« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindearbejde i Stokholm
Kvindearbejde i Stokholm*)
*) Vi modtog denne Artikel, efter at »Stockholms Arbejderhjem« (i Nr. 6) allerede var sat; men da den udfylder den anden paa en særdeles heldig Maade, optager vi den med Fornøjelse. Red.
Der er i Efteraaret udkommen én Bog i Stokholm, som, jeg synes, er vel værd at gøre danske Læsere bekendt med. Den hedder »Stockholms Arbetarehem« og er skreven af Frk. Agnes Lagerstedt, »Folkskolelærerinde« ved Stokholms Kommuneskoler, og den handler om det af hende i 1889 begyndte Arbejde for at skaffe Smaakaarsfolk bedre Boliger. I sin Gerning som Almuelærerinde havde hun Gang efter Gang lagt Mærke til, at det, som især ødelagde de smaa Hjems Velfærd og derigennem Børnenes Tilværelse, var de daarlige Boliger, idet den høje Husleje – gennem-gaaende meget højere end her i København - tvang Smaafolk til at sammenstuve sig i eet af deres Værelser for at kunne leje det andet ud til enlige Personer, hvis Liv ofte er alt andet end heldigt eller lykkebringende for Familjen. Ikke at tale om, naar en Enke - maaske med opvoksende Børn - var nødt til at tage mod mandlige logerende i sin eneste Stue, hvilket meget ofte er Tilfældet, saa kan man nok tænke sig, hvor demoraliserende det er baade for den ene og den anden af Parterne og rent ødelæggende for Børnene.
Frk. Lagerstedt, der er gennemtrængt af Velvilje og Interesse for sine Elever, blev, ved at se disse uhyggelige Forhold paa nært Hold, saa greben deraf, at hun bestemte sig til at overtage en Plads som Viceværtinde i nogle af Kommunens Ejendomme, beliggende i et ilde omtalt Kvarter, og beboede af meget fattige Folk. Trods alle Advarsler flyttede Frk. Lagerstedt i Oktbr. 1889 ind, oven i Købet i den allersmudsigste Lejlighed, der dog var bleven gjort saa godt i Stand, at den var forholdsvis hyggelig. Naar undtages den første Nat, da en Veninde sov hos hende, boede hun ganske alene hele det første Aar, og hvad hun selv fortæller om denne første Nat, viser allerbedst, hvad det var, hun havde paataget sig: »Der var ikke megen Ro - omtrent Kl. 12 hørtes en forfærdelig Støj i Lejligheden nedenunder. Med en Lampe i Haanden gik .jeg ned ad Trappen for at prøve at skaffe Ro. Porten stod vidaaben, der var ingen Laas paa den; et Par Mandfolk kom ind fra Gaden, de saa paa mig, og jeg saa paa dem i nogle Minutter - saa gik de uden at sige et Ord. Jeg gik videre efter Støjen, og kom ind i et lille Køkken, hvor jeg traf en gammel, fuld Kone. Det var hende, som skreg og hamrede paa Døren til Værelset indenfor, hvor Manden laa tillige med en Søn og Datter og en logerende (!). Manden havde sat sin Kone udenfor, fordi hun var ustyrlig; paa mit Forlangende aabnede han dog Døren og udleverede nogle Klæder. Saa blev Konen beroliget og tagde sig til Ro paa Køkkengulvet med mange Taksigelser til »Skydsfruen«, som havde hjulpet hende.«
En saadan Scene giver et tydeligt Indblik i Husets Forhold og viser, hvilket opofrende Arbejde Frk. Lagerstedt begyndte i disse uhyggelige Omgivelser. Begyndelsen paa Forbedringerne maatte først være det rent elementære: Renlighed, Udbedring af de usle Huse og dernæst en ganske bestemt Opkrævning af Leje for herigennem at løfte deres Følelse af Menneskeværd. Frk. Lagerstedt var utrættelig i at finde paa smaa Forbedringer og Forskønnelser; det er rørende at læse om hendes Omtanke for disse Samfundets Stedbørn og om deres Taknemmelighed mod hende, da det først gik op for dem - og det gjorde det ret hurtigt - hvor meget hun kunde hjælpe dem med Raad og Daad.
Frk. Lagerstedt er meget beskeden i Omtale af sin Virksomhed og af Resultaterne af den; men man kan læse mellem Linierne, hvor meget hun har gjort, og hvor stor Velsignelse den allerede bragte i disse første elendige Boliger. Der vaagnede hos disse Mennesker venlige Følelser mod deres Naboer, og i Stedet for Ufred og Uro herskede der snart et hjerteligt Sammenhold. Frk. Lagerstedt fortæller mange nydelige Smaatræk derom i sin Bog, men jeg vil kun henlede Opmærksomheden paa Bogen og ikke trætte med for mange Citater; læs den hellere selv!
Ved Venners, Kommunens og velgørende Stiftelsers og Personers Hjælp er Frk. Lagerstedt nu Viceværtinde for tre store, nye, praktisk indrettede Huse med ca. 638 Beboere, som alle med forstaaende Taknemmelighed overholder hendes Ordensregler, betaler deres Leje i rette Tid, danner et venskabeligt lille Samfund med egen Forsamlingssal, egen Søndagsskole, egen Syforening, egen Købmandshandel, egen Badstue og eget Vaskerhus, egen »Arbetsstuga« for Børnene, egen »Musikforening«, egen Feriekoloni, egen Sygekasse, oven i Købet paa eget Initiativ, og »last notleast« Foretagendet bærer sig, takket være den kloge, fornuftige Ledelse. – Maa man ikke kalde det et stort Resultat? Jeg besøgte i Fjor Foraar Frk. Lagerstedt i hendes nette Viceværtinde-Lejlighed i det midterste af de tre sammenbyggede Huse og saa alle disse Foretagender, besøgte enkelte af Familjerne, saa Børnene lege paa den store Legeplads i Gaarden, hvor der var Træer og Bænke, Leg og Glæde, og overalt maatte jeg beundre den Orden og Renlighed, der herskede og glæde mig over de mange milde Blikke, Frk. Lagerstedt fik. Og dem har hun fortjent, for er der nogen, som har gjort noget for »disse mine Smaa«, da er det Frk. Agnes Lagerstedt.
