« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Ved Københavnskredsens Klubaften i Mandags havde Frk. Karen Mortensen fra Odense samlet en interesseret Kreds, der med spændt Opmærksomhed fulgte Udviklingen af det valgte Emne: Lighedstrang,
Fattigdommen medfører uhørte Lidelser; men hvis man kunde samle til Bunke alle de Lidelser, der foraarsages af den materielle Nød - Sult og Savn af enhver Art - paa den ene Side, og paa den anden de Ydmygelser og Forhaanelser, den fattige maa lide paa Grund af sin Fattigdom, saa bliver den sidste vistnok den største. Det er Historien om de smaa Knappenaalsstik. Vi ved, at et Knappe-naalsstik kan volde Blodforgiftning, og saaledes er det sket her. Ydmygelsen forgifter den fattiges Blod. Jo mere udviklet, jo mere føler han det, og som Udviklingen gaar fremad, former det sig til et Krav. Det er det, der sker i vore Dage. Et Menneske forlanger nu at staa ved Siden af, ikke under sin Næste.
Men den Maade, hvorpaa dette Krav har taget Form, er væsentlig en ydre. Vi vil ikke blive overset, derfor maa vi for enhver Pris i det ydre søge at ligne de andre. De andre - det er altid dem, der staar over os. Vore Standsfæller nævner vi: alle og enhver. Derved kommer noget løjet ind i vort Hjem og vort Liv, der er til ubodelig Skade. De lykkeligt stillede kunde her gøre meget ved at behandle den fattige, som de behandler deres jævnbyrdige - ved at gøre mod andre, hvad de forlanger, at disse skal gøre imod dem.
