« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde
Det var et overordentligt vellykket Møde, Dansk Kvindesamfunds Delegerede fra samtlige Landets Kredse afholdt i Aarhus Søndag d. 14. og Mandag d. 15. Juli. Foruden de Delegerede havde en Mængde af Aarhus og Omegns Medlemmer givet Møde, saa det var en anselig Forsamling, der ved 3-Tiden indfandt sig i Handels- og Kontoristforeningens Lokaler. Den rette Stemning blev strax slaaet an og varede fra Begyndelsen til Slutningen af begge Møder. Aarsagen hertil var vel ikke mindst den hjærtelige og elskværdige Gæstfrihed, de fremmede Delegerede mødte hos de aarhusianske Værter og Værtinder.
Da Forsamlingen var sluttet, bød Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Jutta Møller, Velkommen og opfordrede de Tilstedeværende til at begynde Mødet med en Sang, hvis Tekst hun var sikker paa ethvert af Medlemmerne kunde udenad, nemlig: »I alle de Riger og Lande«. Det hørtes da ogsaa under den paafølgende kraftige Korsang, at Formanden ikke havde taget Fejl. Derefter blev Ordet givet til Fru Emma Gad, hvis Foredrag om den nystiftede Kunstflidsforening og Kvindernes Bygning vil blive gengivet i sin Helhed i et senere Nummer af, Bladet. Fru Gad modtog en varm Paaskønnelse af de Tilstedeværende for sit Foredrag, og Formanden udtalte sin sikre Tro paa, at den udmærkede Sag vilde blive ført igennem. Den bedste Maade at samle Kvinderne fra alle Landets Egne, fra Island, som fra Slesvig, var at samle dem i fælles Arbejde og Interesser.
Efter en Pause paa c. ½ Time begyndte Hr. Højskoleforstander Helge Hostrup et vittigt og interessant Foredrag, hvis Emne var en morsom Fremstilling af tidligere - og for Resten ogsaa nærværende - Tids Opfattelse af Kvinden som Fællesvæsen. Taleren ironiserede særligt over de meningsløse og latterlige Skaaltaler for »Damerne« og »Kvinden«. Han var sikker paa at Mændene vilde betakke sig for paa lignende Maade at blive slaaet sammen til et fælles Begreb. Hr. Hostrup for sin Part vilde protestere mod at blive slaaet i Hartkorn med den Dumrian, han muligvis ved et eller andet Selskab kom til at sidde ved Siden af. Vi har hørt det saa mange Tusind Gange, at »Kvinden var skabt til Mændenes Fornøjelse, til at være ham »til Selskab som i Edens Have«. Man rejser sig altid efter en saadan frasefyldt Skaaltale med en inderlig flov Fornemmelse.
Skylden for denne lidet smigrende Opfattelse af Kvinden maa vel nærmest søges hos de forskellige Tiders Digtere, der altid har haft en stærk Tilbøjelighed til at samle Folk i bestemte Typer. Et gammelt og alment Billede er at sammenligne Kvinden med Blomsten. Dette kunde være smukt men ogsaa til sine Tider komisk. Svarende til dette Billede var Fuglebilledet, man undertiden anvendte overfor Mændene - ikke »Manden« som Fællesbegreb, men for Eks. om Digtere og Kunstnere. Det falder jo lidt vanskeligt at anvende Billedet paa Skomager Jokumsen, Urtekræmmer Petersen eller Slagter Jensen. I og for sig er disse Billeder en Uretfærdighed mod »Kvinden«, thi en Fugl er dog et levende Væsen, mens Blomsten er passiv; den skal kun »staa og udaande sin Dejlighed og uforlignelige Ynde«, der især var »henrivende«, hvor den var bevidst. »Kvinden«, der var blid, stille og ydmyg, der kun stod og duftede, der aldrig kom frem med sin Mening, var Mandens Ideal, og efterhaanden voksede denne Anskuelse fast i Kvindens Bevidsthed. Men hun paa sin Side opfattede en anden og dybere Side af Blomsten. Hun saa i den det trofaste. - Solvejg, der i et helt Liv sad og ventede paa PerGynt, er Typen. Egentlig er der aldeles intet beundringsværdigt i at vente i bestandig Tro og Haab paa en ganske uværdig Per Gynt. Denne Følelse er en Kraft, der i dette Tilfælde bliver ganske betydningsløs for Samfundet; Solvejg burde langt hellere have ofret den paa noget mere værdigt. Kvindens Udholdenhed er kun betydningsfuld, naar den benyttes i det Godes Tjeneste.
I de senere Tider er Begreberne bleven en Del forandrede. Baade Mands- og Kvindeidealet er et andet. Særlig meget har vi ikke vundet derved udover de Forandringer, der medfulgte. Mandsidealet er nu det drabelige, f. Eks. Landsknægtdrabeligheden, som særligt Drachmann besynger, desværre siger han samtidigt, at han aldrig har mødt den.
Den nyere Tid har medført den nye Kvindetype: Nu diskuteres der om, hvorvidt Kvinden bør have Valgret eller ikke. Det er værdt at lægge Mærke til, at de væsentligste Indvendinger kommer fra Mændenes Drabelighedsfølelse, og usigelig komisk er det at høre et tarveligt begavet Mandfolk staa frem og sige: »Kvinden« mangler det skabende »Geni!«
Den gamle Tids »blide Blomst« er bukket under og har givet Plads for Kvinden med den stærke Intensitet i Følelse, Kvinden, der elsker og føler med hver Nerve, selv om det er en Rendegarn med Æselhoved, hun har kastet sin Kærlighed paa. Denne Type findes ikke paa Landet, men i Kredse i Byen, hvor den dyrker selve den rødglødende, ildsprudende, sydende Kærlighed mere end Genstanden for den, og dyrker den næsten til Hjærnebetændelse.
Vi maa have disse Begreber om Kvinden som Fællesvæsen bort, vi maa lade disse Definitioner afløse af Individualiteten. Der er ingen Fællesbestemmelse for Mænd, der bør heller ikke være nogen for Kvinder; enhver maa dømmes efter sin Personlighed.
Efter Foredraget indledede Fru Jutta Møller en Diskussion om de af Hr. Hostrup fremsatte Tanker. »Vi føler os selv som underordnede, som saa ganske smaa overfor den store Mand«. Lad os komme bort fra det Syn, og lad os føle, at vi er noget.
Fru Norrie mente, at et af de værste Vaaben, Mændene havde benyttet overfor Kvinderne, var det fra Adam nedarvede Galanteri. Fru Strandbygaard besvarede altid ved givne Lejligheder Mændenes »Skaal for Damerne« med en lignende for »Herrerne« og raadede de tilstedeværende til at gøre det samme. Frk. Anne Bruun ønskede at forsvare Solvejg, der repræsenterede det bedste og værdifuldeste i os Kvinder. Det er Solvejgs Tro paa Per Gynt, der frelser ham og bevarer en Smule af det bedste hos ham. Men lad os forøvrigt gøre alt for at faa ryddet »Skaalen for Kvinden« af Vejen.
I Diskussionen deltog endvidere Fruerne Nørlund, Hansen og Berg-Nielsen, den sidste mente, at Solvejgs Skikkelse skulde staa som en Advarsel for unge Piger med Kærestesorg. Der er mange, som intet mere vil udrette, naar de har lidt en Skuffelse. Livet har altid Værdi for den, der vil tage fat og bestille noget.
Derefter afsluttedes Diskussionen og Fællesmaaltidet tog sin Begyndelse. Fru Redaktør Laursen havde overtaget Værtindens Pligter og sørgede ypperligt for Gæsternes Velbefindende. Under Bordet afsang man følgende to Sange:
» Til Gæsterne« : Mel.: Mens Nordhavet bruser.
Et Velkommen her i vor egen By
vi byder den fremmede Skare,
som stævned hertil uden mindste Sky
for Varme og Bølgernes Fare.
:,: Som Gengæld haabe vi, De her i
Dag
maa føle, at De er i Vennelag. :,:
Hvad Glæde og Stolthed, der i os
bor,
ved her Deres Værter at være,
ja, derfor har Sproget vist næppe Ord;
men dybt vi det føle som Ære.
:,: Gid vi i Gerningen Dem vise maa,
at denne Ære Ret vi skønne paa. :,:
Vi noget har Dem at byde paa,
som nok Deres Bifald vil vinde:
Vor ældgamle By med dens Huse
graa,
om Fædrenes Virke et Minde.
:,: Som Monument, der trodser Tidens
Tand,
den stolte Kirke vi Dem vise kan.:,:
Dog ej som et Grav-Monument den
staar,
der vemodigt peger tilbage. –
Af Nutidens Liv De et Indtryk faar,
som tyder paa fremskredne Dage:
:,: Eksempler kunde vi Dem gi’e i
Flok;
men »Havnen« er Dem vist i Grun-
den nok. :,:
Og Aandslivet ogsaa er vokset frem;
dets Frugter vor By monne smykke:
Man byggede nylig et Kunstens Hjem,
hvor »Nora« just nu har gjort Lykke.
:,: Og Skoler findes her foruden Tal,
hvorfra der Levevisdom hentes skal. :,:
Men ogsaa vor Brøst vi bekende maa,
hvor svært det os end monne falde:
Med Jordbunden er det kun »saa
som saa«
for Sagen, som samled os alle.
Mel.: Længe var Nordens.
Viljen hos Manden
Kvinden behersked,
saa hun fandt Naade
kun i Slaveri.
Kun hvis han vilde,
kunde hun tale;
tiltigget Bifald
blot gjorde fri.
Ak hvor forandret
er dog ej meget;
før var den ugifte
ganske ufri,
saa blev hun hævet
kun paa Bekostning,
tænk, af de gifte;
det er forbi.
Nu kan den sidste,
ogsaa sig blære
med en fuldmyndig
Kvinde at være.
Ak, men hvem raader?
mon hun det kan,
ja, bare ikke,
hun har en Mand.
Skaal for den Kvinde,
som er sin egen,
som har et Ansvar,
der klart forstaas,
men som der ogsaa
ydes behørig
Ret her i Livet!
Gid det maa naas.
Lige med Manden
paa alle Punkter,
hvor ej Naturen
sætter sit Stop.
Er det for meget?
nej, det er kun Ret.
Kæmp derfor! ej før
Kamp høre op.
Talerne fulgte Slag i Slag. Fru Laursen talte for Gæsterne, Fru Jutta Møller for Aarhus, Hr. Folketingsmand Sven Høgsbro for den gifte Kvinde o. s. v.
Efter Bordet nød man Kaffen i den smukke, hyggelige Have til Tonerne af »Carmen« og først ud paa Aftenen skiltes man i fortræffelig Stemning for atter at mødes Dagen efter til den alvorligere Del af Festen - Arbejdet.
Anden Dag.
Ved Nitiden Mandag Formiddag samledes de Delegerede og en Del Medlemmer paany.
Formanden indledede Beretningerne, men opfordrede forinden de Tilstedeværende til at begynde Dagens Arbejde med at afsynge »Morgenstund har Guld i Mund«. Redaktør Laursen valgtes derpaa enstemmig til Dirigent og begyndte sin Dirigentvirksomhed med at opraabe samtlige Delegeredes Navne. Kun ganske enkelte manglede. Derefter gaves Ordet til Formanden Fru Jutta Møller.
