« Tilbage til søgeresultaterne
Ind- og Udland
Holland, Telegrafvæsenet. Fra 1ste August har den hollandske Regering beordret de kvindelige Telegrafister til at gøre lige Nattjeneste med de mandlige ansatte.
Tyskland. Dr. Franziska Tiburtius, hvis Navn altid sættes i Forbindelse med Tysklands vigtigste Banebrydersker paa Kvindefrigørelsens Vej, har nylig fejret sit 25 Aars Jubilæum som Læge. Det er i Berlin, at Doktor Tiburtius har udøvet sin velsignelsesrige Virksomhed, og det er ogsaa Repræsentanter fra forskellige Lejre i den tyske Rigshovedstad, som nu har ilet med at frembære deres Hyldest for denne højtskattede og afholdte Kvinde i Anledning af hendes Hædersdag. Dr. Tiburtius, som har taget den medicinske Doktorgrad i Zürich, nedsatte sig i 1876 i Berlin som denne Bys første kvindelige Læge i Kvinde- og Børnesygdomme. I Begyndelsen mødte man hende med Fordomme; men det lykkedes hende efterhaanden at gøre sig agtet og søgt, og den Klinik, som hun i Forening med en kvindelig Kollega, Dr. Lehmus, aabnede i Berlin, har vundet meget stor Anseelse og besøges af en særdeles talrig Skare Patienter fra alle Samfundskredse.
England. I Parlamentet har man for ikke længe siden behandlet en Sag - maaske for 10de Gang - som længst har fundet sin Afgørelse i andre civiliserede Lande. At man til Trods for et stadig voksende Flertal ikke har ført den igennem, viser hvor konservativt et Land »old England« i visse Retninger endnu er.
Det er en Lov, der vil tillade en Mand at ægte sin afdøde Hustrus Søster. Da denne Lov kom frem = vistnok i Halvfjerdserne - vakte den særlig Interesse, fordi man vidste, at den begunstigedes fra højeste Steder. Men til Trods for, at alle Prinserne med daværende Prins Albert i Spidsen, mødte i Overhuset og stemte for den, faldt den forsmædeligt, som man sagde til stor Sorg for Prinsesse Beatrice, som derved hindredes i at gifte sig med sin Svoger, Hertugen af Hessen, Fader til den nuværende russiske Kejserinde, Hertugen af Hessen.
Hvad der særlig interesserer os ved denne Sag, er den Stilling, som engelske Kvindesagsvenner tager til den. Nu som tidligere rejser den ihærdige og fortræffelige Forkæmper for Kvindernes Rettigheder, »English-woman’s Review«, den heftigste Modstand mod Loven. Dersom denne Modstand kun gik ud fra, at Loven er en Halvhed, i det den endnu ikke vil tillade en Kvinde at ægte sin afdøde Mands Broder, da kom den vel med Rette frem i et Kvindesagsblad, endskønt Sagen jo, fra hvilken Side den tages, i lige Maade angaar Mand som Kvinde. At man lovgiver over Kvinders Skæbne uden at spørge dem selv, det er jo ikke noget nyt. Men dette er heller ikke Hovedsagen for Lovens Modstandere. Disse taler ud fra en moralsk Følelse, som er uforstaaelig for os andre, der, lever og lever vel uden denne »Beskyttelse« for Familjelivet. Man finder, at Loven er en »Fornærmelse«, en »Nedværdigelse« for alle Kvinder; den vil »føre dem tilbage til østerlandske Forhold«; naar de tier til den, da er det, paastaar man, fordi Sagen er altfor pinlig til, at de kan drøfte den offentlig, eller ogsaa fordi de ikke kan tro, at man for Alvor vil kunne vedtage sligt! Det er Tanterne, man vil værne om; det er deres rene søsterlige Forhold til den døde Søsters Mand, deres moderlige Følelser for Børnene, man ikke vil se forstyrret af nogen Erotik; lidt overdrevent synes det dog i hvert Fald, at man paastaar, denne Lov vil indvirke paa enhver gift eller ugift Kvindes Tilværelse!
Da Loven forrige Gang var for i Parlamentet, erklærede et af Medlemmerne, den senere afdøde Lord Randolph Churchill, da ogsaa under megen Munterhed, »at han havde mange Svigerinder og holdt umaadelig meget af dem uden dog i mindste Maade at føle nogen Tilbøjelighed til at gifte sig med dem.«
Loven fik imidlertid et Flertal af 157 Stemmer i Underhuset. Da den allerede er vedtagen i Kolonierne, kan man vel forvente, at den ogsaa med Tiden vil gaa igennem i Storbrittannien. Værd at lægge Mærke til, er det ogsaa, at »Englishwoman’s Review« imod denne Lov paaberaaber sig Lord Percy, som er en svoren Modstander af det, Bladet ellers kæmper saa tappert for, Kvinders Stemmeret.
