« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindeklubbernes Stilling til de sociale Spørgsmaal i Amerika
Kvindeklubbernes Stilling til de sociale Spørgsmaal i Amerika,
Ved Johanne Münter. *)
*) Efter et Nummer af »Bulletin of Departement of labour« 1899.
Ved Hjælp af Klubber og Foreninger har Kvinderne i Amerika i de senere Aar søgt at tilegne sig et udvidet Kendskab til det Samfundsliv, som rører sig udenfor dem. I Begyndelsen var Klubberne ganske fordringsløse og stilede kun hen imod Diskussioner om Litteratur, eller de stræbte at systematisere Velgørenheden, den, som de selv praktisk udøvede baade ved Indsamling og Uddeling. Saadanne Emner som Religion, Statsøkonomi og Skatter undgik man derimod med Flid, om man end ved Omgang med andre Kvinder søgte at udvide sin Synskreds.
Det var forbavsende, hvor hurtigt disse Klubber udviklede sig baade i Størrelse og i Betydning. I de smaa Byer repræsenterede de - saa vel som de strengt religiøse Foreninger - den eneste sociale og aandelige Stræben og Virken, medens de i de større Stæder (hvor Befolkningen er for mangfoldig og uensartet, til at Kirken kan sammenbinde de kirkesøgende) ved sine verdslige Sammenkomster frembragte en stærk social Fællesstræben og aabnede uendelige Virkefelter for personligt Arbejde.
Det næste Skridt for Medlemmerne af Klubben var at udvide Omraadet for deres Undersøgelser, samt praktisk at anvende paa Livets materielle Forhold det Kendskab, de havde opnaaet. Saaledes opstod de forskellige Afdelinger af Klubber. De blev udstykkede i flere Sektioner som f. Eks. Opdragelse, Reformer, Velgørenhed, Kunst, Videnskab og Filosofi; thi idet man adskilte Emnerne, opnaaede man et større Resultat i hvert især. Som en naturlig Følge af Arbejdet for disse Formaal fandt Kvinderne sig stillede Ansigt til Ansigt med andre uforudsete Opgaver, der var lige saa aktuelle, lige saa paatrængende. Undersøgelsen af Undervisningssystemet og Indførelsen af Skolereformer bragte de uheldige Forhold frem, hvori de skolesøgende Børn - med samt deres Forældre - levede. De uddelte Understøttelser bragte Klubbernes Medlemmer i nær Berøring med Hjemmene, og dette førte til et videnskabeligere Syn paa Filantropien, hvilket atter virkede til at aabne Industriens Felt for Kvinder og Børn gennem Fabriksvirksomheden.
De større Klubber tog nu ordentlig fat i de forskellige Grene af offentlig Virksomhed og blev en Magt til det gode i deres respektive Distrikter, idet de indførte Reformer og støttede de alt paabegyndte; ligesom de ved direkte eller indirekte Indflydelse førte deres Krig frem for at tilvejebringe bedre Systemer. De ledede Godgørenheden; de stimulerede Skolernes Virkelyst; de skaffede Arbejderne bedre Love for Fabriksvirksomheden, og de hjalp Kvinderne frem til fremskudte Stillinger som Fabriksinspektricer og tilsynshavende paa forskellige Omraader. Klubberne kastede sig ogsaa med Iver over andre store Opgaver, som f. Eks. Opførelsen af Bygninger til almennyttige Formaal, Reformer af Byggeloven, Oprettelsen af offentlige Anlæg Og Legepladser, ligesom man ogsaa modvirkede Overarbejde for den enkelte.
