« Tilbage til søgeresultaterne

Lidt om Husflidsafdelingens textile Arbejder

Af: Nanna Ring

« Se emneord

Lidt om Husflidsafdelingens textile Arbejder paa Præstø Amts Udstilling i Vordingborg 1901.

Af Nanna Ring.

Hvad Broderierne angaar, da havde Afdelingen flere gode Stykker »Hvidsyning«: et Haandklæde, med det gamle Dragværk, et Pudevaar, med røde og blaa Korssting i Kranse med Navn og Aarstal, fortæller smukt om svundne Tiders Smag og den store Lyst, hvormed Kvinderne den­gang hengave sig til at ofre Tid paa Hjemmets Hygge. Af Nutidsarbejder findes smukke Ting, udførte paa den Arbejdsmaade, som Hedebosyningen, gennem forskellige Udviklingstrin, sidst naaede frem til, nemlig: Kniplingssyning, udført med Traaden alene, og Kniplingssyning, benyttet som Udfyldning i udskaarne Mønstre i Lærredet.

Det »kulørte Broderi« indtager en ringere Plads paa Afdelingen, navn­lig den Slags, der fører det fordrings­fulde Navn: »Kunstbroderi«. Til at bringe noget anerkendelsesværdigt ud af denne Art af Uldgarnssyning hører i Virkeligheden ikke blot Øvelse i at lægge Stingene smukt og jævnt, men en Sans for Form og Farve, som ikke er enhver givet af Naturen. Her kunde nok anbefales en lille Smule skarpere Selvbedømmelse og raades til at søge nogen Undervis­ning i Tegning eller Maling, før der tages fat paa det næste Kunstbroderi. Det enkle, Tidens Kunstretning har ført frem som sit Forbillede, kræver større Udvikling af Udøveren end Fortidens Arbejder, der nær­mest dannede en Massevirkning. Rumfordelingen var dengang et Ho­vedled i Arbejdet, der ofte bødede paa de mangelfulde Former og frem­bragte en mere tiltalende Virkning, end mangt et Nutidsarbejde formaar at fremkalde. Et gammelt Stykke Broderi fra Nyraad ved Vordingborg, som kigger frem mellem de nymo­dens Arbejder, vidner højt derom.

Blandt »Arbejder af forskelligt Affald« indtager ret smagfulde strik­kede Kludetæpper en større Plads, ligesom de mosaikagtigt sammensatte syede Tæpper af Smaalapper. Et enkelt af disse var kønt, de fleste vel dristige i Sammensætningen. Ligesom »Kvindernes Udstilling 1895« havde sit vævede Haardugs Skjørt og »Odense Landbrugsudstilling« ifjor fremviste et Tæppe, lige­ledes vævet af Kvindehaar og besat med løse Blomsterduske af samme Stof, - savnede Vordingborgudstil­lingen heller ikke et Haararbejde, nemlig en Sengeforligger, hvis Ud­smykning bestod af hæklede Rosetter og Blonder af spundet Haar. De lange Kvindehaar har i sin Tid gjort Nytte ved at strikkes ind med Ulden i vore Fiskeres tredje og yderste Par Strømper og i deres Vanter. An­vendelsen af dem i Nutiden virker nærmest snurrigt.

Da en stor Del af Udstillingsgenstandene ere »til Salg«, kommer man til at tænke paa, hvorledes Af­sætningen finder Sted. Man kunde da tænke sig, at en Købmand (Manu­fakturhandler) i hver Købstad tog imod Egnens textile Husflidsprodukter og forhandlede dem. Her kunde

da den Tjenestekvinde, hvis Arbejde i andres Tjeneste ikke levner hende tilstrækkelig Tid til Haandgærning, forsyne sig med en holdbar Arbejds­dragt, thi almindelige Fabriksvarer ere ikke i Besiddelse af den fornødne Styrke. Man kan nutildags se endog Gaardmandsdøtre ved Høstarbejdet i Dragter, der hænger i Trævler forneden, fordi det Stof de bærer ikke egner sig til stærkt Slid. Nu, som forhen, bør det regnes for en Skam ikke at være hel og ordentlig i Tøjet, enten man saa er pyntet eller gaar ved sit Arbejde.

Hvis »Pyntegenstandene« ogsaa kunde bringes ind i Overleveringens Spor, bibeholdende deres ejendom­melige Præg, ikke ved stadig Gen­tagelse af ældre Forbilleder, men med Udvikling og Fornyelse af disse, vilde København og de større Køb­stæder sikkert kunne afsætte en stor Del færdige Arbejder til dem af vort Folk, der vilde støtte vor egen hjem­lige Væve- og Sykunst, saa vel som til fremmede Rejsende, der besøger vort Land.

Paa denne Maade kunde der ud af de mange Sting og Væveslag opvokse en »Industri«, hvis nødven­dige Betingelse: Fliden i de vel benyttede Fritimer, vilde holde igen mod den overhaandtagende Fornøjel­sessyge; thi man keder sig ikke ved et Arbejde, som enhver kan vælge efter sin Lyst og Ævne. For at Ar­bejderne kan faa den rette Værdi maa Opmærksomheden henledes paa at skaffe gode Arbejdstegninger.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder