« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad Cirklen vil!
(Sluttes.)
Fruerne Thorberg og Thoraddsen har udrettet et betydeligt Arbejde det sidst forløbne Aar, idet de til islandske Blade har skrevet dels Biografier af Forfatterinder og Kunstnerinder, dels omtalt de forskellige Kvinde institutioner, som er kaldt til Live efter Kvindernes Udstilling. Særlig har Cirklen og dens Medlemmer oftere været Genstand for disse Meddelelser og saavel den som dens Virksomhed er derved bleven godt kendt paa Island. Her i Cirklen har Forfatterinden Johanne Schjørring, som altid har interesseret sig varmt for Sagaøen allerede for to Aar siden holdt Foredrag om Islands Kultur og Litteratur der nu afvigte Torsdag suppleredes af et baade fængslende og instruktiv Foredrag om Landet og dets storslaaede Natur af Hr. Dr. Petrus Beyer, som har staaet i Spidsen for Grundlæggelsen af Hospitalet for de spedalske.
Ved at beskæftige mig med disse interesser, faldt det mig ind, om man kke, som i sin Tid ved de gensidige skandinaviske og sønderjydske Besøg, skulde kunne foranstalte lignende Besøg af Kvinder derfra og herfra, hvortil saa de færøiske Kvinder forhaabentlig vilde slutte sig. Jeg stillede forslag herom i den litterære Sektion, og skønt jeg den Gang ikke havde fuld Erkendelse af, hvor vanskelig et saadant Foretagendes Realisation vilde blive, indsaa jeg fuldt vel, at der skulde baade store Ofre af Penge og Tid, saavelsom Energi, Viljekraft og Sammenslutning til for at føre Sagen videre. Der blev nu indledet Forhandlinger, vekslet mange Breve og sluttelig udnævnt en Komité af Damer i Reikjavik med Landshøvdinginden i Spidsen. Af Cirklens Bestyrelse valgtes ligeledes et Udvalg. Siden Efteraaret 1899 er der saa arbejdet for Sagen, og i Høst i Fjor tom der Underretning om, at man nu var bleven saa fortrolig med Tanken om en saadan Rejse, at man med stor Glæde imødesaa en Indbydelse fra Cirklen.
I denne Anledning blev der afholdt et stort Møde d. 1ste November for at forvisse sig om Medlemmernes Tilslutning med Hensyn til at modtage Gæster, yde Pengebidrag eller paa anden Maade træde hjælpende til, og da Stemning og Resultat viste sig overmaade gunstig, blev kort efter den formelle og officielle Indbydelse afsendt til Island og Færøerne. Indbydelsen var imidlertid i Følge Bestyrelsens Beslutning bleven udvidet til ogsaa at gælde Kvinder udenfor litterære og kunstneriske Omraader, efterat man fra den islandske Damekomité havde modtaget Henstilling herom, eftersom der paa Island dels ikke findes saa mange Forfatterinder og Kunstnerinder, at det af Cirklen indbudte Antal af 16 kunde naas, dels fordi flere unge Kvinder havde ytret Ønske om at kunne komme herned for at se og lære.
Noget endeligt Svar paa Indbydelsen er der endnu ikke kommet; men selv om Besøget ikke skulde finde Sted i denne Maj, haaber og venter vi trygt, at det vil ske snarest muligt. Vanskelighederne er mange og store, Afstanden og Pengeforhold er Hindringer for mange, for ikke at tale om hvor svært det ofte er, særlig for den islandske Kvinde, at forlade Hus, Hjem og anden Gerning i længere Tid.
Foreløbig er her opnaaet en Besparelse af 25 pCt. i Rejsetaksten, Husrum til de fleste Gæster og adskillige andre Goder. Dernæst er det Cirklens Haab, at alle Institutioner Teatre, Museer o. s. v. gæstfrit vil aabne sine Døre til den Tid, saa at der maa kunne naas den fyldigste Belæring og Nydelse. Selvfølgelig gælder dette Haab i første Række alle Kvinde-foreninger og Skoler, lige som pekuniær Støtte, der ydes af Interesse for Sagen, vil blive modtagen med største Glæde, for at kunne gøre Opholdet hernede saa rigt og uforglemmeligt for Gæsterne som vel muligt.
Skulde Besøget mod Forventning ikke blive realiseret i Aar, vil Cirklen trofast og ihærdigt arbejde videre. Der vil da forhaabentlig kunne begyndes med at oversætte islandsk Kvinde- litteratur, hvoraf der skal findes adskilligt værdifuldt, særligt af Forfatterinden Fru Holm, ligesom der yderligere vil finde Samvirken Sted i Pressen.
Cirklen vil energisk og utrættelig strække Haanden ud til de islandske Søstre, fange deres Øren og vinde deres Hjerter, for at de skønt fjernt herfra altid skal vide og føle, at vi i Tankerne er dem nær med Ønsket om, at denne Sympati fra vor Side skal fortælles til den Generation, som nu fødes og fostres, saa at vi med dem kunne føle os i Sandhed som eet Folk, der har fælles Kærlighed til
Fædrelandet.
Lykkes det blot at udrette noget af dette i Tidens Løb, haaber jeg, at det maa kunne siges, at ogsaa Cirklen har føjet et Led til Kvindernes Samfundsarbejde.