Hun og Bjørnstjerne Bjørnson havde engang besluttet at kapløbe til Maalet: Valgret for Kvinder. Norge vandt som bekendt, men her hjemme har vi lagt en Slagplan og den virker vi efter. Ved sidste Sammenkomst blev der virket for at faa Foredragsholdere ud i Kredsene. »Jeg har selv rejst og virket og fundet Forstaaelse overalt. Jeg har været hos Minister Bjerre og faaet bevilget et Tilskud til Dansk Kvindesamfunds literære Virksomhed. Vi fik 500 Kr., som vi bringer til vort Blad. Jeg vil her desuden rette en Tak til Grosserer Caroline Hansen for hendes store Hjælp og Støtte«.
Derefter aflagde Frk. Anne Bruun Beretning om Husmoderforeningens Virksomhed, der har været udførligt refereret i Nr. 27 af »Kvinden og Samfundet« til hvilket Referat vi henviser vore Læsere.
Saa kom Beretningerne om Fabrikslovudvalget, som Fru Berg Nielsen med sin vanlige Energi udviklede, saa Tilhørerne ikke et Øjeblik trættedes.
Dansk Kvindesamfunds Arbejde med Hensyn til Fabriksloven begyndte før denne endnu var bleven forelagt Rigsdagen.
Da Forslaget om Fabriksloven var bleven trykt, sendte Højesteretssagfører Høgsbro dette til Fru Berg Nielsen med Anmodning om pr. Omgaaende at faa at vide Dansk Kvindesamfunds Stilling til Forslaget.
Fru Berg Nielsen forhandlede med andre Medlemmer, og Svaret lød: »Ingen Indskrænkning i Kvinders Arbejde«. Kun med Hensyn til § 7 mente man at maatte finde en Form, saaledes at Kvinder fik den fornødne Ferie. Høgbro kæmpede ogsaa for denne Opfattelse i et Partimøde.
Senere afholdtes offentlige Møder om Spørgsmaalet Beskyttelse eller Ikkebeskyttelse i Fremskridtsforeningen og Dansk Kvindesamfund.
Denne sidste tog intet Standpunkt.
Den indledende Taler, Kontorchef Emil Meyer holdt paa Beskyttelse. Anden Taler Fru Berg Nielsen talte bestemt imod Beskyttelse ud fra det Standpunkt, at det i mange Henseende vilde indskrænke Kvindernes Arbejdsmarked. De vilde være udelukkede fra Stillinger som Mejersker, Bagere og Sættere. Ved Undersøgelser har det vist sig, at meget faa Kvinder arbejder ud over de 10 Timer, denne Bestemmelse vilde saaledes være overflødig.
Flere Rigsdagsmænd var til Stede ved Mødet; en af dem, Hr. Jensen Sønderup talte i samme Retning som Fru B. Nielsen. Hr. Jensen Sønderup var Formand i Udvalget og med ham traadte Fru Berg Nielsen i nærmere Forbindelse særlig for at overveje Ordningen af Barselhjælpen. Han sympatiserede med Tanken, men forlangte rejst en Folkestemning derfor rundt om i Landet.
Senere holdt Arbejderkvinderne selv et Møde, for dette fremsatte Fru Berg Nielsen Tanken om at oprette en Barselkasse med et Kontingent af 25 Øre Kvartalet. Tanken vandt Tilslutning hos mange; Meningen var saa, at Staten skulde træde til og bidrage Resten. - Paa Mødet vedtoges følgende Resolution:
Ingen tvungen Ferie uden en Understøttelse fra Staten.
Efter Forhandling med Hr. Jensen Sønderup nedsatte Dansk Kvindesamfund et Udvalg bestaaende af Fru Norrie, Fru Schmiegelow og Fru Berg Nielsen. Det har været Fru Norries Opgave gennem Centralbureauet at skaffe Oplysninger fra andre Lande, disse har Udvalget modtaget gratis. Fru Norrie har udført dette saa godt, at hun altid har kunnet møde alle Henvisninger til Udlandet med fyldestgørende Oplysninger saaledes, at selv Ministeren maatte indrømme, at Fru Norrie var bedre underrettet end han. Fru Schmiegelow har været Kasserer, en Kasserer, der selv har afholdt alle Udgifter, desuden har hun gjort et stort Arbejde ved at tale med Læger og andre sagkyndige i sin Kreds.
Udvalget havde i Dansk Kvindesamfunds Lokaler et betydningsfuldt Møde, hvor mange Læger, Folketingsmænd og Sygekasseformænd var til Stede.
Her fremsattes et Forslag om at arbejde paa et Tillæg til Sygekasseloven, gaaende ud paa, at Sygekasserne af Barselhjælpen betalte ¼ , Kommunen ¼ og Staten Halvdelen. Allerede nu betaler Kommunen 10 Kr. til Jordemødrene, mange Sygekasser betaler 10 Kr. som Barselhjælp. De paagældende Kvinder vilde efter det paatænkte Forslag faa en samlet Hjælp uden at skulle henvende sig til de forskellige Kontorer for at faa den.
En saadan Ordning anser Udvalget for Tiden for det heldigste.
Staten har anerkendt, at den skylder Mødre og Børn en saadan Hjælp. Indenrigsministeren har lovet at tage Sagen under Overvejelse, naar først Fabriksloven var færdig. Mange Rigsdagsmænd har udtalt, at en Barselhjælp burde vi have haft for længe siden.
