« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes Cirklen blev til
(Sluttet).
Fra de mange spredte Emner trængte Samtalen sig efterhaanden sammen til et for de Tilstedeværende brændende Midtpunkt: Litteratur og Kunst. Kvindernes Kunst, som ikke havde faaet Plads i selve Udstillingen og haft meget at kæmpe med, havde vakt den største Interesse og Bevis for, at Malerinderne var stærkt paa Vej til at hævde deres Berettigelse og Stilling i Samfundet paa en for dem særdeles smuk Maade, hvorimod det med Sorg maatte erkendes, at Kvindernes Litteratur paa enkelte Undtagelser nær langtfra tilfredsstillede eller opfyldte de Krav, man kunde stille til den. Dertil var det saare karakterisk for Forfatterinderne, at de indbyrdes næppe kendte hinandens Arbejder, og at personligt Bekendtskab iblandt dem var meget sjældent.
„Hvarför har vi intet Idun?" lød det pludseligt fra en finsk Dames Læber. Der kan man ses og tales ved, der træffer man fremmede Forfatterinder, naar de gæster Stockholm, der kan man høre og lære hinanden Arbejder at kjende?
Ja! hvarför? hvorfor?
Det var som om Ydun selv havde kastet et Trylleæble med Runer i mit Skød! Medens Talen flød videre paa Tidens Strøm over Midnat og ind paa den næste Dag, lød det stadigt i min Hjerne om og om igen med den finske Accent: „Hvarför har vi intet Idun?" Og Spørgsmaalet trængte ivrigere paa, som om det krævede mit Svar.
Nogle Dage efter kom der fra forskellige Sider Opfordring til mig om at sætte mig i Spidsen for et saadant Foretagende, men skønt jeg var klar over, at her, som andetsteds var meget at udrette, fandt jeg ikke Tiden gunstig. Imidlertid tænkte jeg stadig over Sagen. Jeg fik Ideer, som jeg fandt kunde blive en god Basis for Foretagendet og uden at have meddelt mine Planer til et eneste Menneske, tog jeg en Morgen efter en Samtale Aftenen forud med Fru Sofie Horten, Mod til mig og begyndte paa det Arbejde, som nu i snart fire Aar har lagt Beslag paa al min Tid og Interesse. Ser man tilbage paa, hvad der paa saa mange Maader er udrettet i de forløbne fem Aar siden Kvindernes Udstilling, maa man sige, at det negative Resultat har vist sig særdeles stimulerende og frugtbringende. I næste Nummer skal jeg fortælle Læsere, som ikke ved det, hvad „Cirklen" er.
