« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kunstflidsforeningen
Det er lidt efter lidt gaaet op for Almenheden, maaske foranlediget ved Studentertoget til Island i Sommer, at det ikke gaar an, at Island staar os saa fjernt; der maa skabes mere Vekselvirkning mellem Island og Danmark, flere fælles Interesser.
At en lignende Tankegang gør sig gældende, ogsaa paa Island, fremgaar af en i disse Dage modtagen Skrivelse fra islandske Kvinder til Bestyrelsen for den herværende Damernes Kunstflidsforening. Islænderinderne anmoder den unge Forening om Tilslutning til Bevarelse af den gamle islandske Kunstflid og Ophjælpning af den ny, særlig ved Salg her i Byen af islandske Haandgerningsprodukter, saasom Guldbaldyring, Vævning etc. Da imidlertid Foreningen er saa ung og fattig, at den ikke selv ejer noget Salgslokale endnu, saa maa denne Side af Samarbejdet hvile et Aarstid.
Derimod agter Bestyrelsen at tage Sagen op paa en anden Maade. Den vil søge at faa stiftet et Filial af Foreningen i Reykjavik, med en Skole for Vævning og Brodering, hvis færdige Produkter senere kan afsættes Her i Byen, og endvidere vil man straks i Sommer og (forhaabentlig fremtidigt hvert Aar) indbyde mindst 3 unge Islænderinder hertil for under frit Ophold at faa et gratis Kursus i Kunstvævning, og for tillige i Fritiden ved det rigere aandelige Liv her i Hovedstaden at modtage Impulser og Paavirkning, som de vil kunne tage med sig tilbage til deres Fødeø.
Der er ingen Tvivl om, at saadanne bestandig gentagne Sommerbesøg paa et Par Maaneder i Længden vil kunne virke til Gavn for Samliv imellem de to Lande og bidrage til at højne det islandske kvindelige Hjemmeerhverv, paa det Punkt, hvor det er naturligt og formaalstjenligt at gribe ind, nemlig ved en bedre Udnyttelse af deres udmærkede Uld.
Særlig til Flostæpper egner denne Uld sig fortrinlig, og i Tidens Løb vil forhaabentlig smukke og uopslidelige haandvævede Smyrnatæpper fra Island pryde mangt et dansk Hjem. Bestyrelsen for Kunstflidsforeningen, der har behøvet lidt Mod og Snarraadighed for, trods sine egne Begyndelses-vanskeligheder, straks at tage denne Opgave op, har til dens Løsning gjort Regning paa Sympati og Støtte i videre Kredse.
Til Fremme af Sagen er der til Hjælp for Bestyrelsen dannet en Komite, bestaaende af: De to Søstre, Landshøvdinginde Thorberg og Fru Thoroddsen og Professor Finnur Jonsson, samt islandsk Købmand, Grosserer Waldemar Davidsen og Forfatteren Mylius Erichsen. I Betragtning af Sagens almennyttige Natur, haaber man tillige paa Bistand og Støtte af Bevillingsmyndighederne.
Bidrag modtages med Tak, Pilestræde 9.
