« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Fabriksinspektører
Kvindelige Fabriksinspektører*)
*) Da denne Sag ogsaa ligger for her i Landet, har vi tilladt os at bringe følgende Oversættelse af en Artikel i det finske Tidsskrift »Nutid«.
Spørgsmaalet om kvindelige Fabriksinspektører har i Aartier staaet paa Dagsordenen i de store Fabrikslande, og de, som arbejder for Gennemførelsen af Reformer paa dette Omraade, kan paa mange Steder glæde sig ved et godt Resultat af deres Arbejde. Som bekendt findes der allerede kvindelige tilsynshavende ved Fabriker og Værksteder i flere Lande. I England indførtes den længe forberedte Reform i Aar 1893 ved Ansættelsen af to kvindelige Værkstedsinspektører, hvis Antal i 1896 forøgedes til 5. Endogsaa i Tyskland, Frankrig og Holland findes der kvindelige tilsynshavende ved Fabrikerne.
Værkstedsinspektører ansættes af Myndighederne for at paase, at de Lovbestemmelser, som gælder for de enkelte Haandværk, overholdes; Lovbestemmelser, som skal værne Arbejderne mod de Farer for Liv og Sundhed, som deres Arbejde fører med sig. Værkstedsinspektøren er det naturlige Mellemled mellem Myndighederne og Arbejderne.
I vor Tid, da der beskæftiges saa mange Kvinder i Fabrikerne, maa denne Reform - Ansættelsen af kvindelige Fabriksinspektører - kunne faa en overordentlig stor Betydning for Arbejderskerne.
Det falder af sig selv, at en kvindelig Fabriksinspektør kan skaffe sig baade bedre og nøjere Kendskab til en Arbejderskes Forhold end en Mand. Det er ogsaa naturligt, at den arbejdende Kvinde har lettere ved at henvende sig til en anden Kvinde med sine Klager, som hun af flere Aarsager - f. Eks. Undseelse - vilde betænke sig paa at komme frem med til den mandlige Fabriksinspektør. Og det er klart som Dagen, at en kvindelig Fabriksinspektør kan udøve en opdragende Indflydelse paa de Arbejdersker, der staar under hendes Tilsyn.
Det kan have sin Interesse for Lande som Finland, hvor man endnu arbejder paa at gennemføre denne Reform, at erfare, hvilke Resultater man er kommen til i Udlandet.
De kvindelige Fabriksinspektører har endnu kun virket i en forholdsvis kort Tid. Institutionen er endnu saa ny. Dog foreligger der allerede en hel Del Beviser for, at deres Virksomhed har været til stor Gavn for Fabriksarbejderskerne.
Af de engelske Værkstedsinspektricers Aarsberetninger fremgaar det, at de kvindelige Inspektører aarlig gør Hundreder af Anmeldelser om slette hygiejniske Forhold i Fabriker, og at de modtager en Mængde Klager, af hvilke adskillige komme for Domstolene. Hvor Sager mod Arbejdsgiveren er blevne bragte for Retten af den kvindelige Inspektør, er hun i de fleste Tilfælde gaaet af med Sejren; saaledes vandt f. Eks. i Aaret 1898 de kvindelige Inspektører af 207 Klager de 204. Ved at træde i nærmere Forhold til Arbejderskerne er de kvindelige Inspektører komne paa Spor efter mange Misbrug. I Almindelighed staar Fabriksarbejderskerne paa et meget lavt Dannelsestrin - flere af dem læser f. Eks. ikke den Plakat, som indeholder de vigtigste Bestemmelser i Loven fra 1887, og som allerede i mange Aar har har været ophængt paa Væggene i de Lokaler, hvor de udfører deres daglige Arbejde. Ogsaa mange af de mindre Arbejdsgivere savner Kundskaber. De kender intet til Sundhedslærens simpleste Krav, de kan ikke en Gang skelne mellem god og daarlig Luft. De har ikke Kendskab til de Love, som angaar deres eget Haandværk; ja, der findes kvindelige Arbejdsgivere, som virkelig ikke ved, hvor lang den for deres Haandværk bestemte Normal-arbejdsdag er. Og der findes dem, som i god Forstaaelse med deres Arbejdersker søger at føre Værkstedsinspektricen bag Lyset paa alle Maader. Hænger man f. Eks. i med Overarbejde langt ud paa Natten og faar at vide, at Inspektricen er i Farvandet, saa skrues Gassen pludselig ned, Pigerne gemmes eller lægger sig i Sengen og lader, som de sover, naar Inspektricen træder ind. Og naar hun fjerner sig igen, glæder man sig over, at det er lykkedes at narre hende. Men der findes ogsaa allerede nu Fabriker, hvor Inspektricen ingenlunde betragtes som Fjende, men tvertimod bydes velkommen »med Glæde, fordi Arbejdsgiveren ikke har noget at frygte, og Arbejderskerne ikke noget at klage over.«
Ved et Hverv som Fabriksinspektrice beror Opgavens lykkelige Løsning naturligvis i meget høj Grad paa Personligheden. Er Fabriksinspektricen ikke sit fordringsfulde Embede voksen, har hun ikke faaet en passende Uddannelse til det, og savner hun Energi og Interesse for Sagen, saa hænder det let, at det mislykkes for hende.
Fra Tyskland nævnes der Eksempler paa, at det ikke er lykkedes kvindelige Fabriksinspektører at tilvejebringe nogen nævneværdig Forbedring af Forholdene paa Steder, hvor de dog har arbejdet allerede i mange Aar. Aarsagen hertil turde for en stor Del være den, at de, der blev valgte til Pladserne, ikke var Opgaven voksne.
Af ovenstaaende fremgaar det, at der er mange Vanskeligheder forbundne med en Fabriks-inspektrices Embede; men paa den anden Side indeholder Stillingen rige Muligheder for Udøvelsen af en velsignelsesrig Virksomhed, naar de Kvinder, som vier sig til den, ejer den nødvendige Indsigt og gaar til Arbejdet med varm Interesse for Sagen og besjælede af Kærlighed til deres Medsøstre.
Selv hvor Fabriksarbejderskernes Antal er forholdsvis lille, som i Finland, hvor der i 1898 fandtes 19,393, vilde dog kvindelige Værkstedsinspektører have en rig Arbejdsmark. Spørgsmaalet er der ogsaa blevet ivrigt drøftet paa forskellige Steder. Saaledes har baade Kvindesagsforeningen »Unionen« og »Finsk Kvindeforening« haft Sagen fremme til Behandling, og den sidste har indsendt et Andragende til Senatet, om der forsøgsvis maatte blive ansat en kvindelig Fabriksinspektør.
Ligeledes har Arbejderforeningens Kvindeafdeling optaget Sagen til Diskussion.
