« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes Cirklen blev til
Det var en Septemberaften under Kvindernes Udstilling, at et lille Selskab af svenske, finske og danske Forfatterinder Og kvindelige Journalister var samlet ved en Kop The og det obligate Smørrebrød paa Wivels Veranda; Stemningen var særdeles livlig og Samtalen mere end almindelig underholdende. Der var paa den Tid saa meget at drøfte, saa meget at kritisere. Det negative Resultat, som Udstillingen havde bragt ved paa saa mange Maader stærkt at fremhæve, hvor meget der fattedes Kvinderne udenfor det rent kulinariske og haandarbejdende Omraade, var en Tændsats, der fik mange Ord til at eksplodere. Man vidste nu bestemt, at der, hvad Administration angik, var særdeles meget at lære, at de mange spredte Kræfter burde samles og organiseres, at Betalingen for Kvindearbejde var uanstændig ringe, kort sagt. at der fremtidigt maatte være nye Felter, paa hvilke Arbejdet maatte tages op til Støtte og Nytte for Kvindens Stilling i Samfundet.
Kvindesagen, der ved sin Fremkomst og tidligste Virkemaade havde taget noget ensidigt fat paa sin Opgave, hvorved den af mange var bleven dømt ilde og misforstaaet, havde dog som udmærket Pioner banet Vejen og gjort det muligt nu at se en videre Horisont med andre og flere Veje til Maalet. At udvikle de individuelle Evner til størst mulig Fuldkommenhed paa Omraader, der særlig laa for Kvinden, at naa til ved Selvsyn og Selverfaring at udnytte disse for at skabe lykkeligere og sundere Forhold saavel i Hjemmene som udadtil i Kvindernes Arbejds- og Afhængighedsforhold, det var det Arbejde som fremtidigt burde og skulde gøres. Og for at kunne gøre dette tilgavns, maatte Kvinderne lære andet og mere, blive dygtige i alt lige til Politik. Thi de Love, som vedrørte Kvindernes Liv og Arbejde og som Mændene hidtil havde været ene om at skabe, manglede i Virkeligheden ofte netop det, som en erfaren og paa sine Medsøstre tænkende Kvinde netop vilde kunne supplere dem med. Nok sagt! Berettigelse for Kvinden til allevegne og til enhver Tid at kunne tale og tænke og handle i Samfundet, naar hun havde noget paa Hjerte og ikke manglede Evner til at kunne gøre det. Hvor megen Oplysning vilde der da ikke paa langt flere Omraader kunne tilføres Kvinderne ved Kvinder? Hvilke Erfaringer vilde bedre kunne komme dem tilgode end deres eget Køns Udvikling og Lærdom? Skolevæsen, Hygiejne, Børnepleje, Afholdssag, Fredssag, Økonomi, Litteratur, Kunst, var det ikke Felter paa hvilke Kvinderne ligesaa vel som Mændene kunde udrette utroligt?
Og Hjertet blev varmt og Tankerne rigere ved de Syner, der viste Vejen til større Arbejde og rigere
Udbytte for Samfundsborgerinden. Det gjaldt kun om at tage fat og faa de rette Indskydelser.
(Forts.)