« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelig Fremskridtsforening
I November 1885 samledes en lille Kreds af Kvinder i Skolebestyrerinde Frk. Kofoeds Hjem paa Sofievej for at danne Kvindelig Fremskridtsforening. Den politiske Bevægelse, der var særlig stærk i disse Aaringer, havde draget Kvinden med ind i den stærke Agitation, som var oppe. Det føltes derfor som et Savn hos mange, at der ikke fandtes Steder, hvor Kvinder kunde drøfte Politik.
Kvindelig Fremskridtsforening dannedes derfor med det Formaal at oplyse Kvinder om sociale og politiske Spørgsmaal. - Arbejdsmaaden blev ugentlige Møder med Foredrag af de paa Rigsdagen foreliggende Emner. Desuden dannede man et Kursus, der kaldtes „Social politisk Skole", hvor der blev givet Undervisning i - ikke alene hvorledes dette Samfund var indrettet, men ogsaa i Grundlovens Paragrafer og i Familjeret og vor politiske Udvikling her hjemme.
I 1888 afholdtes en Nordisk Kvindesagskongres, hvor der mødtes Kvindesagsvenner fra hele Norden.
Fru Mathilde Bajer, der var Formand for Foreningen, havde en stor Bekendtskabskreds og var en ivrig og varm Arbejder for Foreningen. Foreningen startede sit eget Blad: „Hvad vi vil" med Fru Johanne Meyer som Redaktør. Desværre maatte Bladet gaa ind efter 7 Aars Forløb.
Ved samme Kongres 1888 frembragte Fru Johanne Meyer paa Foreningens Vegne første Gang Fordringen om Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed, for hvilket Foreningen stadig her i Landet er den mest ivrige Agitator. Først i Fjor 1900 lykkedes det Kvindelig Fremskridtsforening at faa 9 andre Kvindeforeninger til med denne at indgive et Andragende til Rigsdagen herom. - Ganske vist modtog Kvindelig Fremskridtsforening det Svar fra Folketingets Formand, at Folketinget ikke fandt det betimeligt at behandle Sagen, men Rom blev ikke bygget paa én Dag, saa naar Tiden modnes, kommer ogsaa Kvindernes politiske Valgret, saavist som Kvindens Stemme er lige saa vigtig som Mandens i det offentlige Liv.
Det var ogsaa indenfor Kvindelig Fremskridtsforening, at Kvindevalgretsforeningen dannedes i 1888 ; men da man mente, at den kunde udrette mere ved at arbejde alene, traadte den ud. Kvindelig Fremskridtsforening er væsentlig en Oplysningsforening og en Diskussionsklub, der aldrig paatvinger sine Medlemmer nogen bestemt politisk Mening, men kun giver dem Lejlighed til at drøfte de forskellige Sager inden for dens Kreds. Saaledes samler den sine Medlemmer om alle Dagens brændende Spørgsmaal; allerede da Byggeloven var for, greb den Lejlighed til at indgive Adresse til Rigsdagen om, at der ikke mere maatte bygges daarlige Pigekamre. Byggeudvalget tog det til Følge. Foreningen har ligeledes henvendt sig til Kommunen om Nødtørftshuse og billige Badeanstalter for Kvinder. Den gik til Kommunen med mange Tusinde Underskrifter for at skaffe Friskolebørnene Bespisning paa Skolen, og vi kunde nævne en Mængde af slige dagligdags Sager, som den er kommen frem med, og er disse ikke alle straks realiserede, saa har Avtoriteterne altid vist sig særdeles imødekommende, og der er bleven taget det største Hensyn til dens Henvendelser. I 1892 afholdt den sammen med andre Kvindeforeninger, mest kvindelige Arbejdere, et Folkemøde ved den slesvigske Sten, hvor der mødte 10,000 Mennesker, og hvor Fru Johanne Meyer og Fru Louise Nørlund talte om lige Ret for Mand og Kvinde. Kv. Fremskridtsf. har udgivet Smaaskrifter. om flere af de mest brændende Spørgsmaal i Tiden.
Kvindelig Fremskridtsforening har, i alle de 16 Aar den har arbejdet, gjort alt for at oplyse sine Medlemmer om Fredssagens store Betydning, og Arbejderspørgsmaalet har altid fundet varme Talsmænd indenfor dens Kreds. Fra den første kvindelige Strejke (Væverne), der brød ud her i København, hvor Foreningen skaffede Voldgift i Stand, har den taget de kvindelige Arbejderes Sag op paa en søsterlig Maade. Sidst i Fjor Vinter afholdt den stort offentligt Møde om Beskyttel-sesloven for at oplyse Kvinderne om Sagen og give dem Lejlighed til at tage Stilling til den.
Det selskabelige Element har altid været stærkt indenfor Foreningen, og de fleste fremmede, der kommer der som Gæst, udtaler næsten altid den Ros, at der føles ikke blot, at de sociale og politiske Interesserer levende, men der føles ogsaa den hjemlige Hygge, som giver Lyst til at komme igen.
Og man tør vel nok sige, at kvindelige Fremskridt vil aldrig være overflødige, selv om vi naaede alle de Maal, vi har sat os som Mandens ligestillede i det offentlige Liv, saa vil der dog altid trænges til Oplysning om Dagens brændende Spørgsmaal, saa vil der altid trænges til et Sted, hvor disse Spørgsmaal kan drøftes paa en saglig og smuk Maade.
Og det er Kvindelig Fremskridtsforenings Formaal fremdeles. Hver Tirsdag holder den sine Møder i Koncertpalæet, hvor ogsaa Ikke-Medlemmer kan blive modtaget som Gæster.
