« Tilbage til søgeresultaterne
Advarsel til vore Kontordamer
I flere udenlandske Blade kan man i denne Tid læse følgende Beretning fra Amerika:
Her ovre er unge Piger og gifte Kvinder i stort Antal blevne anvendte som Sekretærer og Stenografer i offentlige og private Kontorer; ogsaa i kommunale Institutioner og i Stats-departementer.
Overalt, hedder det, ønskes nu disse ombyttede med mandlige Funktionærer, (specielt nævnes et Jernbaneselskab, Northern Pacific Railway, samt Chicagos Borgmester og Regeringen i Washington) ja, enkelte Steder skal man endog tænke paa at pensionere de allerede ansatte for snarest at faa Mænd i deres Sted.
Grunden, hedder det, er overalt den samme: Mænd udfører Arbejdet med større Præcision, Punktlighed og Udholdenhed end Kvinder. Disse er tilbøjelige til at tilsidesætte de Fordringer, der stilles til underordnede i deres Stilling, og vil tillige gerne tiltvinge sig Forrettigheder. Desuden er de sjældent villige til at arbejde efter Kontortidens Slutning, naar saadant en Gang imellem kan være fornødent.
En højere Embedsmand i Krigsministeriet - ogsaa der har Kvinder Ansættelse - klager over, at Damerne sløser Tiden bort: »Naar de skal gaa til Middag, bruger de en halv Time til at sætte Hatten paa, og naar de kommer tilbage, har de alle umulige Ting for, før de kan begynde deres Arbejde.«
Hvor megen Overdrivelse og Tendens der nu er i ovenstaaende, er jo umuligt at vide; men allerede den Ting, at sligt faar Lov at gaa sin Runde i Bladene og til at benyttes som Agitationsmiddel mod Kvindeansættelse - hvad jeg har set det blive - er i og for sig ikke heldigt.
Alene af Hensyn til Konkurrencen ser mange Mænd skævt til Kvinders Ansættelse paa Steder, hvor de, selv tidligere har været eneraadende.
Hensigten med disse Linier er da simpelthen den, at henstille ovenstaaende til danske Kontordamers Overvejelse, c: faa dem til alvorligt at spørge sig selv, om nogen af dem giver skellig Grund til Klager, som de her fremførte; og hvis saa skulde være, da i Tide hos sig selv fremkalde den rette Æresfølelse, for at ikke Kvinder, ved egen Skyld, for sig selv og mange uskyldige Medsøstre skal forspilde de Fordele, der hidtil er vundne.
Mange Vidnesbyrd, baade ude- og hjemmefra, gaar ud paa det stik modsatte af, hvad den amerikanske Korrespondent har at melde. Nogle Chefer, med hvem jeg lejlighedsvis har talt, kan ikke noksom rose de kvindelige Funktionærer for Dygtighed og Paalidelighed, ja foretrækker endog deres Arbejde for de mandliges. Men - det kan ikke nytte at skjule det - enkelte har ogsaa anket over Snakkesalighed og ment, at de derfor i al Fald ikke vilde have for stærk Tilgang. Paa Indvendingen om, at ogsaa mandlige Funktionærer passiarede, har Svaret lydt: Ja, men det bliver dog hurtigere forbi.
Ja, dette som sagt kun til Selvprøvelse for rette Vedkommende; Selvtugt er som bekendt altid at foretrække for Tugtelse udefra, og det kan ikke nægtes, at ogsaa hos os er der adskillige, der ser skævt til Kvindeansættelser, saa vi skulde nødigt selv »give Krog til deres Hat.«
I Sagens Interesse sendes denne lille Opsats samtidigt til de mig bekendte Kvindeblade, af hvilke to næppe har den samme Læsekreds: Kvinden og Samfundet, Husmoderens Blad, Damernes Blad og Kvindernes Blad*}
*) Nævnte efter Anciennitet.
Skulde noget Dagblad ville gøre et Kvindeblad den sjældne, og i dette Tilfælde noget tvivlsomme Ære at citere Dele af nærværende Artikel, da er det at haabe, at man vil være saa ærlig udtrykkelig at fremhæve, at det er Kvinders alvorlige Advarsel til Kvinder og altsaa en Sag, der i Grunden bør blive mellem dem selv.
