« Tilbage til søgeresultaterne
De Unges Rigsdag i Løkken
Forslaget om Kvindernes Valgrets Optagelse paa Programmet
motiveredes af Forslagsstillernes Ordfører, Journalist Larsen-Ledet, der bl. a. udtalte:
Jeg skammer mig ved her paa de unge Mænds Rigsdag at skulle være nødt til at træde i Skranken for noget saa selvfølgeligt som det, at Kvinder og Mænd bør have lige Rettigheder. Ikke desto mindre er det jo dog nødvendigt - takket være den Portion Egenkærlighed, der findes hos visse Dele af Mandkønnet. Jeg og mine Meningsfæller holder paa det helt igennem demokratiske Princip: lige Ret og lige Pligt for alle Samfundsborgere. Det Standpunkt staar vi paa til vor Dødsdag - eller til vi bliver overbeviste om, at Kvinderne ikke er Mennesker. Baade af praktiske og af principielle Grunde kræver vi Kvindernes Valgret optaget paa Programmet. Af praktiske Grunde, fordi vi mener, at mange vil slutte sig til os, naar vi udvider vore Rammer. Af principielle Grunde, fordi man først og fremmest bør øve Retfærdighed mod andre, naar man vil kræve Retfærdighed for sig selv. Hvis vi forkaster Forslaget, kan man ikke fortænke rettænkende Mænd og Kvinder i, at de vender os Ryggen. Vedtager vi Forslaget, har vi vist, at den danske Ungdom har Øret aabent for Tidens Krav. Saa tør jeg spaa »De Unges Valgret« en lys og lykkelig Fremtid.
Der paafulgte nu en livlig Diskussion.
Kr. Henriksen sluttede sig til Ordføreren.
Redaktør Andreasen anbefalede at stemme imod Forslaget.
Cand. Nielsen: Jeg er ikke Modstander af Kvindernes Valgret. Tvertimod. Jeg takker Ledet for det store Arbejde, han har udrettet for Kvindernes Sag. Men jeg synes, det er en sørgelig Misforstaaelse af Hr. Ledet, at »De Unges Valgret« skal tage Kvindernes Valgret paa sit Program. Ledet nævnede de praktiske og de principielle Grunde, han og hans Meningsfæller havde til at fremsætte deres Krav. De praktiske Følger vil først og fremmest blive, at adskillige Foreninger gaar i Stykker. En af Ledets principielle Grunde er den gammelkendte, at vi skal øve Retfærdighed. Ja, saamænd skal vi saa. Men skal vi sætte alle retfærdige Krav paa vort Program, bliver det et langt Program. Indflydelsesrige Kvinder har oven i Købet udtalt, at de ikke brød sig om, at vi optog Kvindens Valgret paa vort Program. Larsen-Ledet vilde korrigere enkelte af Hr. Nielsens Udtalelser. Den statsgaranterede Neutralitet er f. Eks. et retfærdigt Krav; men derfor forlanger jeg ikke, den skal optages paa »De Unges Valgret«s Program. Derimod kan man forlange, at »De Unges Valgret«, naar den vil fordre noget, skal kræve almindelig Stemmeret fuldt ud og ikke som nu en Brøkdel af dette Krav.
Tandtekniker K. F. Jensen forsvarede dygtigt Forslaget om Kvindernes Valgrets Optagelse paa Programmet. Han hævdede i Modsætning til Nielsen, at vi havde langt flere Chancer for at faa vore Krav gennemførte, naar vi tog Kvindernes Valgret med. Den ene Fremskridtsbølge vil nemlig da regulere den Reaktionsbølge, der vil være en naturlig Følge af, at kvinderne faar Stemmeret.
P. Nalholm, Ugilt, Karl Ørnbøll, Bjergby, og Ludvig Elbæk opfordrede til at stemme mod Forslaget.
Gaardejer Chr. Ledet, Skjøttrup, skulde overfor Nielsen bemærke, at vi her oppe er betydelig mere frisindede end i København. Adskillige truer med at ville udmelde sig af Foreningen, hvis Forslaget vedtages. Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa Bahnson, der vil vende sit Fædreland Ryggen, naat vi faar et Venstreministerium. Bahnson er et uheldigt Ideal for »De Unges Valgret«. Jeg er moderat Politiker, og jeg er ogsaa fornuftig. Jeg synes ikke, der let kan opstilles en mere moderat Fordring end Kravet om almindelig Valgret.
Fr. Jepsen, Hørmested, anbefalede at stemme for Forslaget.
Efter endnu nogen Tids Diskussion stillede Cand. Nielsen følgende Resolution:
»Idet Aarsmødet udtaler, at det, efter den afvisende Stilling, som Kvindevalgretsudvalget har indtaget til Spørgsmaalet om at optage Kravet om Kvindernes Valgret paa »De Unges Valgret« s Program, synes meningsløst at optage nævnte Krav paa Programmet og derfor anser det for ønskeligt at lade dette Spørgsmaal hvile foreløbig, gaar det over til næste Punkt paa Dagsordenen.«
Han foreslog endvidere, at der afsendtes, følgende Telegram til de københavnske Kvindeforeninger:
»Repræsentanter for »De Unges Valgret«, samlede til Aarsmøde i Løkken, har med Tilfredshed set Kvinderne danne deres egen Valgretsorganisation og udtaler Ønsket om, at Kvinderne snarest maa opnaa kommunal og politisk Valgret.«
Larsen-Ledet: Jeg og mine Meningsfæller vil stemme mod Hr. Nielsens Resolution og hans Telegram. Vi kræver en Afstemning over vort Forslag. Det skal vedtages eller forkastes. Vi holder paa de rene og klare Standpunkter og finder d’Hrr.s Smiger for Kvinderne ret usmagelig.
K. F. Jensen: Vi vil arbejde for Kvinderne og ikke smigre dem.
Man skred derpaa til Afstemning. For Forslaget stemte 14. 12 stemte imod og een stemte ikke.
Da der udkræves 2/3 af Stemmerne, for at en Programændring kan blive vedtaget, var Forslaget altsaa forkastet - skønt det havde Flertal for sig. (Vendsyssel Tidende).
