« Tilbage til søgeresultaterne

Tyske Kvinder og praktisk Kemi

« Se emneord

I »Kvindernes Blad« stod for nogen Tid siden en Meddelelse om en ung norsk Kvinde, der havde anlagt en kemisk Fabrik.

Ogsaa de tyske Kvinder er begyndt at erobre den praktiske Kemi som Virkefelt. De anvendes nu jævnlig dels i Sukkerindustrien, dels ved Gær­kontrollen, idet man, paa Grund af den tiltagende Forfalskning af Gæren (Tilsætning af andre Stoffer), i de fleste større Byer i Tyskland har op­rettet Gærkontrolstationer, hvor man ved mikroskopiske Undersøgelser for­visser sig om Gærens Godhed. Til disse Undersøgelser, der fordrer stor Samvittighedsfuldhed og minutiøs Nøj­agtighed, har man fundet Kvinder fortrinligt egnede.

Paa Grund af det heldige Udfald af dette Forsøg med at anvende Kvin­der i Kemiens Tjeneste, har Prof. Hergfeld i Berlin nylig aabnet et Kur­sus for unge Piger, der ønsker at uddanne sig som praktiske Kemikere. Kursets Varighed er eet Aar; det modtager kun Elever, der har gennemgaaet en højere Skole; eller som gennem en Modenhedsprøve kan godt­gøre at være i Besiddelse af de nød­vendige Forudsætninger til med Ud­bytte at gennemgaa et saadant Kursus.

Som   et   Eksempel   paa,  i hvilke andre Arbejdsfelter evropæiske Kvinder efterhaanden søger at dygtiggøre sig, kan nævnes, at en ung Polakinde har faaet Tilladelse til at følge Ar­bejderne i »Internationalt Selskab«s Laboratorium for Elektrikere. I Ame­rika har man allerede flere kvinde­lige Elektricitetsingeniører, men Frk. Anna Rog er den første evropæiske Kvinde, der har lagt sig efter Ingeniør­faget med Elektricitet som Specialitet.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder