« Tilbage til søgeresultaterne

Børnene

« Se emneord

Fru Redaktrice.

I Deres Blad for den 17. Juli fandtes en Artikel, omhandlende Re­ligionsundervisningen i vore Skoler. Det er rigtignok længe siden; men min Tid har siden da været saa optaget, at det ikke har været mig mu­lig, at faa dette skrevet før, og paa den anden Side har den omtalte Ar­tikel atter og atter staaet mig i Tan­kerne; thi jeg fandt, at det var et saa alvorligt Spørgsmaal, som deri frem­kom, at det højlig undrede mig, at ikke flere Mødre fremsatte deres Me­ninger herom, hvad Redaktionen jo netop havde ønsket, Ganske vist kom der jo et lille Indlæg fra den Side, man derefter nærmest kunde vente det fra, nemlig Lærerindernes.

Det maa siges, at det er skarpe Ord, der falder i A.s Angreb mod Balslevs Lærebog, og man fristes til at spørge: „Er det ikke uforsvarligt, at Børnene undervises i en Bog, som faar Skyld for at være „sindsforvirrende” og „ødelæggende for et virke­ligt Kristenliv”. Hidtil har dette staaet uimodsagt, og, da et Ord siger: „At tie er at samtykke,” kan man jo tro, at Mødrene indser og indrømmer det rigtige deri. Men forøvrigt. Hvad skal man med Lærebøger? Er ikke Bibelen, Guds eget Ord, tilstrækkelig? Have Menneskene ment at der træng­tes til yderligere Forklaringer dertil?

A. synes ikke om det 9. og 10. Bud, kan ikke lide at „Okser og Asen, Svend, Pige sættes sammen med Hu­struen - bagefter Næstens Hus.” Og tilføjer: „Det er jo græsseligt at det kan gaa i vor Tid.” Der maa dog siges, at i det 10 Bud er Hustruen nævnet først, derefter kommer Svend, Pige, Okser eller Asen, eller noget der hører din Næste til. Kan nogen Hu­stru nu føle sig krænket ved at næv­nes sammen med alt det, der hører Hjemmet til, saa kunde de Hustruer, der levede, da Loven blev given, ogsaa have følt sig krænkede.

A. vil gerne have de to Bud for­andrede, og finder „en Lærerindes” Forslag, som gaar ud paa, at slaa dem sammen til et, som kunde lyde „Du skal ikke begære,” „ypperlig og fuldt tilstrækkelig.” Men, have vi Lov dertil? Og hvorfor skulde vi forandre dem? De vare jo kun givne til Is­raels Folk. Jesus indesluttede dem alle i to Bud: „Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjærte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind. Og Du skal elske din Næste som dig selv. Af disse to Bud hænger al Loven og Profeterne.” Og Paulus skri­ver i Romerbrevet: „Bliver ingen noget skyldige, uden dette, at elske hveran­dre; thi hvo som elsker den anden, har opfyldt Loven. Thi det: Du skal ikke bedrive Hor, Du skal ikke ihjelslaa, Du skal ikke stjæle. Du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd, Du skal ikke begære, og om der er noget andet Bud, det indbefattes som i en Hovedsum i dette Ord : Du skal elske din Næste som dig selv.”

Dersom Menneskene altid fulgte disse to Bud, vilde da ikke enhver Mulighed for, at de syndede mod nogle af de andre, med det samme være udelukket?

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner