« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
„Hvorfra og hvorledes kommer smaa Børn til Verden?”
Spørgsmaalet om at meddele Børn Oplysning om Smaabørns Tilblivelse interesserer mig. Jeg har altid fundet det sørgeligt, at utilladelig løs og overfladisk Opfattelse overvejende gør sig gældende af det, der oprindelig er den dejligste Gudstanke: Mandens og Kvindens Kønsforening. Intet af det, der er stort og betydningsfuldt for Menneskene, er dog saaledes fornedret og misbrugt og har ført til saa megen Fordærvelse, som Evnen Gud har givet Menneskene til Selvforplantning.
Børnenes Opfattelse af Smaabørns Fremkomst er en Del af Kønsopfattelsen, og naar de faar en naturlig og sandfærdig Forklaring deraf, vil det senere, naar de bliver voksne, give dem sand Forstaaelse af Kønsforholdet og et kønt og alvorligt Syn derpaa.
Det er et stort Fremskridt, at man i vor Tid kan nævne alt med sit rette Navn. Forhen maatte dannede Kvinder anstille sig ganske uvidende og lukke Øjnene for Usædeligheden, som hærgede Samfundet. Endnu først i Firserne kaldte Dr. Hornemann de Kvinder uanstændige, der tilligemed Mænd stiftede Foreningen mod Lovbeskyttelse af Usædeligheden.
Det maa være rigtigt at drøfte Sagen, for at de unge Mødre kan have noget bestemt at holde sig til. Thi i Reglen har de ikke Erfaring eller Modenhed nok til at tage Bestemmelse, medens Børnene vokser op.
A. A. beder „Kvinden og Samfundet ”s Læsere om at række en hjælpende Haand, og jeg vil gerne meddele, hvorledes jeg har tænkt mig, at man kunde give Børn en Virkelighedsskildring af Smaabørns Tilbliven. Alderen, hvori Børnene kan modtage en saadan Oplysning, maa bero paa Forældrenes Skøn over Barnets Udvikling og Modtagelighed, som er meget forskellig.
Jeg vilde sige omtrent paa følgende Maade:
Vorherre har indrettet Naturen saaledes, at alt, hvad der vokser op af Jorden og bliver stort og fuldmodent, kan forplante sig selv derved, at der falder Frø eller Kærner i Jorden af Blomster eller Træer, thi da vokser der lignende Blomster og Træer op ved Siden af dem. Eller Frø og Kærner kan nedlægges i Jorden af Mennesker. Naar saaledes Gartneren ønsker en bestemt Blomst formeret, saa tager han Frø af den og saar det i Jorden, og da vokser der lignende Blomster op. Vil Bonden have en Ager med Rug eller Hvede, som vi faar Brød af, saa lægger han Sæden, Kærnerne deraf, i Jorden, og der kommer en Masse Rug og Hvede op deraf, saa at hele Ageren bliver fuld.
Ogsaa Menneskene har Gud givet Midler til at kunne forplante sig selv og frembringe smaa Børn, som vokser og bliver store ligesom Forældrene; men der skal altid være to Mennesker om at frembringe et lille Barn. To Mænd eller to Kvinder kan ikke forplante sig; men naar en Mand og en Kvinde - som nu Fader og Moder - holder saameget af hinanden, at de vil danne et Hjem sammen og altid dele Livet med hinanden, og de da ønsker sig et lille Barn, saa lægger Faderen Sæd af sig selv ind i Moderens Skød. Der blandes den med Moderens Sæd og indeholder da Betingelser for at der kan udvikles et lille Barn, som Moderen nærer med sit Blod, og som bliver i hende, indtil det er vokset saa stort, at det kan komme ud i den dejlige Verden, som voksne Mennesker og Børn færdes i. Naar saaledes det lille Barn er saa vidt, at det kan die - eller suge Mælk af Moderens Bryst, ligesom du kan se paa Marken, at det lille Lam dier sin Moder, da føder hun det til Verden. Dette er forbunden med megen Smerte, men det glemmes snart, fordi Forældrene nu har et lille Barn, som de er fælles om at have frembragt, og som er baade Faders og Moders store Glæde.
Men det er ikke tilladt alle Mænd og Kvinder at bruge disse Midler til at forskaffe sig smaa Børn. Det er kun dem, der er gifte og har dannet et Hjem, hvori de kan opdrage Børnene, de har frembragt. Dersom Mænd og Kvinder, som ikke er gifte, benytter disse Midler, da overtræder de Guds og Menneskers Love, - saaledes det sjette Bud, som staar i din Katekismus. Overtræder de dette Bud, da skader de ikke alene sig selv men ogsaa de smaa Børn, som de sætter i Verden, uden at have et Hjem til dem; - ja, hele Samfundet skader de ved deres Selvraadighed.
Nu ved du hele Sandheden.
Men dersom andre Mennesker og Børn vil fortælle dig det paa en anden Maade, som ikke stemmer overens med, hvad dine Forældre har fortalt dig, saa skal du svare, at de tager vist Fejl, thi dine Forældre har fortalt dig det anderledes - og dem tror du.
Og dersom nogen bruger spøgefuld Tale derom eller gør det til Genstand for Latter, saa skal du sige, at det passer sig ikke at le eller spøge med noget, der er saa stort, skønt og alvorlig, som at være Fader og Moder og bringe smaa Børn til Verden.
