« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Rigsdagen

« Se emneord

Fabriksloven

er nu færdig fra Rigsdagen. Den gik i en forbavsende Fart gennem Lands­tinget, klippedes der paa et meget vigtigt Punkt og sendtes saa til Folke­tinget, som vedtog den i dens af Landstinget forandrede Skikkelse.

Det Spørgsmaal, som i Landstin­get især har været Genstand for Be­handling, er Bestemmelsen om Alders­grænsen for Børn. Man vilde paa ingen Maade gaa med til, at denne forhøjedes fra 10 til 14 Aar. Der faldt Udtalelser om, at Fabriksarbejdet var meget sundt for Børn, og at 6 Timers Arbejde paa Fabrikerne ikke behøvede at gøre Barnet udygtig til at følge de 5 Timer paa Skolen med Opmærksomhed. Aldersgrænsen sat­tes til 12 Aar, og hermed forklarede Ministeren sig nøje.

En Udtalelse af C. C. Andersen viser, at Socialdemokraternes Inter­esse for at udelukke fuldmyndige Kvinder fra Arbejdsmarkedet ikke udelukkende er udsprunget af ridder­lig Omhu for at beskytte den svagere Kvinde. I Følge »Social-Demokraten«s eget Referat sagde vedkommende Taler følgende: »Den megen Iver for at faa Børn og Kvinder sat i Arbejde, medens Mænd og Forsørgere sam­tidig er arbejdsløse, er den forkerte Verden. Bestræbelserne bør gaa ud paa at regulere Børns og Kvinders Ar­bejde saaledes, at der kan blive mere Arbejde for Mændene.

Vi er den ærede Taler uendelig taknemmelige for denne Oprigtighed.

Ogsaa Lovforslaget om Modarbej­delse af offentlig Usædelighed er fær­digt fra Rigsdagen. Det er bleven ynkeligt beskaaret. Skøgerne vil sta­dig kunne betragte sig som avtoriserede Nærings-drivende. Det eneste, der er vundet, er Ophævelse af of­fentlige Huse og Straf for Mænd, der lader sig underholde af Prostituerede.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner