« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Ind- og Udland
Tyskland. I Tyskland studerer for Tiden 1029 Kvinder imod 618 forrige Sommer.
Der vil snart blive oprettet en Skole for kvindelige Arkitekter i Berlin. Det nye Institut vil ved at aabne Adgang for Kvinder til Undervisning i Bygmesterfaget, gøre en ny og lønnende Beskæftigelse tilgængelig for dem. Til at begynde med vil man lægge an paa at uddanne Kvinderne i Tegning og til at blive tekniske Medhjælpere. Skolen bliver indrettet til baade Dag- og Aften-kursus.
Tyskland. De tyske Almueskolelærerinder har Indsendt to Andragender til den prøjsiske Regering. Det ene, til Ministeriet for Handel og Industri, gaar ud paa at faa oprettet Statskursus til Uddannelse af Handelsskolelærerinder. Ønsket begrundes med, at da Sogne- og Kommunalraad i Følge Lov af 1. Oktbr. 1900 har Ret til at indføre tvungen Undervisning for kvindelige Handelsmedhjælpere, og da denne Undervisning skal knyttes til Almueskolerne, vil Almueskolelærerinderne være de nærmeste til at yde Undervisningen.
Det andet Andragende er til Kultusministeriet om Oprettelsen af Statskursus til Uddannelse af Fortsættelsesskolelærerinder. (Frauencorrespondenz).
England. Postvæsenet i de forenede Kongeriger England og Skotland beskæftiger for Tiden 33,918 Kvinder. Det private Postvæsen havde kvindelige ansatte før Statens Postvæsen, men da en Del af det private i 1871 gik over til Staten traadte 972 Kvinder over i Statens Tjeneste. Der foreligger ingen officielle Meddelelser fra det engelske Postvæsen, om hvorledes Kvinders Arbejde forholder sig til Mænds. Men fra private Kilder forlyder det, at Kvinder især egner sig til administrative Stillinger. Af de Lande, der hører ind under Verdenspostforeningen har 35 antaget Kvinder i Postvæsenets Tjeneste. Kun Belgien erklærer at have gjort daarlige Erfaringer med Hensyn til Kvindernes Arbejde; alle de andre Lande udtale sig gunstigt derom.
(Frauenbewegung).
England. I Spidsen for et af de største Omnibusselskaber i London staar der en Kvinde. Hun antager, lønner og afskediger alle Kuske og Konduktører.
Pengebøder i engelske Huse. I England hersker der et paa andre Steder ubekendt System. Pigerne idømmes Bøder for Forseelser, og Husets Frue bestemmer selv Beløbet. Staar en Pige f. Eks. for sent op, trækkes der 6 d = 45 Øre fra i hendes Løn. Kommer hun for sent hjem, er det noget lignende; en Stuepige, som kom ½ Time for sent, maatte bøde 7 sh. og 6 d.!
(Dokumente der Frauen).
Skotland. Fællesraadet for de kvindelige Fagforeninger i Skotland har nylig med Held gennemført to Fordringer om forhøjet Løn. Begge Tilfælde forefaldt ved Fabrikker for Underbeklædning. 150 Arbejdersker gjorde Strejke, fordi de nok i de 8 à 9 Maaneder, hvor de arbejdede paa Flonelsundertøj, fik en Løn af 14 til 15 sh. om Ugen, men i de øvrige Maaneder, hvor de syede Børneforklæder, kun fik 7 sh. om Ugen (ca. 6,30 Øre). En Deputation fra Raadet tillige med nogle af Arbejderskerne søgte Fabriksherren, som gik ind paa at rette sig efter Raadets Voldgift, og Resultatet blev en Forhøjelse af fra 20 til 50 pCt. paa Betalingen for det omtalte Arbejde. Arbejdet blev øjeblikkelig genoptaget, og dette heldige Udfald opmuntrede 200 Arbejdersker i en nærliggende Fabrik til en lignende Fordring og med det samme gode Resultat.
Rusland. Den russiske Jærnbaneminister har forordnet, at Kvinder kan blive Stationsforstandere ved Stationer.
Amerika. I San Francisco har en Dame, Mrs. Sargent vægret sig ved at betale Skat, fordi hun ikke havde Stemmeret, og forlanger 440 Dollars tilbagebetalt, som hun allerede har betalt under skriftlig Protest. Sagen verserer endnu for Domstolene, og hendes egen Søn fører hendes Sag.
Kvindelige Opdagelsesbetjente. I de store Forretningshuse i New York og Berlin bliver der hyppigt anvendt Kvinder som Opdagelsespoliti. Dog regnes Stillingen, fil Trods for, at Ihændehaveren jo selvfølgelig personlig kan være baade hæderlig og nyttig, for at være paa Grænsen af de hæderlige Bestillinger. Forøvrigt har Pariserpolitiet forlængst anvendt Kvinder som Spioner.
En Kvinde som Skatteopkræver. Frk. Kuhn i Pensylvanien har i tre Aar udfyldt denne Plads med stor Samvittighedsfuldhed.
Et Universitet i Montreal, Kanada, har besluttet, at Kvinder skal være ganske ligestillede med Mænd med Hensyn til de Stipendier, Universitetet kan uddele, naar ikke særlige Bestemmelser gør det umuligt.
Det amerikanske matematiske Selskab tæller 22 kvindelige Medlemmer.
Japan. I Japan er man ved at bygge et Universitet for Kvinder, og man haaber at kunne tage det i Brug i Løbet af dette Aar; Det er en rig Familje ved Navn Mitsui, som har skænket Byggegrunden, og tre andre Borgere i Byen har givet 600,000 Mk. til at bygge for.
I Japan er der for nylig givet en Lov, som strængt forbyder nogen Kvinde at praktisere som Fødselshjælperske uden først at have underkastet sig en Eksamen. To engelske Sygeplejersker, der kom til Japan, og af hvilke den ene havde taget Eksamen i England som Fødselshjælperske, fik ved deres Ankomst at vide, at de paa ny maatte underkaste sig Eksamen, om de ønskede at praktisere der. De engelske Læger blev højst forbitrede, men de japanske Aviser omtalte med stor Tilfredshed, at en Udlænding, den eneste af 95 Kandidater, maatte underkaste sig Eksamination paa ny. (Nutid).
I Chile har hver Kvinde kommunal Stemmeret med det fyldte 21 Aar. (Frauenbewegung).
Bombay. 53 muhammedanske Kvinder har i Aar fuldendt deres Studier ved Universitetet i Bombay.
Norge. De norske Kvinders Valgret og Valgbarhed. Der herskede i Begyndelsen, efter at Loven, der gav de norske Kvinder Valgret, var vedtagen, nogen Tvivl om, hvorvidt den ogsaa hjemlede dem Valgbarhed, da denne ikke udtrykkelig fastslaas i den omtalte Lov. Ifølge en Kv. og Samf. velvilligst tilsendt Meddelelse synes det nu at kunne fastslaas, at man efterhaanden fra alle Sider har erkendt, at Valgbarheden fulgte med Valgretten, og at denne Opfattelse nu ogsaa af Højres Fører, jur. Prof. Hagerup paa et Møde i Kristiania er bleven erklæret for en Selvfølgelighed.