« Tilbage til søgeresultaterne

Svar til „Lærerinde paa Landet"

Af: Anna Hansen

« Se emneord

Da jeg nu har undervist i nogle Aar i Naturhistorie blandt Børn i alle Aldre, tør jeg nok paatage mig at give Anvisning paa en Natur­historie til Børn.

Jeg kender ingen bedre end V. Balslevs »Dyrenes Naturhistorie«; den har altid for mig og mine Elever været en meget fornøjelig Bog, ud­mærket ved sin Begrænsning, sit gode Sprog og endelig ved sine gode Bil­leder.

Paa samme Tid kan jeg ikke lade være at tillade mig at gøre en »Læ­rerinde paa Landet« opmærksom paa en Artikel om Naturhistorie­undervisning, som stod i »Vor Ung­dom« af Jan. 1900, skrevet af Cand. mag. V. Rasmussen. For mig har den Artikel og V. Balslevs Bog været af megen Betydning; jeg synes, de maa høre sammen.

Fordi jeg ikke godt kunde have tænkt mig en blot nogenlunde god Undervisning, i Naturhistorie fra min Side uden disse to Hjælpere, har jeg tilladt mig at lade dem følges ad i min Anvisning.

Anna Hansen,

Lærerinde ved Frk. Langs Skoler i Silkeborg.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner