« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland

« Se emneord

Norge. Kvinders Adgang til Em­beder. Da der synes at herske nogen Uklarhed over Udstrækningen af den Lov, det norske Storting for nylig har vedtaget angaaende Kvinders Ad­gang til offentlige Embeder, bringer »Nylænde« en Redegørelse for For­holdet, af hvilken vi tillader os at give et Uddrag.

I 1882 fik norske Kvinder Adgang til at underkaste sig Eksamen artium og Filosofikum.

I 1884 udvidedes Loven til, at Kvinder, saa vidt ikke særlige Be­stemmelser hindrede det, var lige­stillede med de mandlige studerende med Hensyn til at underkaste sig Universitetets Eksaminer og til at nyde godt af de det tillagte Legater o. s. v.

Ved Udgangen af Aar 1900 havde 297 Kvinder taget Eksamen artium og 26 Embedseksamen fordelt paa følgende Maade: l har taget teolo­gisk Embedseksamen, 3 juridisk, 18 medicinsk, 2 sproglig-historisk og 2 matematisk-naturvidenskabelig.

I 1891 forelagde H. E. Berner et Lovforslag om Kvinders Adgang til Ansættelse i offentlige Embeder, naar de fyldestgjorde de derfor fastsatte Betingelser. Odelstinget vedtog en­stemmigt at oversende Forslaget til Regeringen, hvor det blev behandlet af Justitsministeriet, hvis Chef, Mi­nister Hagerup, forberedte Indstil­lingen. I denne udtaltes, at en almin­delig Bestemmelse om lige Adgang for Kvinder som for Mænd til Statens Embeder, vilde være for vidtgaaende, idet der var mange Embeder, som ikke hensigtsmæssigt kunde bestrides af Kvinder. Endvidere mente Justits­ministeriet, at Udtrykket i Grund­lovens § 92 »Norsk Borger« neppe kunde opfattes som ogsaa omfattende Kvinder; der maatte derfor kræves en Grundlovsforandring for at give Kvinder Adgang til Statens Embeder. - »Det er dette, som nu er sket, og intet mere,« skriver »Nylænde«; »Vejen er ryddet, saa der kan gives Lov om, i hvilken Udstrækning*) Kvinder kan ansættes i Embeder.

*)    Udhævet af os.                     Red.

Men ingen Lov er endnu givet.«


Undervisning i Havebrug for Kvin­der. Det norske Storting har besluttet at oprette en Havebrugsskole paa Berby ved Idefjord for Kvinder. Kur­suset varer i 7 Maaneder, og 10 Elever kan deltage ad Gangen. Yderligere er der vedtaget et Tilskud af ca. 7,400 Kroner til Hjælp til ubemidlede Kvinders Uddannelse i Havebrug.

Holland. I Holland har der dannet sig et nyt politisk Parti, som kalder sig »frisindet-demokratisk«, og hvis Program begynder med følgende §: Ligestilling for alle myndige hol­landske Undersaatter - Mænd saavel som Kvinder - med Hensyn til de lovlige Garantier for Valgret og Valgbarhed.

Amerika. Senatet i Staten Oregon har besluttet at lade Spørgsmaalet om Kvinders Stemmeret paany afgøre ved en Folkeafstemning. Ved den sidste Afstemning over denne Sag var 48°/o for Kvinders Stemmeret.

I Staten Kansas har Kvinder haft Stemmeret i 14 Aar. Den 25. Januar d. A. indbragtes et Lovforslag, hvor­efter denne Ret skulde fratages dem. Der fandtes knap et Par Stemmer for det; tværtimod, det blev afvist under stor Munterhed.

I Wisconsin vil Senator Stout frem­lægge et Lovforslag, som forbyder Ægteskab for legemlig eller moralsk svækkede, og som overhovedet for­langer Lægeattest før Indgaaelsen af nogetsomhelst Ægteskab.

(Frauenbewegung.)

Australien. I Ny Zeeland er der nylig indbragt et Lovforslag, som skal sikre Kvinder Adgang til offentlige Embeder i lige Maal med Mænd. Derværende Kvindeforeninger under­støtter det ivrigt gennem Petitioner.

Japan. En rig japanesisk Slægt ved Navn Mitsui har skænket en stor Grund i Tokio til Opførelse af en Universitetsbygning, udelukkende for Kvinder; til Bygningen gav de des­uden 900,000 Mrk. Arbejdet er alle­rede begyndt, og man haaber, at Bygningen vil staa færdig til Efteraaret. Man gør Regning paa mange studerende, da allerede flere unge Piger af de bedste Familjer studerer Læge- og Ingeniørvidenskaben ved Statens Universiteter.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder