« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Kunstudstilling i Odense

« Se emneord

Odense, den 31te Marts 1901.

København har haft sin Kvinde­udstilling. Provinserne faar nu sin, og den kommer til at ligge saa cen­tralt som muligt - i Fyns Hoved­stad, Odense.

Æren for denne Provinsernes første Kunstudstilling for Kvinder har den unge Forfatterinde Frøken Breum.

I København var der dannet store Damekomiteer, og der blev talt, skrevet og forhandlet meget, inden det blev til Beslutning og Handling. Her i Odense er det ene den ener­giske unge Dame, der med Kunst­handler Hyllested til Hjælp beske­dent og uden megen ydre Larm har sat hele det smukke Foretagende i Gang. Med utrætteligt Arbejde og stor Omtanke er det lykkedes hende

at faa Udstillingen saa omfattende som muligt, og hun har søgt at samle alt, hvad danske Kvinder kan præstere paa Kunstens og Kunstindu­striens Omraade, lige som mange sjældne og værdifulde Ting fra gam­mel Tid er dragne frem fra deres Gemmer og stillet Side om Side med moderne Ting, erindrende om, at ogsaa for Aarhundreder tilbage for­stod Kvinder at yde værdifuldt Ar­bejde.

Vanskeligt er det allerede paa dette Tidspunkt at give en fyldig Oversigt over, hvad der findes paa Udstillingen, og Bladet vil sikkert heller ikke være i Stand til at yde Plads til Opramsning af alt det meget, der da maatte med. Bedst er det, om ret mange vil benytte Ferien til at gøre en lille Rejse til Odense og selv tage Udstillingen i Øjesyn, thi det kan vi forsikre, den er det værd. Og for alle dem, der bor nær Odense, vil det ligefrem være Synd at forsømme den lette Lejlig­hed til at se, hvad danske Kvinder kan yde paa Literaturens, Maler­kunstens, Kunstindustriens, Kunsthaandværkets og Kunstbroderiets Omraade. Det hele praktisk og smag­fuldt ordnet i Handelsforeningens hyggelige Lokaler og alt samlet af en dansk Kvinde - en lille Dame fra Provinsen.

Helt undlade at give et Begreb om eller et Indblik i de udstillede Ting, kan vi dog ikke.

Af Malerinder har bl. a. følgende sendt Billeder: Fru Slott Møller, Fru Ancker, Fru Syberg (dejlige Blomster), Frk. E. Constantin Hansen, Kam­merherreinde Oxholm, Fru Dorph, Frk. Thalbitzer (blomstrende Æble­træ).

En Samling Autografier fra og Fotografier af ansete Forfatterinder, lige som en Del af deres Arbejder er lagt frem i Læsestuen.

Kgl. Skuespillerinde, Betty Hen­nings, har sendt sit berømte Jubilæumsalbum med Billeder af over 200 Kunstnere.

Tegne- og Kunstindustriskolen i København for Kvinder sender cicelerede og graverede Ting, samt en Del meget stilfulde Broderier. Alle disse Arbejder er til Salg.

Fru Thora Thoroddsen har sendt en Samling sjældne, gamle islandske Smykker bestaaende af Spænder, Broscher, Bælter o.l. Deriblandt et meget pragtfuldt Guldbælte, sammen­sat af kunstfærdigt forarbejdede Guld­plader. Alle disse Ting er ligeledes til Salg og til fabelagtig billige Pri­ser. Guldbæltet til 50 Kr. Et Par gl. islandske Sølvspænder koster kun 12 Kr.

Damerne hos Bing & Grøndal sender Porcellæn; Frøknerne Pfaff og Baumann deres bekendte Læder­arbejder.

Fra fynske Damer er udstillet vævede og broderede Ting; særlig har Frøknerne Block, Ringe, sendt smukke Arbejder, hvortil de selv har komponeret og tegnet Mønstret, og bl. a. har de udskaaret en smuk Dørfylding, prydet med det fynske Vaaben, en Drage.

Af gamle Sjældenheder maa særlig nævnes Caroline Mathildes Silke­skørt - elfenbensfarvet med feagtigt Silkebroderi.

Fru Kirstine Nielsen, Form. for Dansk Kvindesamfund, Odense Af­deling, udstiller en gammel Tegne­bog fra 1750.

Ogsaa Prinsesse Marie har vist sin Interesse for Udstillingen ved at skænke den to Malerier, som med Prinsessens Samtykke bliver bort­loddet til henholdsvis 50 Øre og 25 Øre pr. Nr. Lodsedler kan bestilles skriftlig hos Frk. Breum og Kunst­handler Hyllested.

Udstillingen er altsaa særdeles omfattende og interessant.

Kvinder trænger til en Gang imellem at vise, hvad de kan ud­rette, thi som oftest er deres Kamp for at naa frem sværere end Man­dens. Frk. Breum fortjener derfor Tak, fordi hun har forsøgt at bære sine Medsøstre et lille Stykke frem. Men den bedste Tak ydes hende ved i saa fyldigt Omfang som muligt at besøge Udstillingen.

En Del af dens eventuelle Over­skud skal gaa til et Herberge for hjemløse Kvinder.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder