« Tilbage til søgeresultaterne
Rejsebreve fra Mexico
af John.
(Fortsat).
I den Egn vi nu kører igennem, har det ikke regnet i mange Maaneder, saa Toget rejser en Støvsky, og man maa lukke Vinduerne, skønt det er varmt; men selv med Vinduerne lukkede faar vi en Mængde Støv ind, og en Mand, der havde en sort Dragt paa om Morgenen, er nu tilsyneladende klædt i graat.
Kaktus bliver større og større og tilsidst til hele store Træer; en Art bestaar kun af en enkelt, smuk Søjle, medens Stammen hos en anden bliver ved at forgrene sig, saa den ligner en mægtig Koral.
Vi ankommer til San Luis Potosi paa et heldigt Tidspunkt; næste Dag skal Dyrene velsignes, hører vi af en tilfældig bekendt. »Skal Dyrene velsignes«, spørger vi, »hvad skal det betyde«? Ja, det bliver for vidtløftig at forklare; men gaa De i Morgen ud til Kirken her lige uden for Byen, saa skal De faa et Syn at se«. Og vi blev da heller ikke skuffede. Den brede, brolagte Allé, der førte ud til Kirken, var fuld af, Mennesker, der alle strømmede ud til den, hver med et eller flere Dyr af mange forskellige Arter og alle smykkede paa en eller anden Maade. Duer, paaklædte som Dukker, Katte med Guldkrone paa Hovedet, en Fedegris med Mavebælte paa og saa fremdeles; kun Papegøjerne er ikke pyntede, hvad der nok ogsaa vilde have sine Vanskeligheder.
Paa en gammel solid Stenbænk sidder vi og betragter den brogede Skare af Dyr og Mennesker, der alle har det samme Maal; det ser ud, som om alle Byens 75,000 Indbyggere har i Sinde at komme herud. Paa den aabne Plads omkring Kirken er Trængselen saa stor, at det næsten er umuligt at komme frem. Men især er der en Mylder af Køer, Heste, Muldyr, Æsler, Geder og Faar samt af Folk, der bærer Katte, Hunde og alle mulige Slags Fugle foran en Bygning med Altan, og snart viser der sig en Præst og tre Kordrenge, alle i fuldt Ornat, paa denne; Præsten med sin Bønnebog, den første Dreng med et Kors, den anden med en brændende Lygte og den tredje med en Spand Vievand. Efter at Præsten har læst Velsignelsen over de forsamlede Dyr, dypper han en stor Kost i Vandet og stænker det ud over Dyrene nedenunder; det drypper ved samme Lejlighed lidt paa deres Herrer. Naar et Hold Dyr er velsignet, trækker eller bærer deres respektive Ejere dem bort, og deres Plads fyldes hurtig af andre. Igen og igen dyppes Kosten i Spanden, og igen og igen tømmes den i en fin Støvregn over den vexlende Skare, indtil Spanden er tom og Præsten formodentlig træt af den uvante megen Gymnastik; han trækker sig tilbage med samt de tre Kordrenge og viser sig først efter en halv Times Tid for den endnu lige saa tætte og taalmodigt ventende Skare.
Præstestanden i Mexico nyder ikke udelt Agtelse, og der er da ogsaa mange sorte Faar blandt dem. En Præst i Fængsel hører ikke som i Evropa til Sjældenhederne, men er et ret hyppigt Tilfælde.
Kirken har ingen Statsunderstøttelse og dens Eksistens taales knap; saaledes er de tidligere saa hyppige kirkelige Optog gennem Gaderne nu strængt forbudte, og en Præst tør ikke en Gang vise sig paa Gaden i Ornat, men maa under Vejs til og fra sin Kirke indsvøbe sig i en lang sort Kappe.
(Fortsættes).
