« Tilbage til søgeresultaterne
Den kommunale Valgret
Konseilspræsidentens Tale ved den politiske Fest i Søndags beredte sikkert mange Kvinder en Skuffelse, idet alle de, der havde haabet i hans Ord at finde én Antydning af Ministeriets Stilling til Kvinders Valgret, forgæves søgte en saadan; thi »Udvidelsen af de politiske Rettigheder gennem den almindelige Valgret«, var et altfor vagt Udtryk, til at man derfra kunde drage nogen for Kvinderne gunstig Slutning. Imidlertid er der senere (i »Politiken« for Tirsdag den 3. September) kommen en Udtalelse frem fra Konseilspræsidenten, der giver lysere Udsigter. Paa en Forespørgsel fra dette Blad om, hvad Meningen havde været med Vendingen, »Udvidelse af de poli-
tiske Rettigheder,« svarede Ministeren, »at han herved bl. a. havde tænkt paa Udvidelsen af den kommunale Valgret, men at han ikke i sin Tale havde fundet Stedet belejligt til at komme ind paa Enkeltheder. Om dette havde været Tilfældet, vilde han ogsaa have erklæret sig for en Tilhænger af Kvinders Deltagelse i de kommunale Valg.«
Man maa være Konseilspræsidenten taknemlig for denne klare, utvetydige Udtalelse.