« Tilbage til søgeresultaterne
Et Par Slutningsrepliker
Fru Aggersborgs Artikel i dette Blads sidste Nummer frister mig paa mange Punkter til energiske Modsigelser - eller til i hvert Fald at kunne ønske en nærmere og mere indgaaende Debat. Men da Fruen nu væsentligst bevæger sig i den alleryderste Periferi af det Spørgsmaal, jeg beskæftigede mig med i »Samfundet«, nemlig de i egentligste Forstand hjemløse Kvinders Stilling, - og da jeg ikke ved, om »Kvinden og Samfundet« overhovedet ønsker at give Plads for en vidtløftig Drøftelse af det meget, Fru Aggersborg skriver om, skal jeg indskrænke mig til at bede om Rum for nogle enkelte Bemærkninger.
Paa det Punkt, hvor Fruen endnu erklærer Striden for standende, at »naar en Kvinde falder, synker hun dybere end Mændene plejer at gøre det, og at en falden Kvinde ikke saa let rejser sig igen som en falden Mand«, - ser jeg mig ikke i Stand til at overgive mig. Fruen ser i en saadan »Læresæt-ning« ikke andet end en løs Paastand - jeg ved den grundet paa praktisk Erfaring hos de faa, der i det hele taget har givet sig af med Arbejdet mellem de ulykkeligst stillede Kvinder. Fru Aggersborgs »Læresætning«: »de konkrete Eksemplers Tal betyder intet« virker mere end forbløffende og afvæbner egentlig enhver Modsigelse. Rent bortset fra det for Fruen problematiske i, at min Paastand overhovedet kunde belægges med konkrete Eksempler, maa det siges - og med en vis Forundring over, at det er nødvendigt at sige det - at al moderne Samfundsvidenskab bygger og ikke kan bygge paa andet end Statistiken, d. v. s. de konkrete Eksemplers Tal. De betyder kort sagt alt, hvor der er Tale om Løsningen af sociale Problemer.
Forøvrigt: Denne Strid er jo for saa vidt kun en Strid om Kejserens Skæg. Paastanden betyder ingenlunde noget væsentligt for mig; den løb med ganske en passant. I det væsentlige er Fru Aggersborg og jeg dog enige: der bør gøres noget for de hjemløse Kvinder - det betyder i mange Tilfælde ogsaa faldne Kvinder.
Og vi kan ogsaa godt enes om, at Kampen for de hjemløse Kvinder i mange Retninger maa blive en Kamp mod Prostitutionen. Derimod er jeg ikke sikker paa, at denne Kamp føres hensigtsmæssigt ved helt eller delvist at forsvare de Kvinder, der falder i Sædelighedspolitiets Garn. Jeg kan med min bedste Vilje ikke finde synderligt meget af den »ganske anden fine Natur«, Fruen skriver om, hos de prostituerede Kvinder. Er det lastværdigt, at en Mand køber en Kvinde for at tilfredsstille sin Lidenskab eller - enfin! -»dyriske Lyst«, saa er det hundrede Gange mere lastværdigt at stykke sit eget Legeme ud i Portioner a l Krone eller lidt mere. Hos Kvinder, der gør det, kan jeg i det højeste kun finde meget svage Reminiscenser af den »fine Natur«. Jeg hævder bestemt: det hører til Undtagelserne, at en Kvinde, hvis Finfølelse ikke er grundigt lagt øde, bliver indskrevet som prostitueret. Tvangsindlæggelse kan jo, som bekendt, ikke finde Sted mere - i hvert Fald ikke direkte.
Disse er kun nogle ganske enkelte af de Indvendinger, jeg kunde ønske at rette mod Fru Aggersborgs Artikler. Og dog tror jeg, at vore Bestræbelser løber sammen i Maalet.
Endnu kun een Bemærkning:
Fruen antyder i Begyndelsen af sin sidste Artikel, at det, jeg skrev i »Samfundet« skulde have været medvirkende til, at Arbejdet for at skaffe de hjemløse Kvinder et Herberge var blevet sat i Gang. Jeg tør ikke smigre mig hermed. Planen om et saadant Herberge havde - for Resten uden at jeg vidste det - været oppe, længe før min Artikel blev til.
løvrigt mener jeg - for at slutte med et nogenlunde klassisk Citat - at alle bør støtte det projekterede Kvindeherberge.
