Rejsebreve fra Mexico

Af John.

(Fortsat).

Der er ikke dybt til Vand og smaa Pletter dyrkes med Brøndvand, som enten skaffes op ved Trædehjul og Drenge eller Spil drevet af Æsler eller ogsaa ved Vindmøller; men da der er Uger i hvilke det næsten ikke blæser, saa visner alt, med mindre den driftige Landmand har bygget vældige Cementbeholdere til at holde det overflødige Vand tilbage fra de Dage, hvor det blæste.

Den første By vi komme til paa den lille Bane er Cedral, hvor vi be­stemme os til at blive nogen Tid for at gaa paa Jagt. Udenfor Byen er der en lille Sø, og vi er heldige nok til at faa henved en Snes Vild­ænder medens vi opholde os her. Oftest falder Ænderne i Søen, efter at være skudte, og da vi ingen Hund har med, og der ingen Baad er, vol­der det os nogen Bekymring at faa dem i Land; for at lade dem ligge der, efter at vi har skudt dem og gaa tomhændede ind i Byen, kan vi naturligvis ikke finde os i, og Morgenen er for kold til at tage sig en Svømmetur, og især har vi ikke Lyst til at vade gennem Mudderet til og fra det dybe Vand. Heldigvis faar vi Øje paa en Gedehyrde med sin Flok, og med en Del Besvær overbeviser vi ham om, at en lille Svømmetur vil tære gavnlig for hans Helbred; vi faar vore Ænder og han en lille Drikkeskilling. De følgende Dage græsser Hyrden stadig sin Flok i Nærheden af Søen, og er altid rede, naar han hører Bøsserne knalde - de Geder var vist glade, da vi forlod Byen, og de kunde faa Lov til at søge Føden andet Steds. Ogsaa paa en Ulv fik vi Øje; men den skyndte sig bort fra os, inden vi fik Skud paa den! Vi har god Sport med Harer og Kaniner, der findes i store Mængder over hele Sletten; der er meget lidt Jagt i Mexico, skønt der er saa meget Vildt; det er kun de færreste Mexicanere, der har Raad til at købe en Bøsse, og de, der har, er i Reglen for dovne til at gaa paa Jagt. Byen Cedral har omtrent 10,000 Indbyggere, men den ser altid død ud; der er kun faa Folk paa Gaden og det døde Udseende forøges ved, at de fleste Huse ingen Vinduer har og flade Tage; fra Hus til Hus er der bygget Mure af samme Materiel (Adobe) som Husene, saa for det uøvede Øje synes man at gaa mel­lem et System af uendelige Mure og ikke i en Bys Gader. Alle Hu­sene er byggede af »adobes«, store ubrændte Lerblokke; Tagene er dannede af Lægter, der lægges fra den ene Ydermur til den anden; over Lægterne anbringes Pinde saa tæt sammen, at de kan bære et tykt Lag »af sammenstampet Ler, der fuldstændiggør Taget. Gulvene er ogsaa hyppigst kun sammenstampet Ler og belagt med Maatter i de bedre Værelser. Murene er altid tykke, ofte et Par Fod, og et saadant Hus er altid lunt om Vinteren og køligt om Sommeren. De bedre Huse er malede baade udvendig og indvendig og har Vinduer, der altid er forsynede med Jerngitre, saa at det er umuligt at komme ind eller krybe ud af dem. Ved disse tilgitrede Vinduer ser man ofte om Aftenen Husets unge Datter talende med sin Tilbeder, hun inde og han ude. Paa dette Stadium af Kur­mageriet er han i Reglen antaget af den unge Pige, men endnu ikke af Forældrene, og før vor Romeo har naaet dette lykkelige Stadium, maa han først vise sig som ihærdig op­mærksom Tilbeder ved at vandre op og ned foran Huset et Par Timer hver Aften; de første Par Maaneder maa han vise sin dybe Ærbødighed. ved kun at benytte sig af det mod­satte Fortov og ikke have Frækhed nok til at passere umiddelbart forbi hans Gudindes Vindue.

(Fortsættes).