Fabriksloven gik igennem uden Indskrænkning af Kvindearbejdet. Kvinder maa efter Barnets Fødsel først møde til Arbejde, naar de har Lægeattest for, at deres Arbejde ikke skader dem, og den Hjælp, der ydes dem i den paagældende Tid, skal ikke betragtes som Fattighjælp.
Det var dette Maal, Udvalget havde sat sig, og deres Arbejde har sikkert virket med til, at Udfaldet blev, som det blev.
Udvalget anser sin Opgave for løst og nedlægger derfor sit Mandat.
Fru Norrie har begyndt et Arbejde for, at den Hjælp, der udbetales til Kvinderne, ikke skal udbetales gennem Fattigvæsnets Kontor. Udvalget har haft megen Glæde af Samarbejdet med Sygekasserne. En Sygekasse har ønsket at fortsætte Samarbejdet, saaledes at Kvinder paatog sig at bringe Sygekassepengene til Patienterne. Centralbureauret har begyndt paa denne Virksomhed igennem Kvinder, som har paataget sig dette Hverv.
Det næste Skridt maatte nu være at faa mange Foreninger, der var interesserede deri, til at arbejde paa Ordningen af Barselhjælpen.
Fru Berg Nielsen sluttede med en Tak til Høgsbro, som var Forpost paa Rigsdagen, samt Opfordring til at sende et Telegram til Hr. Jensen Sønderup, uden hvis Hjælp intet var naaet.
Telegrammet lød: Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender herved en varm Tak for deres interesserede Arbejde for den Side af Fabriksloven, som vedrører Kvindernes Arbejdsvilkaar. De bedes bringe denne Tak til Deres Meningsfæller i Udvalget.
Efter Beretningen om Fabrikslovudvalget gik Fru Berg-Nielsen over til Beretningen om Husmoderskolen.
Paa Mødet i Odder i 1899 forelagde Fruen Planen til en Kvindeafdeling paa Landbohøjskolen med Uddannelse af Kvinder til Lærerinder ved Husmødreskoler.
Forslaget blev modtaget med Glæde, men Tvivlen rejste sig senere, en saadan Plan maatte være uigennemførlig. Men Fru N. hævdede, at ligesaavel som man trængte til Skoler, hvor Landmanden kunde søge Oplysning om alt vedrørende Gaardens Drift gennem de Resultater, der var naaet ad Videnskabens Vej, ligesaa trængte vi til Skoler, der paa samme Vis kunde oplyse Kvinder om alt vedrørende Husførelsen, med andre Ord en Husøkonomividenskab; og her som ved Landbohøjskolen maatte det være Staten, der tog Sagen i sin Haand. Fru B. N. gennemgik i korte Træk hvorledes hun i den forløbne Tid havde arbejdet for Sagen. Efter at have forhandlet med flere af Professorerne ved Landbohøjskolen og de øverste Myndigheder for samme indsendte hun en Henstilling til Landbrugsministeriet om at tage Sagen under Overvejelse, men dette svarede, at det rettelig hørte hjemme under Kultusministeriet, og at det derfor oversendte det til samme ledsaget af en Paategning af Landbrugsministeren og af en Anbefaling fra de samvirkende Landboforeninger, der var stærkt interesseret i Sagen.
Ved en senere Forhandling i Kultusministeriet udtaltes det, at Sagen var god, og at den havde stor Betydning, ikke alene for Landbokvinder, men ogsaa for Kvinderne i Byerne. Ministeriet har senere henvendt sig til Docent Fejlberg og Professor Olrik for at faa udarbejdet en Plan. Man mente ikke, der var noget i Vejen for at gennemføre den teoretiske og videnskabelige Side af Sagen. Den praktiske Undervisning vilde volde størst Vanskelighed.
I September skulde Forslaget til Samraad mellem Kultusministeren og Finansudvalget.
Spørgsmaalet er, skal det være en Privatskole med Statsunderstøttelse eller en ren Statsskole.
Fru Berg-Nielsen holder bestemt paa en ren Statsskole som Uddannelsesanstalt med mange Amtsskoler med Statstilskud.
I Anledning af at Sagen skulde forelægges Finansudvalget, henviste Formanden, Hr. Christensen-Stadil, Fru B. Nielsen til at søge de enkelte Medlemmer af Udvalget. Selv lovede han at sætte sig ind i Forslaget og ikke lægge det Hindringer i Vejen, om hun kunde faa Udvalget stemt derfor.
Finansudvalget erklærede sig villigt til at behandle Sagen, naar Ministeren i god Tid vilde fremsætte Forslaget ved 3dje Behandling af Finansloven.
Ministerens Sygdom var imidlertid Grund til, at Forslaget først fremkom i Marts. Paa dette Tidspunkt, saa nær ved Valgene, ansaa man det for heldigst at udsætte Behandlingen til den kommende Samling.
Kultusministeren anmodedes om at samarbejde med Landbrugsministeren og fremkomme med Forslaget saa snart Rigsdagen traadte sammen.
Fru B. Nielsen har saaledes arbejdet ensidig paa en Statsskole; men de allerede bestaaende Husmoderskolers Stilling vil sikkert blive taget med i Behandlingen naar Høj-og Landbrugsskolen skal udvides.
Fru Berg-Nielsen har henvendt sig til Landbefolkningen om Hjælp i Arbejdet. Skolen maa ikke komme som en Institution ovenfra; den maa bygges paa praktisk Virksomhed i Befolkningen. Husmødrene maa hjælpe til for at skabe de Spørgsmaal, Videnskaben skal besvare. I Aalborg-Kredsen har Fru Hasselbalch og Ringkøbing-Kredsen Fru Strandbygaard samlet en Mængde Oplysninger. Ogsaa fra Horsens og Bornholm venter hun værdifulde Besvarelser af de stillede Spørgsmaal; hun beder ogsaa de andre Kredse om at interessere sig for Sagen.
Efter Fru Berg-Nielsens klare og udførlige Beretning, aflagde Frk. Caroline Hansen Beretning fra Dansk Kvindesamfunds Repræsentanter i Dansk Kvinderaad.
»Det er som Dansk Kvinderaads Repræsentant at jeg skal aflægge en lille Beretning. Som De ved har Dansk Kvinderaad bestaaet i 2 Aar, dets Formaal er:
1) at danne et Bindeled mellem de forskellige kvindelige Foreninger og
2) at byde Kvinderne Lejlighed til at mødes og raadslaa om alle Spørgsmaal, der angaar Samfundets og Slægtens Velfærd.
Kvinderaadets Mening er ikke at gøre Propaganda for nogen bestemt Sag - kun, da der var Enighed fra alle Sider om Fredssagen, blev denne Sag optaget paa Kvinderaadets Program
Hvad jeg her skal tale om, er ja kun, hvad der er hændet siden Mødet i Odense.
Da D. K. R. Formand, Frk. H, Forchhammer, ikke kunde rejse til Paris forrige Sommer for at tage Del i det internationale Bestyrelsesmøde, rejste Frk. W. Rerup dertil for at repræsentere hende, desværre blev hun syg undervejs og var syg de fleste Dage under sit Ophold i Paris, men det var da saa heldigt at Fru A. Frederiksen, som er bosiddende i Paris, var tilstede, og da hun fra tidligere Ophold i Amerika kendte Præsidenten, Mrs May Wright Sewall, blev hun opfordret til at repræsentere Frk. Rerup.
Paa dette Møde vedtoges det at det internationale Kvinderaad skulde tage imod hver Tirsdag Eftermiddag. Fru Frederiksen blev da valgt ind i dette snævre Udvalg, som forestod disse Sammenkomster, hvor der holdtes Foredrag, saavel af Mænd som af Kvinder fra mange forskellige Lande i Evropa og Amerika. Ved sin Afrejse fra Paris overdrog Mrs Sewall Fru Frederiksen at afholde disse Sammenkomster saalænge hun maatte finde det passende og derefter afslutte dem. D. K. R. har da al Grund til at være glad over sin Repræsentant i Paris i Udstillingssommeren.
Fru Frederiksen er senere valgt til D. K. R.s første udenlandske Medlem.
Kvinderaadet har i Aar udgivet en Beretning paa Dansk - og til Mødet i Paris er der ligeledes sendt Beretning.
l) Af Lykønskninger er der sendt en til Frau Lina Morgensterna i Berlin i Anledning af hendes 70 - aarige Fødselsdag.
2) Til Professorinde Klein i Anledning af Tegneskolens 25-aarige Jubilæum.
3) Til Frk. N. Zahle i Anledning af hendes 50-aarige Virksomhed
4) ligeledes sendt Hilsener til forskellige Kredsforeninger og igen modtaget samme.
Siden sidste Efteraar har D. K. R. haft sit Kontor i D. K. Samfunds-Lokaler, Nørregade 33, København, og her har de fleste Møder været holdte. Til at støtte Fru Norrie med Arbejdet ved Centralbureauet, blev Frk. Dagmar Schmiegelov og Frk. C. Opfermann valgt.
Centralbureauet vil sikkert arbejde sig frem paa en meget naturlig Maade, idet de kvindelige Foreninger alle ere blevne gjorte bekendte med, at man her vil gøre sig al Umage for at skaffe Oplysninger af enhver Art, Kvinder vedrørende, saavel i Indlandet som i Udlandet, og det har vist sig, at der allerede er gjort forskellige vigtige Forespørgsler.
Der er i Aarets Løb valgt et Presseudvalg bestaaende af Frk. Henni Forchhammer, Fru Johanne Meyer og Frk. Elna Mygdal.
Endvidere et Børneudvalg bestaaende af Frk. Johanne Blom, Fru Louise Nørlund og Fru M. Svendsen, dette sidste Udvalg har drøftet Lovforslaget om vanartede, vanrøgtede og forbryderiske Børns Opdragelse, samt det Offentliges Tilsyn dermed. Udvalget har forelagt sine Meninger for Kvinderaadet, men besluttede at fortsætte Forhandlingerne til Efteraaret. Det sidste, der er at meddele er, at D. K. R.s Formand, Frk. H. .Forchhammer i Aar har har været i Holland til det internationale Bestyrelsesmøde.
Jeg var ikke personligt til Stede ved Fællesmødet i Odense, hvor De beviste mig den Ære at vælge mig til Repræsentant i Kvinderaadet, og det beklager jeg, fordi jeg straks havde svoret Dem, at jeg ikke kunde modtage Valget - da jeg ikke kan paatage mig at træde ind et Udvalg eller lignende, da min Tid ikke tillader mig det, og min Tanke er optaget af saa mange andre Ting, saa mit Arbejde paa disse Steder ikke har nogen Værdi - og saa er der en Ting til - jeg er Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i »Kvindernes Bygning« og her er Maalet at skaffe flere Penge og det gaar jeg med til, saa vidt jeg kan. Da Kvinderaadet nu ogsaa trænger til Penge, saa er der bestandig Forslag fremme, om at skaffe Penge tilveje paa forskellig Maade og da det netop tilfalder Repræsentanter, at være den, som skal opfordre Foreningens Medlemmer til at give disse Penge, saa maa jeg absolut tage Afstand fra alt dette og bede Fællesstyrelsen om at vælge en anden Repræsentant, som bedre kan udfylde Pladsen, end jeg - jeg er jo enkelt Medlem af Kvinderaadet og Revisor der, saa hvis det kun gælder et Raad skal jeg altid være til Tjeneste, hvis det er noget, jeg forstaar mig paa.
Numer 6 i Rækken var Beretningen om Kvindernes Bygning. Frk. Caroline Hansen henviste i alt væsentligt til Fru Gads Foredrag den foregaaende Dag. Der var nedsat et Byggeudvalg, der havde sin Opmærksomhed henvendt paa forskellige Grunde og Bygninger, der kunde faas til Købs eller til Leje i Københavns Centrum. De indkomne Penge - ialt ca. 75,000 Kr. stode sikre i københavnske Banker. En Ven af Sagen havde lovet yderligere at tilskyde 25,000 Kr., af hvilke der dog skulde svares Renter, saalænge Giveren levede. Det var vanskeligt at finde en passende Grund, der dels var at faa til nogenlunde rimelig Pris og dels laa saaledes, at det Udsalg, Kunstflidforeningen havde i Sinde at begynde, kunde faa en fordelagtig Beliggenhed. Dertil fordredes jo absolut en Facadebygning.
Dirigenten takkede Fru Gad for hendes ihærdige Arbejde, til hvilket Forsamlingen viste sin Tilslutning ved at rejse sig.
Fru Berg Nielsen protesterede mod at bo til Leje. »Vi vil have vor egen Bygning, en nyopført; at ombygge en gammel Bygning vil blive meget dyrt. Lad de, der vil bo i Bygningen, tage Aktier deri. Frk. Caroline Hansen mente, at kunde man f. Eks. leje for et eller to Hundrede Aar vilde det sikkert være en Fordel. Den Slægt, der til den Tid levede, vilde alligevel have andre Fordringer end de nulevende. Enkelte Talere deltog endnu ganske kort i Diskussionen, hvorefter man afholdt en velfortjent Frokostpavse. Under Maaltidet oplæstes to Telegrammer, der var ankommen med Hilsner fra Frk. Anna Hjort, der for Øjeblikket var i Valders (Norge) og fra Frk. Anna Lohse i Odense.
Som sidste officielle Beretning forelaa Beretning fra Valgretsudvalget, der forelagdes af Fru Nørlund: »Det er nu to Aar siden, vi samlede os om Valgretsudvalget, der har Repræ-
sentanter fra ca. 20 forskellige Kvindeforeninger. Jeg har siden før Jul afholdt Foredrag i en stor Del Forsamlinger om Kvinders Valgret og Valgbarhed. Udvalget har endvidere henvendt sig til Indenrigsministeren med en Anmodning til ham om at indbringe et Lovforslag, der ikke indeholdt andre Bestemmelser end om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed. Ministeren udtalte, at han ikke selv vilde indbringe et saadant Lovforslag, men at han vilde støtte det, hvis der fremkom et saadant. Udvalget henvendte sig derefter til Folketinget med Forespørgsel om, hvorvidt dette Parti vilde indbringe et saadant Forslag. .Herfra stillede man foreløbig Sagen i Bero. Naar Sommerferien er endt, skal det drøftes, hvad der videre bør gøres«. Hr. Folketingsmand Høgsbro vilde raade til at faa Lovforslaget frem fra Landstingets Side, men ogsaa holde paa at faa de gifte Kvinder med. Det er min Overbevisning, at hvis det gaar igennem i Landstinget, gaar det ogsaa igennem i Folketinget.
Frk. Eline Hansen syntes, der var Anledning til at sende norske Kvinder en Lykønskning i Anledning af den opnaaede Valgret og Valgbarhed. Dette vedtoges. Telegrammets Ordlyd var følgende:
Fru Statsraadinde Qvam.
Kristiania.
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender norske Kvinder sin hjærtelige Lykønskning til den kommunale Valgret og Valgbarhed for Kvinder, særligt til den udmærket frisindede Ordning for Hustruernes Vedkommende.
Jutta Møller,
født Bojesen.
Derefter forelaa Beretning fra de forskellige Kredse.
Fru Laursen, Aarhus:
Aarhuskredsen tæller ca. 90 Medlemmer. Kredsen har i Aar kun haft ét Møde, hvor Fru Jutta Møller talte. Virksomheden har ellers indskrænket sig til at støtte forskellige Ting med Pengebidrag: Universitetsundervisning, »de fattiges Juleglæde«, »Kvinden og Samfundet« o. s. v. Fæstekontoret og Læseforeningen har begge haft god Fremgang. Styrelsen bestaar af Fruerne Fønss, D. Thomsen, A. Laursen og Kornerup, Frøknerne Thilke, Bjerre, Skive, Alling og Hr. Sagfører V. Christensen. Fru Laursen er Formand.
Beretning fra Aalborg Kredsen.
Medlemmernes Antal er 85, det samme Antal, hvormed vi gik ud af 1900, men naturligvis er det ikke de samme idet nogle meldte sig ud, og vi fik andre ind.
Vi har i flere Aar holdt vore Møder i Højskolehjemmet, men da Lokalerne der bleve saa optagne, lejede vi hos en Dame, som har et stort Lokale, og der afholdt vi saa vore maanedlige Sammenkomster og fleste Foredrag blev ogsaa holdte der, vi havde saa Møde 2 Gange om Maaneden dels med Foredrag af stedlige Kræfter dels med Samtale og Oplæsning. Folk synes at befinde sig vel og der herskede en god Stemning, og vi havde en Følelse af at færdes i vore egne Lokaler - ihvorvel det jo kun i uegentlig Forstand kan kaldes vore egne Lokaler.
Foredrag blev afholdt af Fru Jutta Møller om Kvindesagen.
l af Redaktør Thastnin. (Et politisk Tilbageblik).
l af Adjunkt Wievel.
1 af Stiftfysikus Møller om Hygiejne.
2 Aftener fortalte Hr. Theaterdirektør Julius Petersen om sine Rejser i Italien og til Sicilien og den 29. April afsluttede vi Møderne med en selskabelig Sammenkomst, som afholdtes i Højskolehjemmet, hvor Fru Anna Petersen og Hr. Sagfører Rafn læste op af »Brand« og en ung Dame musicerede.
Hvad vore store og gode Handlinger angaar, saa maa vi sige, at det er smaat med dem. Efter Mødet i Fjor i Odense satte vi straks en Agitation i Gang for at samle ind til »Kvinden og Samfundet« og med det og med hvad der ellers kan have været fremme, men da navnlig med at holde sammen paa Medlemmerne i vor egen Kreds, er Tiden gaaet.
M. Hasselbalch.
Horsens Kredsen.
I Aaret 1900 har vi ikke faaet meget udrettet. Det lille Medlemsbidrag l Kr. pr. Medlem gør, at vi aldrig har store Midler at virke med. Men i Aaret 1900 vare de meget smaa. Aaret begyndte med Underskud. Til Dækning af Underskuddet ved Bladet »Kvinden og Samfundet« ydede Kredsen 90 Kr. dels som direkte Tilskud dels til Frieksemplarer, som uddeltes i Kredsen. Vi have ladet afholde nogle Foredrag. I Marts talte Fru Laura Kieler om »Litteraturen og den opvoksende Slægt«. Foredraget holdtes 6 Steder i Horsens Egnen. I Raarup, Elbæk, Vestbirk Højskole, Aale, Hvirring og Horsens. By. Ved Fællesmødet i April talte Pastor Konradsen over et bibelsk Emne.
I Juli Maaned havde Foreningen en fælles Udflugt til Bryrup, der holdtes Foredrag af Højskoleforstander Grønvold Nielsen om »Kvindesagen« og Højskolelærer Stævri, som var til Stede talte om Kvindesagens Fremgang i Norge. I Oktober talte Skolebestyrerinde Frk. Lang fra Silkeborg ved Efteraarsmødet paa Vestbirk Højskole om »Luther som Opdrager«. Ved Efteraarsmødet paa Elbæk Højskole talte Fru Jutta Møller om »Kvindesagen«. Ved Folketingsvalget blev Kandidaterne interpelleret i de 4 Valgkredse i Horsens-Egnen. Forespørgselen blev stillet af »Dansk Kvindesamfunds« Medlemmer men ikke af Kvinder.
Aftenskolen for unge Piger i Horsens By er ogsaa fortsat i Aar. Der undervises 2 Aftener om Ugen fra 7 ½ -10 i 5 Vintermaaneder i Dansk, Litteraturhistorie, Haandarbejde, Naturhistorie, Sang, Skrivning og lidt Husflid. Byraadet gav som sædvanlig frit Lokole med Lys og Varme, og Amtet gav et større Tilskud. Undervisningen er gratis. Der undervises af 5 Lærerinder og 3 Lærere. Flere Steder i Kredsen holdes maanedlige Medlemsmøder, hvor man ved Oplæsning og Samtale tilbringe nogle fornøjelige Timer sammen.
Kirsten Laursen.
Odder Kredsen tæller 53 Medlemmer, et Antal vi har holdt gennem flere Aar. Hvert Aar bortrejser nogle, men i Stedet kommer der ny. At Fremgangen ikke bliver større, har vel sin Grund deri, at selve Byen nærmest stiller sig afvisende overfor Kvindesagen. Det er indenfor Odder Valgmenighed Ramme, vi har vore Medlemmer, og de bo noget spredt, hvilket i høj Grad vanskeliggør Samarbejdet.
Sidste Sommer havde vi Besøg af Fru Anholm; et Besøg vi var meget glad ved. En Samtale med Redaktør Videbæk gav Anledning til, at Fruen kort Tid efter opnaaede at faa Venstrepressens Redaktører til at love at optage Artikler om Kvindesagen i de stedlige Blade Landet rundt. I Odder dannede vi da et Udvalg, der har den Opgave at vælge de Artikler af »Kvinden og Samfundet«, som vi mener bedst egner sig for vort Blads Læsekreds derhjemme.
Sidste Vinter samlede vi som sædvanlig de unge Piger, særlig Tjenestepiger, en Gang hver anden Uge og underholdt dem med Oplæsning, Sang og Musik. En Kop Kaffe sidst paa Aftenen bidrog sit til at give det hele et hyggeligt og hjemligt Præg. Vi havde megen Glæde af disse Sammenkomster. En Gang ugentlig havde vi Syskole for Arbejdernes, Hustruer, hvor der ogsaa som sædvanlig blev lappet og stoppet, og hvor de blev hjulpet til Rette med at omdanne gammelt Tøj.
2. Paaskedag havde vi et Møde paa Hotel Fønix med Fru Laura Kieler og Højskoleforstander Grønvold Nielsen som Talere. Det var et meget Vellykket Møde. Valgdagen interpelleredes vor Rigsdagskandidat Hr. Nielsen Grøn om Kvinders kommunale Stemmeret. Nielsen Grøn svarede hertil, at han nok vilde være med til at give de selvstændige ugifte Kvinder Stemmeret, men derimod ikke de gifte.
Vi holder Kredsmøde en Gang maanedlig hvor vi læser en Del gode Ting og samtaler om Spørgsmaal, der ligger os nær.
Ved vor aarlige Generalforsamling holdt Højskoleforstander Dolleris et Foredrag om Holberg og Kvindesagen. ,
Anna Jensen
Fmd.
Ringkøbing-Kredsen har i Efteraaret 1900 ladet afholde et Kursus i Skræddersyning under Frk. Marie Steffensens Ledelse, hvor Dansk Kvindesamfund betalte for 5 uformuende Kvinder.
Den 4de Oktober holdt Alfred Poulsen, Ryslinge, et Foredrag om Gymnastikens store Betydning, særlig for Kvinder.
Den 3dje December talte Dr. Holst ved en selskabelig Sammenkomst om Kvindens Stilling i de forskellige religiøse Samfund.
Den llte Februar læste Formanden, Fru Stampe Feddersen, ligeledes ved en selskabelig Sammenkomst, en af Holbergs Epistler, kaldet »Forsvarsskrift for Kvindekønnet« højt, samt en lille Artikel om Kvindens Valgret, og der udspandt sig en livlig Forhandling.
Den sidste selskabelige Sammenkomst holdtes den 15de Marts, Forfatterinden Fru Laura Kieler talte om de tre nordiske Landes Enhed og opfordrede Folk til at melde sig ind i »Nordisk Forening«, hvilken Opfordring fulgtes af 16 Medlemmer. Fru Kieler fik desuden Brevskifte sat i Stand mellem flere Damer i Ringkøbing og norske og svenske Damer.
Kredsen har tilsidst en Tak at bringe Fællesstyrelsen for »Dansk Kvindesamfund«, fordi denne af det Andræske Mindelegat har skænket 50 Kr. til Frk. Gibskov i Skive til Uddannelse som Organist.
Samfundet talte ved Udgangen af Aaret 1900 137 Medlemmer, nu tæller det 144 Medlemmer.
Efter Opfordring fra Fællesstyrelsen interpellerede en Dame paa Valgtribunen i Ringkøbing d. 3dje April Kredsens Folketingsmand, Christensen-Stadil, om hans Stilling til Kvindens politiske og kommunale Valgret.
Sorø Afdeling tæller 84 Medlemmer. Der er afholdt to offentlige Møder. Det ene med nu afdøde Forpagter Ulrik som Taler om Hønseavl. Det andet om Valgretten med Redaktør Martins og Pastor Bjerre som Talere. Af Gehejmeetatsraadinde Andræs Mindelegat har Frk. L. Andersen faaet 50 Kr. Af stor Betydning og Interesse er det, at der paa Forslag og under Ledelse af Formanden, Frk. Lauridsen, er bleven paabegyndt en Aftenskoleundervisning i Madlavning.
Elise Møller Bjerre.
Svendborgkredsen tæller 124 Medlemmer.
1) Foreningen har holdt Medlemsmøde hveranden Mandag Vinteren igennem paa Højskolehjemmet. Foredrag Oplæsning af stedlige Kræfter har vekslet. Hvert Medlem havde Ret til at tage en Gæst med, og Møderne har været jævnt godt besøgte.
2) Der har været afholdt 3 - med Hensyn til Valg af Talerne - særdeles vellykkede offentlige Møder. Det første af Hr. Rigsdagsstenograf cand. mag. V. Bierring om »Peter Faber og hans Viser. Taleren illustrerede paa en fornøjelig Maade Foredraget ved at synge en Del af de kvikke Sange. Frk. Eline Begtrup har talt om »Rewentlow’ernes Søster« og Pastor Pontoppidan, Ollerup om »Kristendom for mig«. Særlig Frk. Begtrup vilde vi gerne anbefale til andre Kredse, hun er billig, livlig og dygtig - og Medlem af D. K.
3) Kredsen har ydet til »Kvinden og Samf«.
4) til en fattig Enke til Hjælp til en Symaskine
5) 100 Kr. til en ung Pige til Højskoleophold paa Brückers Højskole og til Hjælp til et Kursus i Skræddersyning i Efteraaret.
6) til en ung Pige til et Kursus i Bogholderi.
Kredsens Plejebarn, Frk. Anna Jensen, har i Aar taget Lærerindeeksamen fra Horsens Kvindeseminarium med mg i Hovedkarakter (129 2/3 Points).
Jeg benytter Lejligheden til at bringe Kredsens bedste Tak for den Del Konferentsraadinde Andræs Mindelegat havde i, at vi har kunnet holde hende kvit og frit paa Seminariet. Hendes 3 Aars Ophold har kostet ca. 2500 Kr.
Til næste Aar haaber vi at sende Nr. 2 til Horsens Seminarium, dets Forstanderinde er jo gammelt, interesseret Medlem af »Dansk Kvinde-samf.«.
Eleonora Bondegaard.
Efter Kredsberetningerne fremlagdes Regnskaber og Overslag henholdsvis til Godkendelse og Efterretning. Vi henviser til »Kvinden og Samfundet«s Numer 17, hvor det hele findes udførligt gengivet.
Derefter foregik Valg af Fællesstyrelse, Tilsynsmænd og Stedfortrædere. Den tidligere Styrelse genvalgtes, ligeledes de tidligere Revisorer. Stedfortrædere: Fru Blicher-Clausen, Fru Smith (Rønne), Fru Strandbygaard. Af Repræsentanter i Dansk Kvinderaad ønskede Fru Jutta Møller og Grosserer, Frk. Caroline Hansen at trække sig tilbage. I Stedet valgtes Fru Nørlund og Frk. Valborg Andersen.
Som Samlingsted for næste Aarsmøde valgtes Ringkøbing (hvis ikke en senere Bestemmelse toges, og Samlingsstedet muligvis blev København).
Ovenpaa Dagens Arbejde samledes en Kreds af Delegerede og Medlemmer fra Aarhus til en fornøjelig Tur til Marselisborg og Ørnereden; hermed sluttede Aarsmødet i Aarhus lige saa vellykket, som det var begyndt.
