« Tilbage til søgeresultaterne
De kvindelige Telegrafister
Efter Forlydende vil Lønningsloven for Telegrafvæsenet være et af de første Lovforslag, der kommer til Behandling i Rigsdagen. Forslaget blev fremsat i Folketinget d. 13. November 1900 af den daværende Trafikminister Juel-Ryssensteen og kom til første Behandling d. 17. s. M. Dets videre Behandling i den nu til Oktober sammentrædende Rigsdag imødeses med Spænding af de i Telegrafvæsenets Tjeneste ansatte Kvinder, idet de haaber, at Ministerium og Rigsdag under de nu forandrede Forhold vil tage deres rimelige Ønsker under velvillig Overvejelse. Ved Folketingets Møde 17. Nov. taltes deres Sag paa den bedste og varmeste Maade af d’Hrr. Folketingsmænd Guldbrandsen, Alfr. Christensen og Svend Høgsbro, og vi skal derfor indskrænke os til saa kort som muligt at gentage deres Ønsker og de Aarsager, der ligge til Grund for dem.
De kvindelige Telegrafisters Stilling og Løn er to Gange tidligere vedtagen ved Lov. Første Gang ved Loven af 1875 i Følge hvilken: »Kvinder har lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Telegrafvæsenet«, og 2den Gang ved Loven af 1889, da de kvindelige Telegrafister sattes i en Lønningsklasse for sig selv, med en Begyndelsesløn af 800. Kr., stigende til 1200 Kr., samt et Alderstillæg hvert 5te Aar af 100 Kr., dog ikke udover 500 Kr. aarlig. Ovenstaaende § fra 1875 blev staaende ved Magt.
Hvad er det da nu de kvindelige Telegrafister ønsker?*)
*) Gennem Andragender indsendte til Ministeriet og undertegnede af de fleste kvindelige ansatte er allerede Opmærksomheden henledet paa disse Ønsker, men hidtil uden Resultat.
Se forøvrigt Kv. og Samf.s Nr. 49, 16. Aarg.
De ønsker:
1} At beholde samme Begyndelsesløn, som de har nu.
2) At faa Adgang til samme Uddannelse som de mandlige Telegrafister,
og 3) Adgang til at avancere til enkelte mere overordnede Stillinger.
I det i Fjor forelagte Lovforslag sattes ganske vist de mandl. og kvindl. Telegrafister i en Lønningsklasse; men - dermed ophører ogsaa Ligheden for dette Punkts Vedkommende, idet Klassen deles i en mandlig og en kvindelig Afdeling med højere Løn i det hele taget for Mændene og med en Begyndelsesløn for Kvinderne af 750 Kr., altsaa en Nedgang paa 50 Kr. Forøvrigt stiger Kvinderne fremdeles kun til 1200 Kr., men Alderstillæget er 200 Kr. hvert 4de Aar, dog ikke udover 800 Kr. Desuden er Kvinderne udelukkede fra Adgangen til øverste Lønning for Telegrafister, nemlig 1800 Kr. aarlig.
Da der stilles samme Fordring til Kvinder som til Mænd, der ønsker Ansættelse, nemlig Præliminæreksamen, bestaaet med ikke under et vist Antal Points, er det lidt mystisk, hvorfor Kvinderne skal have den ringere Begyndelsesgage; det hører dog til Sjældenhederne, at den unge Mand i den Alder er Familieforsørger; det kan i al Fald lige saa let være Tilfældet for den unge Pige.
Men Lønspørgsmaalet staar dog ikke som Nummer et for de kvindelige Telegrafister. Det er de to følgende Punkter, der repræsenterer deres lovlige Ret, om hvilke deres Ønsker samler sig stærkest.
Ifølge Loven af 1875 og 89 har Kvinderne lige Adgang til at oplæres med Mændene; ja, indtil for 2 Aar siden. Før den Tid blev der afholdt en Eksamen med samme Fordringer til begge Parter. Den praktiske Uddannelse er nu som før den samme for begge Køn, men da der for 2 Aar siden oprettedes Skoler i København og Fredericia med videregaaende teoretisk Uddannelse for Statens Regning, formentes der Kvinderne Adgang til disse; de ere fremdeles henviste til som tidligere at forøge deres Kundskaber ved Selvstudium eller ved ældre Funktionærers Hjælp. De teoretiske Fordringer har altsaa i de sidste to Aar været større for Mændenes Vedkommende og hermed motiveres i Lovforslaget Tilbagegangen i Løn for Kvindernes Vedkommende.
Men er det deres Skyld? Paa alle andre Omraader aabnes der Adgang for Kvinder til at erhverve sig Kundskaber i samme Maal som Mænd; her er det den bagvendte Orden; er det tidssvarende?
Og endelig er der Punkt 3.
Naar det ovenfor hed, at Lønspørgsmaalet var det underordnede, maa det forstaas betingelsesvis. Thi idet Kvinderne ved Lov nedsættes i laveste Lønningsklasse for Telegrafister uden at kunne naa disses højeste Løn, lukkes med det samme - igennem Loven - Adgangen til at avancere op til andre Stillinger for dem. Og dette vilde betyde en sørgelig Tilbagegang; hidtil har de dog trods alt haft Loven for sig.
Forholdet er nemlig nu faktisk saaledes. En kvindelig ansat naar ikke udover den saakaldte Apparat-tjeneste, det vil i Virkeligheden sige det mest trættende, opslidende og ensformige »Arbejde. Hun kan have forrettet dette Arbejde i en lang Aarrække til sine foresattes Tilfredshed, være fuldstændig inde i Tjenesten og kunne varetage dens Tarv, have været med til at oplære de unge mandlige Aspiranter, men - Adgangen til en Stilling som Overtelegrafist eller Stationsbestyrer er lukket for hende; Mændene bliver i saa Henseende altid foretrukne. Som Grunde til dette Forhold gives: Dels Kvindernes ringere Uddannelse og dels den større Sygelighed iblandt dem.
For den første Grunds Vedkommende skal det nok vise sig, at de Kvinder, der har Evner, skal kunne staa Maal med Mændene til at erhverve sig Kundskaber, naar de blot faar Lov dertil.
Hvad den større Sygelighed angaar - hvis Tilstedeværelse vi ikke har Materiale til at modbevise - saa turde den jo hænge sammen netop med den Omstændighed, at Kvinderne aldrig naar ud over Apparattjenesten. Det kan ikke være andet, end at Udsigten til en, om end mere ansvarsfuld, saa dog forholdsvis mindre anstrængende og bedre lønnet Stilling, er en Løftestang for et Menneskes Energi og Arbejdskraft ; og dette gælder Kvinder saa vel som Mænd. Tager man denne Løftestang bort, er det ikke underligt, at alt som Aarene gaar, og Alderen begynder at melde sig, Kræfterne da i en ringere Grad strækker til til det ensformige Arbejde. Men endelig turde man maaske have Lov til i denne Sammenhæng at henlede Opmærksomheden paa, at da gifte Kvinder ikke taales i Tjenesten, saa vil deres mulige Sygelighed i al Fald ikke kunne komme i Betragtning Da desuden ikke faa af de kvindelige ansatte paa Grund af Giftermaal forlader Tjenesten i en yngre Alder, saa vinder Staten derved to Fordele: dels at de kvindelige Telegrafister stadig rekruteres med nye og friske Kræfter, dels at Pensionsbyrden for Kvindernes Vedkommende formindskes ret betydeligt
Man maa i høj Grad ønske, at Ministerium og Rigsdag vil vise deres kvindelige undergivne i Telegrafvæsenets Tjeneste den store Velvilje at tage disse Forhold med i Betragtning, naar de nu om ikke længe skal drøfte hele Standens Interesser.
Til Sammenligning følger her en kort Fremstilling af, hvorledes Forholdene er ordnede for de kvindelige Telegrafister i Rusland og Finland under den enevældige Czars Herredømme.
1865 blev de første finske Kvinder ansatte som Telegrafister af 3dje Klasse med en aarlig Løn af 1200 Mk. Saavel i Kejserdømmet som i Finland maatte Kvinderne udgøre 30 pCt. af det samlede Antal Telegrafister.
1883 fastsattes Antallet af kvindelige finske Telegrafister til 50 pCt. af det samlede Antal. Samtidig tillodes det dem efter 5 Aars Tjeneste at tage den lovbefalede Eksamen og til, i Tilfælde af Vakance, at overflyttes fra 3dje til 2den Klasse; dog maatte deres Antal i denne Klasse ikke overstige 25 pCt. Lønnen i denne Klasse var 2,160 Mk. aarlig.
1874 var den oprindelige Løn af 1200 Mk. bleven forøget med 460 Mk. efter et Aars Tjeneste. 1887 tilstedes dette Tillæg efter et halvt Aars Tjeneste og fra 1889 fra Indtrædelsen i Tjenesten.
I 1891 og 97 er yderligere Lønforhøjelser blevne indførte og det samlede Antal af kvindelige Telegrafister er forhøjet til 75 pCt., samtidig har de faaet Benævnelsen: Posttelegraftjenestemænd. De ere desuden berettigede til fuld Pension efter 25 Aars Tjeneste; til halv Pension efter 20 Aars Tjeneste. De antages i en Alder fra 18 til 25 Aar efter at have bestaaet Eksamen ved et Gymnasium.
Fra Aar 1900 er de kvindelige Telegrafister fuldstændig ligestillede med Mændene baade i Henseende til Løn og til Pension. Æren for dette tilkommer fornemmelig den forhenværende Telegrafchef, Guvernør Edvard Krogius. Som man ser, er der en stadig Fremgang i Kvindernes Kaar, indtil Ligestillethed er naaet.
