« Tilbage til søgeresultaterne
Stemmeretten i Norge
Om Stemningen blandt Kvinderne i Anledning af den vundne Sejr giver en Redaktionsartikel i sidste Nummer af Nylænde en livlig Forestilling. Der er Foraarsjubel over den fra Overskriften: Pinsekvæld til det fremstillede Forslag i Slutningen. Den lyder saaledes:
Siden vi sidst meldte om det første lysskjær, har himlen igjen været mørk med tordenskyer. Men nu lysner det igjen. Uvejret har bare forfrisket luften.
Odelstingets beslutning om stemmeret for kvinder den 10de mai blev fra lagtinget sendt tilbage til odelstinget, blev igjen sendt uforandret fra odelsting til lagting. Og nu, mens kirkeklokkerne ringer ind aandens fest, den første i det nye aarhundred, kan vi sende bud til alle vore venner rundt i den vide verden om, at en ny tid for norske kvinder ringes ind i vort land.
Vi havde tat ogsaa den modsatte afgjørelse med ro. Da vi af lagtingets første behandling fik vide, at i realiteten havde det ganske vidtgaaende forslag for kvinders stemmeret 94 stemmer for og blot 20 imod i stortinget, og at det hele bare gjaldt et par aar før eller senere, forstod vi, at hvad udfald sagen saa fik, vilde kvinderne voxe paa det. Havde udfaldet i lagtinget blet det modsatte af det i formiddag, da vilde norske kvinder reist sig og samlet sig og krævet og kjæmpet som aldrig før i vor sags historie, kanske med det resultat, at vi havde vundet mere end nu.
Men for det heles skyld, for freds skyld, for vort lands skyld er det bedst, som det er. Og deiligt er det at tænke paa, at ikke skuffelse og bitterhed skal afløse glæden i manges sind. Adskillige tegn er der ogsaa paa, at det er paa høie tid, at kvinder faar øve direkte indflydelse i landets kommuner.
En demonstrationsdag for kvindernes sag har man hidtil havt vanskeligt for at finde. De historiske mærkedage faldt ikke ind paa de heldigste datoer. Men nu har vi to udmærkede datoer at vælge, 10de mai, odelstingets første beslutning, eller 25de mai, lagtingets endelige beslutning.
Alligevel vil vi ikke stemme for nogen bestemt datum, men vel for en bestemt dag.
Vi foreslaar, at hver pinsekveld i dette aarhundred skal være en dag viet kvindernes ret og kvindernes sag. Et skjønnere symbol kan ikke findes.«
Om Vanskeligheden ved under disse særlige Forhold at benytte Stemmeretten paa en rigtig Maade, tilføjer Red. nogle Ord »Idet Heftet gaar i Pressen«:
»Vi føler stor taknemlighed for den stemmeret, som er git kvinderne; men det hindrer ikke, at vi kommer med følgende bemerkninger:
Havde vi faat vort retfærdighedskrav, vor bøn opfyldt - »i samme udstrækning som for mænd« - havde man ladet de nye mænd vente lidt eller git os fuldt ud med det samme, saa havde alt nu været greiere og enklere og sundere.
Nu skal mænd og kvinder gaa til valg efter to forskellige systemer.
Dernæst: Nu har kvinderne fremdeles en undtagelsesstilling, de danner en minoritet, kommer let til at føle sig som en fraktion og faar tilbøilighed til at organisere sig som et parti blandt de andre partier.
At der efter hvert i de større kommuner kan voxe frem nye partier eller grupper, som hævder et program, der vil trække de fleste kvinder til sig, er ikke utænkeligt. Men nu i hui og hast at lave kvindepartier rundt i landet blir efter vor mening meget problematisk.
Vi faar erindre, at mændene har havt aar til at forberede sig til dette valg, og vi faar bare maaneder. At kvinderne med engang vil bruge sin stemmeret saa virkningsfuldt som muligt er bare godt. Det kommer da an paa, ad hvilken vei hver enkelt af dem opnaar størst indflydelse for sine personlige meninger.
I anledning af valget i Kristiania har fem medlemmer af kvindestemmeretsforeningen udstedt et opraab, hvori de ber kvinderne betænke sig, inden de binder sig til noget politisk parti. Vi tilføier, at man ogsaa bør betænke sig en stund, før man danner et nyt parti.
En smule betænkningstid er god at ha. Det er jo bra, om man til en begyndelse er enig om dette. For det er klar omtanke, det gjælder.«
