« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindeklubbernes Stilling til de sociale Spørgsmaal i Amerika
II.
Alabama, Texas og Syd-Carolina har organiseret Statsforbund (Kvindeklubberne i en Stat slutter sig sammen til et Statsforbund, som enten giver sig ind under Nationalforbundet eller staar selvstændigt). Dette Statsforbund har ikke sluttet sig til Nationalforbundet, men det har samme Arbejdsplan, idet denne omfatter Literatur, Filantropi og Klubbernes Udvidelse. Saaledes stiller ethvert Statsforbund sig altid i Forhold til en eller anden statsøkonomisk Opgave.
I Cook-County, Illinois, har der nu dannet sig en Liga af Kvindeklubber, som ogsaa omfatter Klubberne i Chicago. Enhver Klub i Cook-County kan indmelde sig i Ligaen, og paa Listen staar f. Eks. »De jødiske Kvinders Raad«, »De katolske Kvinders Raad«, »De liberale Religioners Raad«. Formaalet for denne Liga er især at tilse de offentlige Skoler og Institutioner, at vaage over Lovgivningen og at tage sig af forsømte Børn.
Medlemmerne af Byklubberne er ofte tillige Repræsentanter for de forskellige filantropiske og opdragende Organisationer. De fremlægger nu Dagens Spørgsmaal i Klubben, og de diskuterer dem med en Takt, en Klogskab og Vedholdenhed, som fortjener den højeste Ros. Ved de Forholdsregler, der tages i de forskellige Klubafdelinger, paavirker Kvinderne den offentlige Mening og har Indflydelse paa Lovgivningen. Gennem deres Anstrengelser er Skolerne forbedrede og udvidede med Børnehaver og Haandgerningsklasser; der er stiftet opdragende Skoler for Lærerinder, Biblioteker er grundede og udvidede, Kunstgenstande samlede og opstillede, Sundhedsplejen er tilset, offentlige Anlæg er udlagte og beplantede, Godgørenheden er retledet og organiseret og den offentlige Stemning paavirket mod mange Misbrug.
At gøre Rede for Byklubbernes Indflydelse paa Lovgivningen, vilde føre os altfor vidt til at faa Plads i denne begrænsede Oversigt. Med eet Ord: De har styrket retsindige Mænds Arbejde for bedre og retfærdigere Vilkaar.
Civic-Klubben (den borgerretlige Klub) i Filadelfia blev organiseret i Januar 1894 »for at fremme en højere Samfundsaand, en bedre social Ordning gennem Undervisning og nidkær Samvirken.« Arbejdet blev delt i fire Sektioner: Municipalstyrelse, Undervisning, Samfundslære og Kunst. Enhver Anstrengelse blev gjort for Samvirken med alt eksisterende Organisationer. Klubben har stridt for følgende Formaal med det heldigste Resultat, nemlig: Offentlig og tvungen Skolegang, Kvinders Deltagelse i Skoleraadet, Kunst og Musik i de offentlige Skoler, gratis Læseforeninger, Legepladser, gratis Kunstudstillinger, Skov- og Frugttræplantning og Grundlæggelsen af Octavia-Høj Associationen for at skaffe bedre Hjem til de fattige. I 1895 gjorde denne Klub sin første Kampagne for at faa Kvinder valgte ind i Skoleraad. Det blev nødvendigt at gaa fra Hus til Hus for at samle Stemmer. Klubkandidaterne led vel et Nederlag, det er sandt nok, men hvert Aar sendte Klubben nye Kandidater, og i 1897 blev 7 Kvinder valgte og indsatte i ledige Pladser i forskellige Distrikter og et Medlem af Civic-Klubben blev Medlem i det centrale Skoleraad.
Civic-Klubbens Liga for »Godt Borgerskab« blev organiseret blandt Børn i det syvende Kvarter i Filadelfia Aar 1896. 300 Drenge og 250 Piger gik ind i Ligaen, som udvidede sit Omfang ikke alene til Byens Skoler, men til Sogneskolerne og til mange andre Institutioner for Børn. Denne Liga mødte den venligste Godkendelse hos alle Borgere, og Ligaen modtager bestandig Forespørgsler fra andre Byer, der ønsker Oplysning om dens Arbejde.
I Trans-Mississippi Staterne er Kvindeklubberne nødvendigvis en betydningsfuld Faktor for Samfundets Udvikling. De fleste af Klubberne i disse Stater er organiserede til at passe ind i de lokale Behov. De Problemer, der dukker op i store og tæt befolkede Samfund, er vidt forskellige fra dem, der fremkommer i tyndt befolkede Distrikter. Her maa Anstrengelserne især koncentreres paa den offentlige Undervisning, Stædernes og Landsbyernes Forskønnelse og Fremgang, paa Læseforeninger eller cirkulerende Bogudlaan og paa Udvidelsen af det sociale Liv.
Vi kan videre nævne et Statsforbund af Klubber i Jova, som hedder: »Ceres’ Døtres Klub«. Medlemmerne af disse er Landmænds Mødre, Hustruer og Døtre, og deres Organisation har særligt Landbefolkningens Tarv for Øje. De virker for Skolerne paa Landet, for Afholdssagen, for Vejenes Forbedring samt for alle Spørgsmaal, som angaar Moral og god Samfundsorden.
Mange Klubber i Nationalforbundet, ligesom i Statsforbundene, er helt og holdent oprettede for de kvindelige Kontorister eller kvindelige Forretnings- og Butiksfunktionærer. »The Business Woman’s Club « i St. Louis er en saadan. Formaalet for denne var (og er) at sikre disse Kvinders moralske og sociale Velvære, samt ligeledes at sikre dem en højere og bedre Opdragelse. Der oprettedes et Bibliotek, Læseværelse og Gymnastiklokale, og man samlede et Fond for at kunne støtte de Medlemmer, der var syge eller i Nød. Ligeledes havde man et Kontor for pladssøgende og pladsydende, og der blev ydet Hjælp i alle Retninger til de unge Piger i St. Louis, der kun havde sig selv at stole paa. Da denne Klub ikke er oprettet for pekuniær Vinding, har den det Privilegium at maatte drive en hvilken som helst Forretning, om det maatte kunne tjene dens Formaal.
(Fortsættes.)
