« Tilbage til søgeresultaterne
Det sociale Oplysningsinstitut i Amsterdam
At komme til Klarhed over den Tid, man lever i, at forstaa dens Bevægelser og det Maal, Tidens Strøm haster imod, er jo i Almindelighed vanskeligt nok. Hvor meget vanskeligere bliver det da ikke i en Tid som vor, der viser en saa hæsblæsende Fart i Udviklingen, som træder frem med Nydannelser paa de mest forskellige Omraader og synes at tilstræbe en ængstende For-
virring af de store Livsspørgsmaal. Der er nok til at forvirre vore Begreber i Stedet for at klare dem. Skolen og Universitetet giver ikke det moderne Menneske megen Rettesnor hertil, og Pressen skænker ikke objektiv Oplysning - den er selv altfor meget hildet af Partihensyn.
Men for den, der ikke blot ønsker at forstaa de store Spørgsmaal, af hvis rette Løsning Fremtidens Vel afhænger, men som ogsaa vil virke med til denne Løsning, d. e. som vil hellige sig til et eller andet socialt Arbejde, for ham er Vanskelighederne endnu meget større, ja, lægger sig tit som høje Bjerge paa hans Vej. Han staar uden systematisk Vejledning og maa søge sig frem, saa godt han kan.
Det er med dette Hensyn for Øje, at Oplysningsinstituttet i Amsterdam er bleven oprettet. Saa vidt jeg ved, er det enestaaende i Europa. I Tyskland og England findes Specialkursusser for Uddannelsen til et eller andet Embede, som kræver særlige sociale Kundskaber, men intet Steds er Undervisningen som i Instituttet i Amsterdam, anlagt paa at give et Overblik over Tidens Bevægelser og paa samme Tid at uddanne til forskellige sociale Hverv. Opleidingsinrichting voor socialen arbeid er en Skole efter det moderne Livs Krav og derfor vel værd vor Opmærksomhed.
Den begyndte sin Virksomhed i Sept. 1899. Læretiden er toaarig. For at faa Diplom, maa Eleven paa tilfredsstillende Maade have gennemgaaet et fuldstændigt Kursus, eller om han i Forvejen har erhvervet sig almindelige sociale Kundskaber, da det andet Aars Kursus. Men foruden Elever modtager Skolen ogsaa Tilhørere, der efter frit Valg kan studere de forskellige Emner. Minimumsalderen er for Elever 23 Aar, for Tilhørere 20. Skolen er aaben for baade Mænd og Kvinder.
Undervisningen er i det første Aar anlagt paa at skænke Eleven almene sociale Kundskaber, egnede til at give ham et Overblik over vor Tids Samfundsforhold. Den er hovedsagelig teoretisk. Der forelæses i Statsøkonomi, Statslære, kommunal Sundhedslære; der gives Oversigt over de sociale Spørgsmaal, som hænger sammen med Fattigpleje, Bopælsspørgsmaalet, Arbejderoplysning, forældreløse Børns Pleje*), Fabriksinspektion o. s. v.
*) Som dette Blads Læsere vil erindre, gælder i Holland endnu den napoleonske Lov, der forbyder at efterspore Barnefaderen, hvorfor dette Spørgsmaal er særligt brændende.
Der holdes endvidere Forelæsninger over Civillovenes vigtigste Dele, over den nederlandske Arbejderbevægelses Historie og de socialdemokratiske Teorier.
Det første Aars Undervisning er, som sagt, bestemt til at give et Overblik, saa at Eleven bliver sat i Stand til at vælge det Omraade, han særlig ønsker at beskæftige sig med. Det andet Aar derimod vies til mere indgaaende Studier over dette Emne og til praktiske Øvelser.
Hertil hører, at Eleven gennemgaar et Samaritkursus, et Kursus i Desinficering samt deltager i Arbejde under sagkyndig Ledelse i forskellige offentlige Institutioner og tekniske Værksteder. De forskellige veldædige Institutioner har stillet sig meget velvillig til Disposition for Skolens Elever.
Det første fuldstændige Kursus er nu afsluttet. Der var 14 Elever og 170 Tilhørere. Det kvindelige Element var stærkt repræsenteret.
Det vil interessere dette Blads Læsere at høre, at de 9 Elever, der har erholdt Diplom, alle er kvindelige. Tre af dem har allerede erholdt Pladser. To har faaet Ansættelse ved en Forening til Forbedring af Bopælsforholdene blandt Arbejderne, en tredje er ansat som Administratrice ved Foreningen »Armenzorg« i Utrecht.
Instituttet er oprettet ved privat Initiativ og støttes af private Midler. Særlig nævnes den bekendte amsterdamske Rigmand, Hr. C. Jansen, der ogsaa er Medlem af Bestyrelsen, som dets Støtte.
Her hjemme savner vi i høj Grad noget lignende - især føles Manglen af os Kvinder. Hvis Rigsdagen, som bebudet, giver Lejlighed til at ansætte kvindelige Fabriksinspektører, staar vi fuldstændig uforberedte til at modtage en saadan Post. Naar vi forhaabentlig snart faar Ret til at vælges ind i Fattigkommissionen, staar vi uden det højst nødvendige Indblik i det vanskelige Spørgsmaal. Thi Sagen er den, at vi her til Lands ser hver Sag isoleret. Hver arbejder for sig i sit eget lille Hjørne; endog de forskellige veldædige Foreninger har sjeldent Forbindelse med hinanden. Intet Steds kan man gaa hen og faa et Overblik over Samfundsforholdene, lige saa lidt som Indsigt i, hvor Skaden egentlig ligger. At de slette Arbejdsforhold og Bopælsforholdene, Spørgsmaalet om de forsømte Børn og om Fattigdommen i det hele taget kun er Sider af samme store sociale Misforhold og derfor maa behandles i Sammenhæng, er vel ikke gaaet op for mange af dem, der beskæftiger sig med et eller andet af disse Spørgsmaal. Men før vi finder denne Sammenhæng, vil det rimeligvis blive ved at gaa som hidindtil: Trangen til Understøttelse voxer i højere Grad end Offervilligheden til at hjælpe.