begejstre et Folk og løfte det op over sig selv til en Fornyelsens Gæring.

I Haabet om en Gang at maatte skue Dem i saadan profetisk Herlig­hed og blive Deres troeste Apostel er Jeg

Deres ærbødige

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner