« Tilbage til søgeresultaterne
Pinse-Digt
Nu staar Naturen i Pinsedragt,
Engen og Skoven i lyseste Pragt,
Kroner af blødeste Silke fuldgod,
Bukkar, Violer og Stjerner ved Fod,
tonende Lovsang fra Mark og Skove;
alle Guds Skabninger Herren love!
Kom og følg med! Vil du lyde mit
Vink,
da skal du se Smaabølgernes Blink,
Dannebrog vifte fra Sejlere smaa,
det lysende grønne mod Himmelens
blaa,
Frugttræets Blomster - de røde, de
hvide –
ja, du maa med; nu er det paa Tide!
Du, som har arbejdet, grundet og slidt
ved Nat og ved Dag - du sukkede tit,
naar du dig følte som Fuglen i Bur,
fik ej at mærke den friske Natur,
du er nu fri; kast af djn Lænke,
nu maa du ogsaa paa Aanden tænke!
Arbejdet er en Velsignelse vel;
men lad dets Støv ej tilsmudse din
Sjæl!
Bogen er god, dog er Bogormen styg.
Løft nu dit Øje, og ret nu din Ryg,
fyld saa din Sjæl, og fyld saa din Lunge.
er du ej ung - føl dog som den unge!
Afkast nu alle de trykkende Baand,
styrk, vederkvæg dig, og mæt din Aand!
Nu er det Pinse; fra Naadens Stol
udsender Herren sin gyldne Sol,
i rigeste Maal vil dens Straaler falde
paa dig og paa mig - der er nok
til os alle!