« Tilbage til søgeresultaterne
De kvindelige Lægers Stilling i Sverrig
Siden 1870 har kvindelige Læger haft Lov til at praktisere i Sverrig, dog med Udelukkelse af offentlige Ansættelser. Denne Indskrænkning er fra mange Sider, ikke mindst fra de kvindelige Lægers, bleven betragtet som en Uretfærdighed, og for om muligt at faa den fjernet, er der til Regeringen indgivet en Petition, undertegnet af 31 kvindelige Læger og medicinske Kandidater. Heri andrages om, at kvindelige Læger, af hvem man jo kræver samme Uddannelse som af Mænd, ikke, i Følge deres Køn, maatte være forhindrede i at søge saadanne offentlige Stillinger, til hvilke videnskabelige og praktiske Fortjenester kan gøre dem berettigede.
Sagen blev af Regeringen forelagt Medicinalstyrelsen, der ansætter de fleste offentlige Læger (nogle ansættes direkte af Regeringen), og denne har nu afgivet Svar. Det maa glæde alle Venner af Kvinders selvstændige Arbejde at erfare, hvorledes det høje Medicinalraad værdsætter dette, og vi bringer derfor - efter Dagny - Hovedindholdet af Betænkningen. - Der gives deri de kvindelige Læger det bedste Vidnesbyrd. Som studerende har de ikke paa nogen Maade vist sig deres mandlige Kammerater underlegne - hverken med Hensyn til de praktiske Øvelser eller til Eksamensprøverne. Som praktiserende Læger har de med Rette nydt Tillid. De smukke Prøver paa Dygtighed, de svenske Kvinder som Læger har fremvist, gør det til en Retfærdighedssag, saa vidt som muligt, at udvide deres Ret til at søge Embede. Ogsaa for Landet maa det være en Fordel, at alle gode Kræfter tages i Brug.
Efter en længere Motivering følger saa en Fortegnelse over de Embeder, som Medicinalstyrelsen mener bør staa aabne for Kvinder saa vel som for Mænd. I Følge denne kan herefter en ugift kvindelig Læge søge Tjeneste som Statsfysikus og Distriktslæge; som Læge ved de offentlige og private Hospitaler og Sindssygeanstalter; som Underlæge ved Statens Hospitaler og Asyler for sindsyge; som Fængselslæge, Jærnbanelæge og Badelæge; som Amanuensis hos Medicinal-styrelsen; som Assistent hos Retskemikeren og Amanuensis ved Universiteterne; som adjungeret Lærer ved forskellige medicinske Undervisningsanstalter og endvidere som Sundhedsinspektør.
Dette gælder for ugifte kvindelige Læger. Hvad den gifte derimod angaar, mener Medicinal-styrelsen, at der kun i Undtagelsestilfælde og efter meddelt Dispensation kan tillades hende at søge saadanne Embeder. Det motiveres - og som vi synes med Rette - dermed, at en saadan Stillings Krav er for store til at kunne forenes med en samvittighedsfuld Udøvelse af Hustruens og Moderens Pligter.