Hvor indflydelsesrig en saadan Klub end kunde være, var den dog begrænset til sit eget lokale Omraade og behøvede ofte Hjælp fra andre Sektioner for at naa Lovgiverne og fremskynde de nødvendige Reformer. Derfor blev det ogsaa indlysende for de fremskridtsstræbende Medlemmer af Klubberne, at i Forbindelsen med andre Klubber ligger en Styrke, som ikke kan opnaas af den enkelte. Tiden var inde for en Samvirken i fælles Stræben! I Mellemstaterne og i Ny-England opstod nu Planen til et Forbund, idet Klubberne først dannede et saadant i hver Stat, og disse Statsforbund atter sluttede sig sammen til et Nationalforbund (Generalfederation) af Kvindeklubber med sin særlige Embedsbestyrelse. For Øjeblikket (Artiklen er fra Juli 1899) breder dette Nationalforbund sine Vinger over 30 Statsforbund, og Klubberne i enhver Stat i Unionen vil sikkert efterhaanden slutte sig ind under dette store Hovedforbund, hvorved der vil opnaas, at Virksomheden bliver mere ensartet og mere omfattende.
En saavidt rækkende Forening af oprigtigt stræbende og forstandige Kvinder maatte øve en stor Indflydelse paa den offentlige Mening, og disses Stilling til økonomiske og sociale Spørgsmaal maatte blive betydningsfuld. Af denne Grund henvendte Inspektøren for de offentlige Arbejder sig til alle de Kvindeklubber, der stod paa Nationalforbundets Liste, idet han sendte dem en Rundskrivelse med en Fortegnelse af Spørgsmaal til hver og ens Besvarelse. Disse Spørgsmaal angik især deres specielle Studier af Statsøkonomi samt ethvert praktisk Arbejde i denne Retning, som de havde ledet. Man bestræbte sig af bedste Evne for at faa fyldestgørende Svar, der kunde betegne hver enkelt Kvindeklubs Stilling med Hensyn til Studiet af Statsøkonomi.
Der indløb Svar fra tolvhundrede og treogfirsindstyve Klubber.
Spørgsmaalene stilledes saaledes:
1.) »Er Studiet af Statsøkonomi, Samfundslære eller Filantropi Deres Klubs særlige Formaal?«
Herpaa svarede de 431 Klubber bekræftende. 9 Klubber svarede, at dette ikke endnu var deres Klubs Program, men at man for Fremtiden vilde studere Borgerret og Filantropi.
2.) »Udfører Deres Klub praktisk Arbejde i een eller flere af de ovennævnte Retninger?«
425 Klubber svarede, at de udførte praktisk Arbejde i alle eller enkelte af disse Retninger.
Gennem denne Redegørelse kunde man se, at ikke alle Klubber, der sætter sig Studier som Opgave, tillige udfører praktisk Arbejde, ligesom omvendt de Klubber, der beskæftiger sig med praktisk Arbejde, ikke bekymrer sig om Studierne.
3.) »Er dette Formaal en Hovedsag for Deres Klub eller en Bisag?«
Herpaa svarede 75 Klubber, at det var deres Hovedsag og eneste Formaal, medens 303 svarede, at de ved Siden af dette Formaal havde deres foreskrevne litterære Studier. De indløbne Svar kastede desuden en stærk Belysning paa den demokratiske Indflydelse, Klubberne udøver paa deres Medlemmer. Saaledes fik man paa Spørgsmaalet:
4.) »Er Arbejdersker Medlemmer af Deres Klub?« et »Ja« fra 350 Klubber. Denne Klassifikation (Arbejdersker) indeslutter alle dem, der arbejder i forskellige Professioner og ved Handel eller Haandværk.
5.) »Har Deres Klub en Filialklub?«
Kun 29 Klubber gav et bekræftende Svar.
6.) »Er der en Tilbøjelighed hos Arbejdersker i Deres Distrikt til at undersøge nationaløkonomiske Spørgsmaal?«
338 Klubber svarede, at en saadan Tilbøjelighed fandtes.
7.) »Hvilket anser De for heldigst: at Arbejderskerne gaar ind i en tilstedeværende blandet Klub eller danner en særskilt?«
388 Klubber svarede, at det var heldigst for dem at gaa ind i en alt eksisterende blandet Klub, hvorimod 423 Klubber var af den modsatte Mening.
