« Tilbage til søgeresultaterne

Rejsebreve fra Mexico

« Se emneord

af John.

(Fortsat).

Falder der endelig et lille Smil af, vover han sig med bankende Hjærte over paa Fortovet, der løber langs med Huset; dette For­tov tør han herefter betræde, og han er et Skridt nærmere sit Maal. Snart hilser de to paa hinanden, naar han om Aftenen ind­finder sig, og det varer ikke længe, før han vover at sige et Par Ord til hende; for hver Aften der gaar, ud­spinder der sig længere og længere Samtaler, indtil han endelig tilbringer hele Aftenen foran Vinduet. Om ham siges der at han spiller Bjørn (haciendo el oso) ved hendes Vindue og om hende at Don Fulano er hendes Bjørn. Undertiden holder en ung Dame mere end én Bjørn, og saa hændes det, at Bjørnene kom­mer op at slaas, ja endog at den ene Bjørn stikker en Dolk i Hjærtet paa den anden. Jeg har set en for­elsket Svend staa i en Port (hvor længe, havde jeg ikke Taalmodighed til at afvente) og stirre op paa en Dame i første Etage paa den anden Side af Gaden, akkurat som en Hund paa en Kat, der er krøbet op i et Pæretræ, og hun - ja hun kiggede naturligvis ogsaa paa ham. At Situa­tionen var komisk, faldt hverken ham, hende eller de Forbipasserende ind.

Har en Pige en god trofast Bjørn, undersøger hendes Forældre i god Ro og Mag først og fremmest hans Formuesomstændigheder og Indtæg­ter, dernæst hans Familje og Vaner, og kommer de til den Slutning, at han er et antageligt Parti for deres Datter, inviteres han indenfor en skønne Aften, og saa kan Bryllupet staa, naar det skal være. Alle pæne honnette Folk bliver viede to Gange, en Gang af Gejstligheden og en an­den Gang af Øvrigheden. En Vielse foretaget af en Præst har nemlig ingen lovlig Gyldighed, og Gejstlig­heden paa sin Side erklærer et bor­gerligt Ægteskab for ugyldigt. Den store Masse af Befolkningen synes at give begge Parter Ret og gifter sig uden Hjælp af Præst eller Øv­righed; det er de færreste, der har Raad til et, baade af Øvrighed og Gejstlighed autoriseret, Ægteskab. For nogle Aar siden forelskede en Ameri­kaner sig i en mexikansk Dame og overtalte hende til at gaa ind paa, at borgerligt Ægteskab var alt, hvad der behøvedes. Men snart efter Bryllupet viste det sig, at ingen af Damens tidligere Veninder vilde ken­des ved hende eller besøge hende, hvilket naturligvis gjorde hende ulyk­kelig, saa Manden gik til Præsten for ogsaa at faa den kirkelige Vielse fuldbyrdet. »Nej«, siger Præsten, »jeg kan ikke velsigne Eders urene Samliv«. Og der hjælper ingen kære Mor, for sent er for sent. Ameri­kaneren var gode Venner med Borg­mesteren og klagede sin Nød til ham. Borgmesteren gaar til Biskoppen og beder ham om i dette Tilfælde at

foretage Vielsen; nej, det er umuligt at foretage den Vielse. »Godt«, siger Borgmesteren, »jeg kan ikke befale Dem at foretage Vielsen, men er dette Par ikke kirkelig viet før næste Torsdag, maa enhver Klokkeringning ophøre i denne By; I har længe nok forstyrret den offentlige Fred ved Eders evindelige Kimen«. Før den næste Torsdag havde den kirkelige Vielse fundet Sted og Vennerne bragt deres Lykønskning.

(Fortsættes).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner