« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelig Studenterforening i Paris
I Paris findes for Øjeblikket 300 kvindelige Studenter, overvejende Udlændinge, som fra alle Lande strømmer til Verdensbyen. Disse unge Piger har hidtil savnet et Midtpunkt; de har, fattige som de er, ofte levet i smaa Kvistkamre i Ensomhed og Savn. I disse Dage er der sket en Forandring heri, idet der er bleven aabnet dem et Tilflugtsted, et Hjem i Form af en Klub for studerende Damer, den første af den Slags i Paris. Det er »La Fronde«s Redaktrice, Mdm. Marguerite Durand, der med sin varme Interesse for arbejdende Kvinder har gennemført Planen ved at paatage sig alle Udgifter ved Lokalet, Indretningen og den daglige Vedligeholdelse i det første Aar, indtil Bidragene er begyndt at komme ind i rigelig Mængde.