Nu skrev man til 12 af disse sidste Klubber og bad dem om at fremsætte de Grunde, hvortil denne deres Mening støttede sig. Seks af disse svarede, at da deres Klubber havde Møde om Eftermid-dagen, kunde Arbejderskerne ikke være til Stede. Tre svarede, at det Arbejde, som blev paalagt deres Klubs Medlemmer, tog for megen Tid til, at Arbejdersker kunde paatage sig dette. En svarede, at Afgifterne var for store! De to sidste gav ingen Oplysning om de Grunde, der havde fremkaldt deres tidligere afgivne Svar.
For at imødekomme Arbejderskerne, har enkelte Klubber to Møder; det første fra Kl. 2 til 5, det
andet fra Kl. 6 til 9; under dette sidste gentages det samme Program som ved det første. Kvindernes litterære Klub »Grand Rapids« i Michigan holder Aftenmøder for de arbejdende Kvinder i denne By. Denver’s Kvindeklub har som Filial den lokale Forgrening af »Nationalforeningen for kvindelige Stenografer«, hvis Møder holdes om Aftenen, men bliver overværede af en Komite fra Kvindeklubben for at sikre den fælles Samvirken.
»Det nye Aarhundredes Lav« i Filadelfia er Filial til »Det nye Aarhundredes Klub«. Dette Lav tæller henad tusinde Medlemmer, og det er særlig sammensat af ganske unge Arbejdersker. »Klubben« og »Lavet« virker sammen til gensidig Tilfredshed, og dette viser bedst, hvor let mange Klubber kan danne et Filial blandt de arbejdende Kvinder.
De Svar, som indløb paa de af Inspektøren for de offentlige Arbejder fremsatte Spørgsmaal, udviser særlig to Kendsgerninger. For det første: den Vanskelighed, Klubberne har ved at holde de forskellige Sektioner ud fra hinanden; for det andet: den voksende Interesse, der over alt findes for social-økonomiske Spørgsmaal. Klubmedlemmerne synes at være komne paa det Rene med, at Videnskaben om Statsøkonomi er Grundlaget for næsten alle deres Problemer.
I Beslutningen om at gøre sig bekendt med de eksisterende økonomiske Vilkaar dannede Kvinderne studerende Klasser og indbød Fagmænd samt Lederne af praktisk Arbejde i Filantropiens, Godgørenhedens, Opdragelsens og Statistikens Tjeneste, for at disse kunde fremlægge de nyeste Synspunkter og Resultater ved Klubbens Møder. Gennem den Interesse, der saaledes vaktes hos det store og indflydelsesrige Medlemsforbund, er meget blevet gjort for at rejse Almenvellets Fane, for at afhjælpe Misbrug, for at forbedre de sanitære Vilkaar og for at lette Kvinders og Børns Arbejde i Fabrikerne. Efter at Arbejdsdepartementet havde gjort sin Forespørg-sel, har man sporet en stærk Bevægelse indenfor Klubbernes Omraade. De Klubber, der tidligere var litterære, har nu dannet en Forgrening, som omfatter Opdragelse og Samfundslære. Andre Klubber, der kun havde selskabelige Formaal for Øje, er nu blevne ledede ind i mange Slags offentlige Arbejder og gør sig til Forkæmpere for Reformer paa Industriens Omraade. Forbedringen og Udvidelsen af de offentlige Skoler er Genstand for næsten alle Klubbers alvorlige Opmærksomhed, i al Fald for deres, der henhører til Nationalforbundet. Dettes korresponderende Sekretær erklærer i sin hvert andet Aar udkommende Rapport (Denver, Juni 1898), at endogsaa Klubbernes litterære Arbejde er bøjet af henimod det praktiske, hvilket betyder en stærk Tilstrømning af studerende og arbejdende i Socialøkonomiens Tjeneste, thi Antallet af de Klubber, der er indlemmede i Nationalforbundet, øges bestandigt, og dettes hele Medlemsantal har forlængst overskredet de Hundredetusinde.
I 1898 var der 595 uafhængige Klubber i Nationalforbundet foruden de 30 Statsforbund, der ialt bestaar af 2,110 Klubber med 132,023 Medlemmer.
