« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindeklubbernes Stilling til de sociale Spørgsmaal i Amerika

Af: Johanne Münter

« Se emneord

II.

Alabama, Texas og Syd-Carolina har organiseret Statsforbund (Kvinde­klubberne i en Stat slutter sig sammen til et Statsforbund, som enten giver sig ind under Nationalforbundet eller staar selvstændigt). Dette Statsfor­bund har ikke sluttet sig til National­forbundet, men det har samme Ar­bejdsplan, idet denne omfatter Literatur, Filantropi og Klubbernes Ud­videlse. Saaledes stiller ethvert Stats­forbund sig altid i Forhold til en eller anden statsøkonomisk Opgave.

I Cook-County, Illinois, har der nu dannet sig en Liga af Kvinde­klubber, som ogsaa omfatter Klub­berne i Chicago. Enhver Klub i Cook-County kan indmelde sig i Li­gaen, og paa Listen staar f. Eks. »De jødiske Kvinders Raad«, »De katol­ske Kvinders Raad«, »De liberale Re­ligioners Raad«. Formaalet for denne Liga er især at tilse de offentlige Skoler og Institutioner, at vaage over Lovgivningen og at tage sig af for­sømte Børn.

Medlemmerne af Byklubberne er ofte tillige Repræsentanter for de for­skellige filantropiske og opdragende Organisationer. De fremlægger nu Dagens Spørgsmaal i Klubben, og de diskuterer dem med en Takt, en Klogskab og Vedholdenhed, som for­tjener den højeste Ros. Ved de For­holdsregler, der tages i de forskellige Klubafdelinger, paavirker Kvinderne den offentlige Mening og har Ind­flydelse paa Lovgivningen. Gennem deres Anstrengelser er Skolerne for­bedrede og udvidede med Børnehaver og Haandgerningsklasser; der er stif­tet opdragende Skoler for Lærerinder, Biblioteker er grundede og udvidede, Kunstgenstande samlede og opstillede, Sundhedsplejen er tilset, offentlige Anlæg er udlagte og beplantede, God­gørenheden er retledet og organiseret og den offentlige Stemning paavirket mod mange Misbrug. 

At gøre Rede for Byklubbernes Indflydelse paa Lovgivningen, vilde føre os altfor vidt til at faa Plads i denne begrænsede Oversigt. Med eet Ord: De har styrket retsindige Mænds Arbejde for bedre og retfærdigere Vilkaar.

Civic-Klubben (den borgerretlige Klub) i Filadelfia blev organiseret i Januar 1894 »for at fremme en høj­ere Samfundsaand, en bedre social Ordning gennem Undervisning og nidkær Samvirken.« Arbejdet blev delt i fire Sektioner: Municipalstyrelse, Undervisning, Samfundslære og Kunst. Enhver Anstrengelse blev gjort for Samvirken med alt eksisterende Or­ganisationer. Klubben har stridt for følgende Formaal med det heldigste Resultat, nemlig: Offentlig og tvungen Skolegang, Kvinders Deltagelse i Skoleraadet, Kunst og Musik i de offent­lige Skoler, gratis Læseforeninger, Legepladser, gratis Kunstudstillinger, Skov- og Frugttræplantning og Grund­læggelsen af Octavia-Høj Associatio­nen for at skaffe bedre Hjem til de fattige. I 1895 gjorde denne Klub sin første Kampagne for at faa Kvin­der valgte ind i Skoleraad. Det blev nødvendigt at gaa fra Hus til Hus for at samle Stemmer. Klubkandi­daterne led vel et Nederlag, det er sandt nok, men hvert Aar sendte Klubben nye Kandidater, og i 1897 blev 7 Kvinder valgte og indsatte i ledige Pladser i forskellige Distrik­ter og et Medlem af Civic-Klubben blev Medlem i det centrale Skoleraad.

Civic-Klubbens Liga for »Godt Borgerskab« blev organiseret blandt Børn i det syvende Kvarter i Fila­delfia Aar 1896. 300 Drenge og 250 Piger gik ind i Ligaen, som udvidede sit Omfang ikke alene til Byens Sko­ler, men til Sogneskolerne og til mange andre Institutioner for Børn. Denne Liga mødte den venligste God­kendelse hos alle Borgere, og Ligaen modtager bestandig Forespørgsler fra andre Byer, der ønsker Oplysning om dens Arbejde.

I Trans-Mississippi Staterne er Kvindeklubberne nødvendigvis en be­tydningsfuld Faktor for Samfundets Udvikling. De fleste af Klubberne i disse Stater er organiserede til at passe ind i de lokale Behov. De Problemer, der dukker op i store og tæt befolkede Samfund, er vidt for­skellige fra dem, der fremkommer i tyndt befolkede Distrikter. Her maa Anstrengelserne især koncentreres paa den offentlige Undervisning, Stæder­nes og Landsbyernes Forskønnelse og Fremgang, paa Læseforeninger eller cirkulerende Bogudlaan og paa Udvidelsen af det sociale Liv.

Vi kan videre nævne et Stats­forbund af Klubber i Jova, som hedder: »Ceres’ Døtres Klub«. Med­lemmerne af disse er Landmænds Mødre, Hustruer og Døtre, og deres Organisation har særligt Landbefolk­ningens Tarv for Øje. De virker for Skolerne paa Landet, for Afholds­sagen, for Vejenes Forbedring samt for alle Spørgsmaal, som angaar Mo­ral og god Samfundsorden.

Mange Klubber i Nationalfor­bundet, ligesom i Statsforbundene, er helt og holdent oprettede for de kvindelige Kontorister eller kvinde­lige Forretnings- og Butiksfunktio­nærer. »The Business Woman’s Club « i St. Louis er en saadan. Formaalet for denne var (og er) at sikre disse Kvinders moralske og sociale Vel­være, samt ligeledes at sikre dem en højere og bedre Opdragelse. Der op­rettedes et Bibliotek, Læseværelse og Gymnastiklokale, og man samlede et Fond for at kunne støtte de Med­lemmer, der var syge eller i Nød. Ligeledes havde man et Kontor for pladssøgende og pladsydende, og der blev ydet Hjælp i alle Retninger til de unge Piger i St. Louis, der kun havde sig selv at stole paa. Da denne Klub ikke er oprettet for pe­kuniær Vinding, har den det Privi­legium at maatte drive en hvilken som helst Forretning, om det maatte kunne tjene dens Formaal.

(Fortsættes.)

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner