« Tilbage til søgeresultaterne
Billige Arbejderboliger
Det er en af det 20. Aarhundredes Opgaver at skaffe alle uden Undtagelse menneskeværdige Boliger, jævne med Jorden alle usle Boliger, de store Byers værste Smittekilder, og derved begrave mange Laster og daarlige Tilbøjeligheder, som opelskes og trives i de smaa, mørke Rum, hvor Mennesker sammenstuves, føler Uhygge og vandrer ud paa de onde Veje af Mangel paa Lys og Luft i Hjemmet.
Tanken om en Sammenslutning mellem Landene i det Øjemed at give Arbejderne billige og sunde Boliger at leve i har været fremme paa flere Arbejderkongresser og overalt, hjemme og ude, i store og smaa Lande tages der af alle Kræfter fat paa Opgaven.
I Frankrig er der i dette Øjemed hele Landet over dannet Foreninger, som naar op til et Antal af 70. Disse Foreninger faar Statsunderstøttelse og ser sig herved i Stand til at indbyde til Konkurrence og uddele høje Præmier samt paa anden Maade opmuntre ved Pengegaver. En Udstilling af Tegninger og Planer til saadanne Huse har fornylig været at se i Paris, og Præmierne for de bedst opførte af disse har varieret fra 500 til 10,000 Frs.
(Efter „La Fronde".)