« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelig Fabriksingeniør
Af en Notits i Dagspressen har vore Læsere sikkert erfaret, at Danmark i Frk. Julie Rosengreen har faaet sin første kvindelige Fabriksingeniør. Da vi gærne vilde vide nærmere Besked om denne Eksamen og om Adkomsten til Titlen, henvendte vi os til Frøken Rosengreen, som meget elskværdigt gav de ønskede Oplysninger.
For ca. 5 Aar siden tog to Kvinder den polytekniske Embedseksamen, men denne er senere bleven ændret, og medens Titlen da var »Kemiker«, er den nu »Fabriksingeniør« . Frk. Rosengreen er nu den første med denne Titel; men som Cand. polyt. den tredje.
Eksamensfordringerne er de samme for Kvinder som for Mænd.
Stillingerne, der kan opnaas, er overordnede Stillinger ved Størstedelen af Fabrikkerne (Sukker-, Cement-, Gødningsfabrikker, Teglværk o. s. v.), hvor der jo altid haves Brug for kemisk Assistance. Mange af Direktørerne eller Bestyrerne af de større Fabrikker baade her og i Udlandet er Fabriksingeniører. Endvidere kan der opnaas Ansættelse paa Laboratorier, hvor Undersøgelserne er noget mere videnskabelige (Gl. Carlsberg eller andre Bryggerier, Steins Laboratorium etc.) Af de to tidligere kvindelige Cand. polyt. er Fru Nielsen f. Klingberg ansat ved Statsprøveanstalten. Hun er en meget dygtig og energisk Kvinde - for Tiden beskæftiget med Restauration af Thorvaldsens Museums Freskomalerier.
Gageforholdene er meget gode og de samme for Kvinder som for Mænd. 100 a 150 Kr. maanedlig de første Aar senere 2 a 3000 aarlig.
For at faa Adgang til Polyteknisk Læreanstalt fordres enten Adgangseksamen eller Studenter-eksamen. Studietiden efter disse er i Reglen 5l/2 Aar. (Efter hvad vi har hørt, kan en dygtig Elev gøre det paa kortere Tid. Frk. Rosengreen har saaledes kun brugt 4 ½ Aar.)
Om sine Fremtidsplaner siger Frk. R.: »Nu har jeg i Sinde at uddanne mig videre et Aars Tid og vil da helst ansættes paa et Laboratorium som Analytiker; det vil nok endnu være vanskeligt for Kvinder at faa Fakriksarbejde. Dermed følger jo en Del Administration og Overopsyn med Arbejdere.«
Vi synes, at den Vej, der her er aabnet for Kvinden, burde ligge ganske særligt for hendes Evner og
Opdragelse. Det omhyggelige Pilleri og Taalmodighedsarbejde, som kræves til de kemiske Undersøgelser, synes endog at burde egne sig bedre for Kvindenaturen end for Manden. Paa den anden Side bør dette Arbejde, med det dybere Indblik i Naturens underfulde Værksted det skænker, samt med den videre Udsigt over Tilværelsesformerne, kunne være et velbehøveligt Korrektiv imod kvindeligt Snæversyn.
