« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Dansk Kvindesamfunds Klubaftener.
Man bedes bemærke, at det er den første og tredje Mandagaften i hver Maaned, at der i vore Lokaler paa Nørregade 33, Stuen, holdes Klubaften og hvor Medlemmerne har Lov til at medtage Gæster.
Mandag den 1. April Kl. 7’/2 (8) vil Karen Mortensen fra Fyn tale om »Lighedstrang.«
Karen Mortensen,
som 1ste April vil tale ved Dsk. Kvindesamfunds Klubmøde om »Lighedstrang«, hører til den gamle Stab af vort Blads Medarbejdere. Da hun for Aar tilbage med faa, men velformede Indlæg deltog i Diskussionen, var hun, om vi ej tager Fejl, af Profession hvad Ruskin betegner som noget af det mest passende for en »rigtig« Dame, nemlig Vaskerkone. Hun har senere med megen Opofrelse gennemført et gammelt Ønske: at danne et Ungdomshjem paa Landet; hun er altsaa en vel skikket Pædagog. Det vil sikkert glæde Københavnskredsens Medlemmer at stifte personligt Bekendtskab med en saa god, gammel Ven af vor Sag.
Syerskerne
udfolder i denne Tid en energisk agitatorisk Virksomhed. Rundt om i Byen holdes der Møder med det Formaal at vinde Syerskerne for faglig Sammenslutning. Da Syerskerne hører til de daarligst lønnede af kvindelige Arbejdere, haaber m, at det vil lykkes dem at danne stærke Organisationer til Forbedring af deres Kaar,
Tidsskrift for Sygepleje.
Martshæftet er nu udkommet og indeholder : Dr. V. Jensen : Om Smitte og Smitteveje Sygeplejerskers Uddannelse i Amerika. Smaanotitser fra Videnskab og Praksis; og af Fru Louise Nimb: Begyndelsen til en diætetisk Kogebog, som vi særlig henleder vore Læseres Opmærksomhed paa.
Rettelse.
I forrige Nr. af Kv. og Samf. var Forfatternavnet under Artiklen »Kvindearbejde i Stokholm« af en Fejltagelse udeladt. Forfatteren til bemeldte Artikel var: Elisabeth Gad.