« Tilbage til søgeresultaterne
Et Par Ord om Kleptomani
Vi ved jo alle, at Moderens Sindstilstand under Svangerskabet har den største Indflydelse paa det Barns legemlige og aandelige Vel, som hun senere skal føde. Har f. Eks. Moderen, medens hun er »gravidus«, gjort sig skyldig i Tyveri, da er det meget ofte Tilfældet, at Barnet viser Tilbøjelighed til Stjælesyge (Kleptomani). Var det ikke ønskeligt, om Avtoriteterne tog sig for at undersøge, om Barnets eller det unge Menneskes Hang - ja, man kan næsten sige Trang - til at stjæle maaske skyldes en saadan Arvelighed! Naar Lægerne ofte søger at faa Moderen, der under Svangerskabet gør sig skyldig i Tyveri, frikendt, fordi de skønner, at hun i denne Tilstand ofte beherskes af forvildende Sindslidelser, skulde det saa ikke ogsaa være baade retfærdigt og humant at tænke paa at lindre Barnets Skæbne, at følge det under dets Opvækst, og hvis det ytrer Tilbøjelighed til lignende Udskejelser som de, Moderen under Svangerskabet har begaaet, da at sørge for at faa et saadant Barn under god og kyndig Opdragelse, saa den Spire, der var nedarvet, kunde kvæles i Tide, og disse Børn blive nyttige og gavnlige Medlemmer for Samfundet, og Forbrydelsernes Antal formindskes. Men naturligvis, saa maatte vi jo have en Lov, der fratog slige Mødre eller Forældre Myndigheden over deres Børn! Og det ser jo ofte ud, som om Forældremyndigheden skal opretholdes trods alt, hvorledes end denne Myndighed bruges eller misbruges. For Børnenes Skyld burde imidlertid Samfundet optræde og redde Barnet ud af Ulykken.
