« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Den skandinaviske Sømandsmission i Calcutta. Sømandsmissionær William Franks og hans Hustru Andrea G. Franks i Calcutta bede mig om at opfordre Venner her hjemme til at betænke Søfolkene der ovre med Gaver til den forestaaende Julefest. Søfolkene sætte Pris paa synlige Vidnesbyrd om, at Julegaverne komme fra de skandinaviske Hjemlande, navnlig er det kærkomment, at der paahæftes skriftlige Julehilsner med Giverens Navn og Postadresse; men disse maa fastgøres saa solidt, at de ikke, under Toldvæsnets Eftersyn i Indien, kan ved Uagtsomhed løsnes fra Gaverne, saa de bortkomme.
Fru Oberstinde A. Bærentzen (Nørregade 22, 4. Sal, København K.) har atter i Aar velvilligt paa taget sig at samle alle Julegaverne, pakke dem ned i de store Forsendelseskasser og besørge dem afsendte. De kan blive fragtfrit sendte til Calcutta ved privat Skibslejlighed henimod Slutningen af September, og Fru Bærentzen beder mig tilføje, at hun i Dagene mellem d. 20. og 24. September kan modtage Gaverne til Forsendelse der over.
Med samme Skibslejlighed kan afsendes Bøger, Billedblade og al Slags god Læsning, som Folk maatte være til Sinds at skænke til Bogsamlingen eller til Læsestuen derovre.
Efter d. 24. September kan Fru Bærentzen ikke modtage Julegaver eller Bøger, da hun savner Plads til Opbevaring deraf indtil næste Efteraar, naar der atter skal sendes lignende Julekasser til Calcutta.
Askov, d. 15. August 1901.
H. Nutzhorn,
Formand i Komiteen for
denne Mission.