« Tilbage til søgeresultaterne
Voldgift
Dansk Kvinderaad havde i Fredags indbudt til offentligt Møde, hvor Hr. Frederik Bajer og Folketingsmand Philipsen holdt overordentlig interessante Foredrag, henholdsvis om international og national Voldgift. I korte, træffende Træk blev der fremstillet en Redegørelse for, hvad der hidindtil er bleven gjort for at sikre Freden udadtil og indadtil.
Hr. Bajer.
Et lille Skridt henimod Verdensfreden er gjort ved Oprettelsen af den internationale Voldgifts-domstol i Haag. Tsarens Fredsmanifest indeholdt intet i Retning af Voldgift. Det var den i Bryssel forsamlede interparlamentariske Union, som indgav et Andragende om, at Spørgsmaalet om Voldgift maatte blive optaget paa Programmet.
I de forskellige Landes Folkerepræsentationer er Fredspartiet stærkt repræsenteret. Af Danmarks 180 Rigsdagsmænd er 112 med i Unionen for Freden, og efter sidste Valg er Antallet yderligere steget.
Konferencens Resultat - til hvilket de forskellige Landes Kvinderaad ikke saa lidt har bidraget - er den Beslutning, der fattedes med Hensyn til Voldgift. Saa snart 9 af de ved Konferencen repræsenterede Stater havde godkendt Statutterne for en Voldgiftsdomstol, skulde der oprettes et Bureau; dette igen skulde ledes af vedkommende Magters Repræsentanter i Haag. Naar Bureauet var organiseret, skulde der vælges Dommere. Hvert Land kunde vælge fire.
Bureauet er nu dannet, og kun 3 af de 26 paa Fredskonferencen forsamlede Stater mangler. Dommere er ogsaa valgte, for Danmarks.Vedkommende Prof. Matzen, og om nogle Dage aabnes den ny Institution.
Herefter vil der altsaa findes en permanent Domstol, ind for hvilken stridende Parter kan indanke deres Tvistemaal. Kan indanke - ja, her gaar Grænsen. Der findes nemlig endnu intet, som siger, at de skal.
Der er heller ikke noget, som kan tvinge den tabende Part til at bøje sig for en Kendelse, men i Reglen vil de gøre det, saa stor er den moralske Virkning af en Dom som denne, der jo i højeste Grad maa tænkes at paavirke Opinionen.
Hr. Philipsen.
Den nationale Voldgift bruges i mange Tilfælde. Bedst kendt her hjemme er Voldgift i Kontraktsforhold, hvor man ikke vil gaa til Domstolene. I de sidste Aar er man ogsaa i Striden mellem Kapital og Arbejde begyndt at bruge Voldgift.
Vilkaarene for en Krigstilstand mellem Arbejdere og Arbejdsgivere er først skabt i dette Aarhundrede og staar i nøjeste Forbindelse med Storindustrien. Der er ved en for Danmarks Vedkommende rivende Udvikling skabt to mægtige Hovedorganisationer, Arbejdernes og Arbejdsgivernes, der staar overfor hinanden som kampberedte Hære. Til at mægle mellem dem findes ingen anden Institution end Voldgiften.
I nogle Stater er Voldgiftsdomstole og Enighedskamre indsat ved Lov, men hos os er man gaaet frem ad Frivillighedens Vej. Der er forskellige Voldgiftsregler for de forskellige Fag. Domstolen selv er ogsaa sammensat paa forskellig Maade. I Reglen vælger Arbejdere og Arbejdsgivere lige mange Tillidsmænd, der siden sammen vælger en Opmand. I nogle Fag vælges der to Opmænd, og hvis disse ikke kan enes, afgøres Sagen ved Lodtrækning. Kendelsen gaar i Reglen ud paa ikke for store Bøder, da man mest gør Regning paa den moralske Virkning. Hvis den, som har tabt, ikke vil underkaste sig Kendelsen, har man ikke Myndighed til at tvinge ham.
Voldgiftssagen er i de sidste Aar gaaet ned ad Bakke i Danmark, og Garantien for Freden ligger her, som i det internationale Liv, i Styrken af de fjendtlige Hære.
