« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt om Kvindelig Læseforening
Om Kvindelig Læseforening bliver jeg anmodet at „sige noget". Gerne tager jeg mod „Kvinden og Samfundets" ærefulde Anmodning. Men hvad kan der være at sige nu med de mange ypperlige, anerkendende Artikler fra Blade og Tidsskrifter i frisk Minde, der bragtes ved Foreningens 25aars Jubilæum og nu ved dens Indflytning i Dyvekes Gaard.
Lad mig da gaa saa langt tilbage som til Foreningens første Tider Halvfjerdserne. Hvilken af dens Kvistlejligheder Tanken end dvæler ved, saa føler man altid en lys, ideel, frigjort Glæde ved Minderne om Timer, som tilbragtes her blandt de Aandens Skatte, som intet andet Sted kunde skænkes kundskabssøgende Kvinder. I de Bøger, som der stod saa stive - saa faa - paa Hylderne, pulserede Tankens rige og Verdens brogede Liv, og under Læsningen syntes de smaa Stuer lyse og festlige. Desuden, Kvinder med aandelige Interesser og stærk Villie til at udvide Omraaderne for andre Kvinders Interesser, kom man i Berøring med.
Ved Fru Charlotte Kleins ordnende Omsorg var Foreningen præget til en Medalje uden Revers - hvor klart præget, blev vi maaske først vár under Kvindelig Læseforenings senere store Udvidelse, idet Tonen for ethvert Omraade alt fandtes anslaaet i Foreningens første Grundakkord.
Saa en Aften saa vi yngre med Interesse og nogen Spænding for første Gang en Dame bestige Katedret for at holde Foredrag. - Foreningens daværende Formand, Frk Arnesen Kall, som talte om Fru Gyllembourg. En anden Gang var det Frk. Ragnhild Goldschmidt, der spøgende og fint talte om „Maaden at hilse paa" i de forskellige Lande.
Lidt senere saa jeg for første Gang Frk. Kirstine Frederiksen, da Formand. Hurtigt, livfuldt og væver kom Frk. Frederiksen hen mod mig, der stod ved Stumtjeneren og afviklede alle de Tørklæder og Veste, Overtroen da paabød en at bære om Vinteren. „Om jeg ikke nok kendte Folketingsmand Zahle og kunde skaffe Læseforeningen Fru Zahles Kvindeblad „Fredagen". Atter en Illustration paa de nøjsomme Kaar. Danmarks eneste Kvindeblad var Fredagsnummeret (Frejas Dag) af en lille Provindsby fra Midtsjælland, og endda havde Foreningen ikke Raad til at holde dette. Naa, Frankrigs bedste Litteratur saa som Brødrene Goncourts mest berømte Romaner, var der heller ikke Raad til at købe; der abonneredes i en Læsekreds, og Bogen kunde da ligge nogle Uger paa Læsesalen; men oppe paa vor Kvist, nu i Landmandsbanken, læste vi. og i Ungdommens stærke Hukommelse skrev Mestrenes Værker sig ind for bestandig.
Nu er mange Aar gaaede, hvert med sit store, daglige Arbejde udført af de mange Kræfter, som i Aarenes Løb viede sig til Frembringelsen af denne lyse, ideelle Glæde, for den stadig voksende Kreds, som udgør Kv. Læseforening. Vokset er den jo, aldrig i Spring, men jævnt proportionalt tiltagende, indtil den nu tæller ca. 1700 Medlemmer; ejer et Hjemlaans-og Haandbogsbibliotek paa mer end 18000 Bind; har en af Københavns største og hyggeligste Foreningsboliger paa det mest centrale Punkt her i Byen, Amagertorv, med Nutidens praktiske Indretninger, ogsaa et fra Foreningens Begyndelse ønsket og savnet Theværelse. Herfra føres man til den ene Side ind i det store Bibliotek - hvorfra der sidste Aar foretoges over tresindstyve Tusinde Udlaan af Bøger - ind mod Amagertorv føres man gennem Avissal, Konversationsstue og de store Læseværelser, hvor den nyeste Litteratur, nu righoldigt repræsenteret, breder sig paa mange Hylder, til de stille Studereværelser med den nyttige Haandbogsamling. Et udmærket Fristed for de unge studerende, der ved gratis Adgang til Foreningen hurtig lærer at skatte disse Goder. For de særdeles mange Lærerinder, har Foreningen en stadig fornyet Samling af de nyeste Skolebøger til Udvalg - denne Samling fremkommer ved liberalt ydede Gaver fra Forlæggerne.
Til Samling af alle Kredse afholdes l á 2 Foredrag om Maaneden, dels af Videnskabsmænd, dels af Foreningens egne Medlemmer eller Forfatterinder, samt Gæster fra Skandinavien. Senere ved Thebordene samles da altid en livlig Kreds.
At undersøge hvad der læses mest kunde være en taknemlig Opgave, men vilde i denne Opsats føre for vidt; det kan blot bemærkes, at selvfølgelig udlaanes Skønlitteraturen mest; men de i videre Forstand litterære Værker er tillige stærkt søgte, ligesaa Historie - f. Eks, A. D. Jørgensen, Taine o, m. a. - Memoirer, Filosofi - Søren Kirkegaard studeres ivrigt, er aldrig „hjemme" - desuden har Kv. Læseforening en vel forsynet Samling af religiøse Skrifter, ogsaa Afhandlinger, Prædikensamlinger, samt videnskabelige Værker, saa vidt de kan læses af Lægfolk.
Naar man fra Skandinavien og fra Udlandet spørger, hvor er det muligt, at en kv. Læseforening kan blomstre saa frodigt, og det nu gennem 28 Aar, medens vi andre ikke kan faa noget lignende i Gang eller dog maa holde os ved 3-400 Medlemmer uden Raad til noget - da kan man vel svare, at det gode Resultat maa være at søge i flere heldigt samvirkende Forhold. Blandt andre i Foreningens Indstiftelse netop da de aandelige Interesser herhjemme genvaktes og modtog stærke Impulser fra Verdenslitteraturen i Begyndelsen af Halvfjerdserne. - Interesser, som styrkedes ved det mægtige Opsving, Udgivelsen af al Litteratur, ikke mindst Blade og Tidsskrifter, har taget, fandt just en god Jordbund i den danske lyse og modtagelige Karakter og Sind. - Saa har Statens tidligt givne aarlige Tilskud været reelt og ideelt set en gavnlig Støtte - og saa for Foreningens Kontinuitet er det en Lykke, at den har haft sin dygtige Forstanderinde, Frk. V. Müller, i alle disse 28 Aar, og at dens Bestyrelsesmedlemmer altid i Aarrækker har været knyttede til Foreningen som Medlemmer. Men dens væsentligste Livsnerve, dens Eksistensberettigelse maa søges i den Forstaaelse og det Venskab, som Kv. Læseforening fandt til alle Tider hos de betydelige Personligheder, ligefra Stifterinden og Medstiftere til senest indtraadte Medlemmer, som kom indenfor dens Tryllering.
Det er at haabe for Foreningen, at den, som Frk. Natalie Zahle skrev ved dens 25aars Jubilæum, ”maatte blive uundværlig for enhver dannet Kvinde, formuende eller uformuende". Dens kulturelle Indflydelse vilde da vise sig at være til Gavn i store Kredse, ikke blot for de enkelte, men for Hjemmene.
