« Tilbage til søgeresultaterne
Edwardsgave
Købmænd.
Af Gyrithe Lemche.
Det er snart Aar og Dag siden, at Bogen med ovenstaaende Titel blev sendt ud i Verden, og naar vi omtaler den nu, saalænge efter at den er udkommet, er det nærmest for at gøre Kv. og Samf.s Læsere opmærksomme paa, hvad ikke tydeligt fremgaar af Bogen selv, at den kun er Fundamentet til en længere Roman i tre Afsnit; Fællestitelen for hele Romanen skal være »Edwardsgave«, og det første Bind er altsaa den udkomne »Købmænd«.
Denne Oplysning gør godt, thi skulde »Købmænd« staa alene, vilde den i flere Retninger virke utilfredsstillende; nu tør vi haabe, at det, der i dette første Bind forekommer os fragmentarisk og springende, i sin Sammenhæng med Fortsættelsen vil komme til at staa som et fast og lødigt Værk.
Der er ofte blevet anket over kvindelige Forfattere; det er atter og atter blevet fremhævet, at de gennemgaaende er deres mandlige Kolleger underlegen, at deres Fremstillingsmaade er for bred, at deres Karakterskildringer er for svage og udviskede o. s. v.
Lad nu end denne Kritik passe paa adskilligt kvindeligt Forfatterskab, saa passer den absolut ikke paa Gyrithe Lemches. Hendes Stil er netop knap og koncis, der er ingen overflødige Ord; hun fremstiller livligt og fængslende, og hendes Personer er ikke »døde« Mennesker.
Flere af Personerne i »Købmænd« glider ganske vist hurtigt forbi Læserens Blik; man ser dem i et Par mere eller mindre dramatiske Optrin, og dermed gaar de ud af Sagaen; men de efterlader dog et Indtryk; de er ikke Marionetdukker, men levende Mennesker, hvis Hjerter slaar, og hvis Pulse banker i Uro og Kærlighed, i Begær og Lidenskab. De Skikkelser, som især samler Interessen om sig er Dorthe Kragers to Sønner Rasmus og Karl, samt de to store Mænd i Handelsverdenen Etats-raad Valeur og Direktør Dreyer. Disse fire Skikkelser er paa en mesterlig Maade stillede sammen to og to saaledes, at de gensidig belyser og fremhæver hinandens Karakter og Skæbne. De to Brødre Krager ser vi allerede som Drenge fremstillede og sammenstillede saaledes, at vi kan udtale en Profeti om, hvorledes deres Udvikling maa blive; Forf. bruger kun et Par Sider til at give os et dybt Indblik i de to Brødres højst forskellige Karakterer. Rasmus er paa Vejen til København til sin rige Farbroder; han er en lille sneverhjertet Købmandssjæl, der kun har Hovedet fuldt af Forestillinger om de Penge, som han skal dynge sammen i Fremtiden.
Broderen Karl løber ved Siden af Vognen for at se sin store Broder saa længe som muligt; hans lille, varme Hjerte er fuldt af Sorg over Afskeden med Broderen, som til Afsked blot paalægger ham at lade hans Bordskuffe være i Fred.
Saa ser vi senere i Slutningen af Bogen, de samme to Brødre stillede sammen; den ene har udviklet alle de Muligheder, han havde i Retning af Vindesyge og egoistisk Tænkemaade; han er bleven en rig Mand ved at gaa Krogveje og ved at befatte sig med lave, smudsige Forretninger; han har aagret med sine Penge og pint sin. Kone med smaalig Sparsommelighed.
Den anden har forlængst skilt sig fra alt Makkerskab med Broderen; han er en ærlig og brav Karakter, der inde fra er bestemt til at gaa den lige Vej; lidt veg er han maaske, men kan dog i store Øjeblikke vise en betydelig Kraft; et saadant stort Øjeblik er det, da han gør op med sin Broder og i stærke Ord slynger ham al sin Foragt i Ansigtet.
De andre to Skikkelser, som gensidig belyser og fremhæver hinanden er Etatsraad Valeur og Direktør Dreyer. De er begge storslaaede hver paa sin Maade; ingen af dem mangler det vide Syn og det dristige Mod, som maa tilhøre den, der er Købmand af Kald; men medens den ene altid har Held med sig, saa har den anden altid Uheld med sig.
Dreyer, der føler sin Afmagt over for »Lykken«, som han kan se, men ikke formaar at gribe, stiller i nogle Dagbogsoptegnelser sig selv sammen med Valeur paa en betagende Maade; han siger saaledes et Sted: - - »Edward Valeur og jeg, Spillere begge to i Livets store Rouge et Noir! Hvo satte Skellet mellem os saaledes, at Gevinsten alene blev hans, Tabet alene mit; Magten og Æren hans, Elendigheden og Vanæren min? -
---------------jeg er mig ingen anden Brøde bevidst, end at jeg har kæmpet for mit Liv, som han for sit-------
- - Er da Skellet mellem Hæderligheden og Forbrydelsen ikke andet, end Skellet mellem Gevinst og Tab? Og er Gevinst og Tab ingen Love underkastede uden den blinde Tilfældigheds? Saa er min Brøde ogsaa en Tilfældighed, og der er ingen Væsensforskel mellem Edward Valeur og mig!«-----------
- Her er opstillet et stort Problem : Hvorfor er eet Menneske Lykkens Skødebarn, et andet dens Stedbarn? Hvad er det bestemmende?
Mange fortræffelige Ting faar Gyrithe Lemche sagt i sin Bog, og mange Ting faar hun sagt fortræffeligt; hun raader over en Rigdom af Liv og Farver, og det alvorlige og mørke skyer hun ikke?
