« Tilbage til søgeresultaterne
Tjenestepigen for Højesteret
Saa endte da omsider Frk. Alma Bondesens Sag, der i saa lang Tid har fanget den almindelige Opmærksomhed. Og Udfaldet maa siges at være tilfredsstillende, for saa vidt den unge Piges Uskyldighed er bleven fastslaaet ved Landets højeste Domstol, og Pletten paa hendes gode Navn og Rygte dermed afvasket. De 500 Kr. i Erstatning er et synligt Udtryk for den Retsvildfarelse, der har fundet Sted. Assessor Finsen har modtaget en Misbilligelse for sit Forhold i hele Sagen, at han rejste den elendige Historie med den farvede Kjole, og at han for Nemheds Skyld (!) har protokolleret forkert og derved ført en vanærende Straf over en brav ung Pige.
Alligevel er der ved denne Sag visse Sider, som vil efterlade et uhyggeligt Indtryk af „Kammertonen" i dansk Retspleje. Der er et Præg af Brutalitet, som hviler over den Maade, hvorpaa en blot mistænkt behandles eller dog kan behandles ved en dansk Domstol og i et dansk Fængsel.
Man laaner alt for villigt Øre til „bedre" Folks Angivelser. Den letfærdige, men desuden ikke ualmindelige Tankegang hos Frk. B.s tidligere Husbondsfolk bliver med kendelig Tilfredshed greben af Forhørsdommeren: „Tjenestepigen maa have gjort det"; „ingen anden kan have gjort det" o. s. v. Man forstaar, at af saadan en Udsæd kan der kun gro Bitterhed op hos den tjenende og arbejdende Stand. Øvrigheden er aabenbart ikke altid tilstrækkelig paa sin Post mod slige „bedre" Folk. Der forlyder intet om, at den letsindige Beskyldning, som har voldt Frk. B. saa megen Lidelse, er bleven gjort til Genstand for retslig Paatale. Almenheden har da ogsaa med tilbørligt Eftertryk stemplet Angiveriet efter Fortjeneste.
Dernæst er der noget i højeste Grad oprørende i, at man kan arrestere et Menneske - skyldig eller uskyldig siger her intet - og lade det sulte fra den ene Dags Aften til næste Dags Eftermiddag.
Men endelig er der den aldeles utilgivelige Raahed, som er udvist mod Frk. Bondesen. Hun er bleven kaldt for „Tyvemær" eller „Tyvetøs", og hun er bleven beskyldt for at have levet usædeligt - fordi nogle Børne-fotografier blev fundne i hendes Gemmer!
Det er mod Menneskeligheden i det Hele og mod Kvindeligheden især, der er syndet i denne Sag. Man skulde ikke tro, at Politimænd, der er skyldige i slige Ting, vedblivende kunde beholde deres Stillinger. Staten, den kristelige humane Stat, hvem disse Mænd skulde repræsentere paa sømmelig Maade, kan ikke være tjent med, at dens opdragende og forbedrende Formaal bliver traadt under Fødder i den Grad. Selv om den anholdte var lige saa skyldig,. som Alma Bondesen var uskyldig, maa uanstændig Tale og uhøviske Benævnelser ikke bruges, allermindst overfor en ung Kvinde, om hvem der i sædelig Henseende ikke var fjerneste Grund til at formode noget ufordelagtigt.
Her turde der nu, efter at disse sidstnævnte Ting er bleven fremdragne under Sagens Forløb ved Højesteret, være Grund for alle rettænkende danske Mænd og Kvinder, men især for de sidste, til at kræve mere Sikkerhed end hidtil for, at der føres en mere sømmelig Tone ved vore Domstole mod Arrestanter i Almindelighed og mod kvindelige Arrestanter i Særdeleshed. Den lovgivende Magt bør i fornødent Fald paakaldes. Staten bør uden Barmhjertighed fjerne Brutaliteten og Raaheden fra alle sine Enemærker.
