« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Valgret
(Efter »Union Signal«.)
Et amerikansk Blad drøftede kort før det sidste Præsidentvalg Virkningen af Kvindernes Valgret i Wyoming, Utah, Colorado og Idaho og kom til følgende Resultater.
For det første: Kvinderne stemmer i Almindelighed ligesom deres nærmeste mandlige Slægtninge og Venner. Tallet paa de afgivne Stemmer bliver derfor blot større, men Karakteren ikke væsentlig forskellig. Praktiske Politikere i de fire Stater gør derfor ingen særlige Anstrængelser for at opnaa Kvindernes Stemmer, »men sørger blot ved passende Høflighed og Hensyntagen for ikke at støde dem fra sig.«
For det andet: Kvinderne har ikke afgivet saa mange Stemmer i 1900 som i 1896, hvoraf Artiklens Forfatter slutter, at »Nyhedens Interesse er forbi, og at de fornuftige Kvinder er tilfredse med at lade Mændene gøre deres Pligt ved Valgurnen uden nogen uvedkommende(!) Indflydelse.«
For det tredje: til Trods for begge de nævnte Kendsgerninger, er det udenfor al Tvivl, at Kvindernes Stemmer har haft en afgjort og heldig Indflydelse. »Den har bragt Orden og Lovlighed ved Valghandlingen, og den har tvunget Partierne til at opstille Mænd med uplettet Navn baade i det private og offentlige Liv. Alene disse to Ting har været til umaadelig Gavn for de vestlige Stater. Vel bruger ikke alle Kvinderne deres Stemmer, men alene det, at de har Magt til at gøre det og stemme enhver Kandidat ned, som de ikke synes om, tvinger Lederne til at være ganske anderledes
forsigtige, end de var i gamle Dage.«
Idet vi gaar ud fra, at dette er en sanddru Fremstilling af Resultaterne af Kvindernes Valgret, burde den gøre Ende paa alle Indvendinger imod denne. Hvis gifte Kvinder i Almindelighed stemmer ligesom deres Mænd, saa er det jo forbi med Skræmmebilledet af de Hjem, der bliver uenige over Politiken, medens den utvivlsomt heldige Virkning af Kvindernes Stemmeret baade paa Valghandlingens og Kandidaternes Karakter maa være nok til at faa enhver fædrelandskærlig Mand og Kvinde til at ønske fuld politisk Rettighed for Kvinder over hele Linien. Det er i sig selv nok, selv om det Haab om en snarlig Indførelse af Forbud mod Spiritus, som mange har næret, ikke skulde gaa i Opfyldelse. For vort Vedkommende er vi tilbøjelige til at antage, at ovenstaaende Vurdering er i det væsentlige korrekt. Det er omtrent det samme Resultat, vi er komne til ved vore Erfaringer, fra en mere begrænset Kvindevalgret.
Kvinder vil selvfølgelig have forskellige Meninger om Tingene lige saa vel som Mændene har det, og lige som Mændene vil de lade sig paa virke af deres nærmeste Venner. Fader og Søn stemmer oftere paa de samme Personer end paa forskellige; det samme vil Mand og Hustru gøre. Der gives imidlertid mange Eksempler paa Fader og Søn, som stemmer for forskellige, politiske Partier; vi kender mange saadanne Tilfælde, men vi kender ikke et eneste, hvor det gode Forhold imellem dem er bleven forstyrret af deres forskellige politiske Meninger. Vi antager, at en Mand og Hustru, som holdt paa en forskellig Politik, vilde i det store Flertal af Tilfælde være fornuftige nok til at »enes om deres Uenighed«.
Siden den forannævnte Artikel fremkom, har Valgene vist nogle uventede Træk med Hensyn til Kvindernes Afstemning I Colorado stemte en paafaldende Mængde kvindelige Vælgere. Det er interessant at lægge Mærke til, at det, der saaledes kaldte Kvinderne frem paa Kamppladsen, ikke saa meget var de politiske Spørgsmaal, som Kandidaternes moralske Karakter. Republikanerne appellerede til Kvinderne med den Begrundelse, at den demokratiske Guvernør havde brugt Politimagten, som stod til hans Raadighed, til at sikre hans Valg som Senator.
Fusionisterne, paa den anden Side, appellerede til Kvinderne med den Grund, at Senator Wolcotts private Liv i Washington var af en Beskaffenhed, der ikke kunde taale Dagens Lys; man siger, at der næppe blev taget noget Hensyn til hans offentlige Optræden. Dette bekræfter, hvad man hørte for nogle Aar siden af Ny-Zeelandske Politikere, som bittert beklagede sig over, at Kvinderne ufravigelig stemte imod enhver Kandidat, som i moralsk Henseende havde et daarligt Rygte, uden Hensyn til, hvilken politisk Stilling han indtog. Hvad os angaar, betragter vi dette som et stort Skridt i den rigtige Retning.
Vi har saa længe hørt Raabet om, at »det gælder Sagen, ikke Mændene«, og Resultatet har været en saadan Fordærvelse hos de styrende og saa mange mere end tvivlsomme Forholdsregler, at vi synes, det nu kunde være sundt at lægge Hovedvægten paa »Mændenes« Beskaffenhed. Det vil i alt Fald have den Virkning, at de politiske Partier nødes til at gaa ud med en Lygte for at lede om Mænd, der kan taale Lyset. Vi tror, at de vil kunne findes i Mængde i alle politiske Partier, og i Sandhed naar den Dag kommer, da der ikke mere kan findes hæderlige Mænd til at beklæde de offentlige Embeder, saa er det uden Forskel, hvilke »Sager«, der stemmes for eller imod. Ingen Sag i Verden vil da kunne hindre os fra at gaa til Grunde.
Ogsaa i Wyoming mødte der et uventet stort Antal kvindelige Vælgere, men det var af en anden Grund. De kom for at stemme mod en Kandidat (som af den Grund faldt med en umaadelig Majoritet), der i en politisk Klub i New York havde udtalt sig haanligt om Kvinderne som Vælgere. Det var en mærkelig Bommert at gøre for en »praktisk« Politiker. Havde han talt saaledes om nogen anden Del af sine Vælgere, vilde han ikke have ventet at slippe for deres Vrede; men nu har vel Erfaringen lært ham Sandheden af det Ord, at »der er en hel Del Menneskenatur i Folk«, hvad enten det er Mandfolk eller Kvindfolk.
De Virkninger af Kvindernes Stemmeret, som saaledes er iagttagne af Politikere, er dem, der ligger paa Overfladen og ikke kan miskendes. Der er en anden, der ikke saa let kan maales, men som vil vokse, efterhaanden som Kvinderne sætter sig mere ind i Statssager, og det er en Forandring i selve Politiken. Der er indført en ny Kraft i den politiske Verden. Den har renset Valgstederne og kastet et skarpt Lys over Kandidaternes moralske Karakter; den maa paa en lignende Maade virke paa selve de forhandlede Spørgsmaal. Hvor Kvinderne stemmer, har Menneskeheden den umaadelige Fordel, at kunne se paa de politiske Sager med begge sine Øjne, se dem baade fra Kvindernes og fra Mændenes Standpunkt, der altid maa være noget forskelligt. Det Spørgsmaal, der ses saaledes, vil altid vise sig noget anderledes, end naar det kun ses med Mændenes eller kun med Kvindernes Øjne. Politikere kan fremdeles gøre Regning paa, at Mand og Hustru som oftest vil aflevere ens Stemmesedler; men disse Sedler vil komme til at se anderledes ud, end hvis det kun var den ene Part, der skulde stemme.
