« Tilbage til søgeresultaterne

Handelsskolen for Kvinder

« Se emneord

 


Handelsskolen for Kvinder

oprettedes den 1ste November 1872 af Dansk Kvindesamfund, men er nu en selvejende, statsunderstøttet Institution. Vi meddeler efter Skolens Program følgende:

Den har været besøgt af omtrent 100 Elever, der hidtil har haft let ved efter heldig overstaaet Eksamen at faa gode og vellønnede Pladser.

De er for største Delen ansatte paa Kontorer, enkelte ved Butiksforretninger, og flere Elever er selvstæn­dig etablerede.

Ved  offentlige Kontorer  er to  af vore Elever ansatte i Magistraten, to Nationalbanken, en Assistent og tre Skrivere i det kgl. Livsforsikringsselskab; en er ansat i Landmandsbanken, to ved   det   meteorologiske Institut, henholdsvis som Assistent og Regner;  fem er ansatte ved Jernbanens Revisionskontor, flere ved private Livsforsikringsselskaber samt ved andre offentlige Institutioner  i og uden for Hovedstaden.

Elevernes aarlige Gager varierer mellem 600 og 2,400 Kr., og vi har den Glæde, at de gennem-gaaende har vundet deres Principalers Tillid saavel ved grundige Kundskaber som ved samvittig-hedsfuld Opfyldelse af deres Pligter. Det bedste Bevis herpaa turde være, at af to af Københavns største Firmaer har det ene otte, det andet syv af vore Elever samtidig ansatte hos sig, og i flere andre er to, tre og fire ligeledes samtidig i Tjeneste, samt at de Principaler, der een Gang har faaet af vore Elever, i Reglen stadig foretrækker disse ved eventuelle Ansættelser.

Handelsskolen havde i 1898 ( formodentlig de følgende Aar lige­ledes) været understøttet af Staten (4000 Kr,), Kommunen (1000 Kr.), de Spannierske Legater (450 Kr.), det Raben Levetzauske Fond (200 Kr.).

Bestyrelsen bestod i 1898 af Etatsraad Ch.  Brix,   R.  af D. og Dbm. Skoledirektør S,Bauditz, R. af D., Fru  Gehejmeetatsraadinde   S. Casse, der samme Aar afgik ved Døden og Handelsskolens  Forstanderinde,   Frk Caroline Testman:   Som det synes er Fru Casses Plads  endnu  ikke bleven udfyldt, uvist af hvilken Grund.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner