« Tilbage til søgeresultaterne

De kvindelige Lægers Stilling i Sverrig

« Se emneord

Siden 1870 har kvindelige Læger haft Lov til at praktisere i Sverrig, dog med Udelukkelse af offentlige An­sættelser. Denne Indskrænkning er fra mange Sider, ikke mindst fra de kvindelige Lægers, bleven betragtet som en Uretfærdighed, og for om muligt at faa den fjernet, er der til Regeringen indgivet en Petition, un­dertegnet af 31 kvindelige Læger og medicinske Kandidater. Heri an­drages om, at kvindelige Læger, af hvem man jo kræver samme Ud­dannelse som af Mænd, ikke, i Følge deres Køn, maatte være forhindrede i at søge saadanne offentlige Stillinger, til hvilke videnskabelige og prak­tiske Fortjenester kan gøre dem be­rettigede.

Sagen blev af Regeringen forelagt Medicinalstyrelsen, der ansætter de fleste offentlige Læger (nogle ansæt­tes direkte af Regeringen), og denne har nu afgivet Svar. Det maa glæde alle Venner af Kvinders selvstændige Arbejde at erfare, hvorledes det høje Medicinalraad værdsætter dette, og vi bringer derfor - efter Dagny - Hovedindholdet af Betænkningen. - Der gives deri de kvindelige Læger det bedste Vidnesbyrd. Som stude­rende har de ikke paa nogen Maade vist sig deres mandlige Kammerater underlegne - hverken med Hensyn til de praktiske Øvelser eller til Eksamensprøverne. Som praktise­rende Læger har de med Rette nydt Tillid. De smukke Prøver paa Dyg­tighed, de svenske Kvinder  som Læger har fremvist, gør det til en Retfærdighedssag, saa vidt som mu­ligt, at udvide deres Ret til at søge Embede.  Ogsaa for Landet maa det være en Fordel, at alle gode Kræfter tages i Brug.

Efter en længere Motivering føl­ger saa en Fortegnelse over de Em­beder, som Medicinalstyrelsen me­ner bør staa aabne for Kvinder saa vel som for Mænd. I Følge denne kan herefter en ugift kvindelig Læge søge Tjeneste som Statsfysikus og Distriktslæge; som Læge ved de of­fentlige og private Hospitaler og Sindssygeanstalter; som Underlæge ved Statens Hospitaler og Asyler for sindsyge; som Fængselslæge, Jærnbanelæge og Badelæge; som Amanuensis hos Medicinal-styrelsen; som Assi­stent hos Retskemikeren og Amanuensis ved Universiteterne; som adjun­geret Lærer ved forskellige medicinske Undervisningsanstalter og endvidere som Sundhedsinspektør.

Dette gælder for ugifte kvindelige Læger. Hvad den gifte derimod angaar, mener Medicinal-styrelsen, at der kun i Undtagelsestilfælde og efter meddelt Dispensation kan til­lades hende at søge saadanne Em­beder. Det motiveres - og som vi synes med Rette - dermed, at en saadan Stillings Krav er for store til at kunne forenes med en sam­vittighedsfuld Udøvelse af Hustruens og Moderens Pligter.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner