« Tilbage til søgeresultaterne
Valgret
Fra England har vi modtaget de kvindelige Valgretsforeningers nationale Forbunds Aarsberetning for Aar 1900.
De forskellige Valgretsforeningers Sammenslutning fandt Sted i 1897 i den Hensigt bedre at fremme de fælles Interesser saavel i Parlamentet som ude i Landet. Ved de sidste Valg til Parlamentet i afvigte Aar valgtes der 247 Medlemmer, som alle havde erklæret sig for Kvinders Valgret; 1/3 af det nuværende Parlaments Medlemmer har allerede tidligere støttet Lovforslaget om Kvinders politiske Valgret.
Under Valghandlingerne stillede Forbundet talrige Interpellationer, dels mundtlige og dels skriftlige. Aarsberetningerne indeholder Svar fra talrige Kandidater, der alle udtaler deres varmeste Interesse for Sagen. Skønt den sydafrikanske Krig optog Parlamentets Tid, haabede man dog, at det skulde lykkes at faa et Forslag med samme Ordlyd, som det, der blev forelagt i 1897, bragt frem i Parlamentet; Mr. Faithfal Begg havde paataget sig at gøre Forsøget. Forslaget gaar ud paa at sikre enhver skatteydende Kvinde, med egen Husstand („som er Ejer eller Lejer af et Hus") politisk Stemmeret paa samme Vilkaar som Mænd.
Det lykkedes dog ikke at faa det frem i Aar.
Forbundet har afholdt flere offentlige Møder for at agitere for Sagen og har sat sig i Bevægelse for at faa Repræsentanter fra alle Koloniernes kv. Valgretsforeninger til at slutte sig til Moderlandets Forbund.
Af disse har Vestaustralien i Aar tilstaaet Koloniens Kvinder fuld Stemmeret. I Victoria har den lovgivende Forsamling for 5te Gang vedtaget et Lovforslag angaaende Kvinders Stemmeret, medens det lovgivende Raad stadig afviser det. I Ny Syd-Wales lev det vedtaget for 3die Gang i Forsamlingen, og i Raadet faldt det med kun faa Stemmers Overvægt.
Ved de sidste engelske Valg mødte adskillige Kvinder, hvis Navne tilfældigvis vare satte paa Listerne, ved Valgurnen for at stemme. En af dem ved Navn Mark Ann Small skyldte formodentlig sit mandlige Fornavn, at hun var sat paa den.
Et Sted mødte en Kone, hvis Mand var i Krigen, for at afgive sin Stemme. Formanden for Valgbestyrelsen modsatte sig det først, men hun fik dog tilsidst Lov til det.
I Staffordshire mødte 14 Kvinder, der havde hørt, at deres Navne stod paa Valglisterne, med det Ønske at afgive deres Stemmer. En af dem, en 70aarig Arbejderske, sagde: „Jeg har opdraget syv Sønner, jeg har ernæret mig selv og betalt Skat i 25 Aar - og saa siger de, at jeg ikke kan stemme. Jeg vil gaa til Valget, om jeg saa skal gaa tre Mil".
Det viste sig imidlertid, at disse Kvinder ikke var sat paa Parlamentslisterne; men ved et Tilfælde var et Blad af den kommunale Liste blevet indbundet sammen med Parlamentslisten. - Disse Smaatræk vidner om, at de, som siger, at Kvinden ikke bryder sig om at stemme, ikke have saa ganske Ret.
